Eurovision – igen en mikrofon for folkemord

I 2024 var Israels deltagelse i Eurovision genstand for store protester i Europa og i særdeleshed her i Norden. Demonstrationer, buhen og beskyldninger om israelsk chikane af andre landes delegationer var ikke nok til, at European Broadcasting Union (EBU) revurderede deltagerlisten.

I et brev til EBU beskrev tidligere deltagere for nylig begivenheden som den mest politiserede, kaotiske og ubehagelige i Eurovisions historie. I år er EBU fast besluttet på at gentage hele herligheden.

Kritik fra medlemmer af EU-parlamentet

Også medlemmer af EU-parlamentet har rettet kritik mod EBU. I et brev til EBU underskrevet af 26 medlemmer, herunder tre fra Danmark (Per Clausen, Villy Søvndal og Kira Marie Peter-Hansen), opfordrer de EBU til at udelukke Israel fra Eurovision.

I brevet henviser medlemmerne til Israels apartheidregime, veldokumenterede krigsforbrydelser, menneskerettighedskrænkelser, brud på international lov, drab på mere end 50.000 civile samt den pågående retssag, hvor Israel står anklaget for folkedrab.

Ved at tillade Israels deltagelse bidrager EBU til en fortsat politisering af Eurovision, samt en hvidvaskning af Israels forbrydelser. Brevet anklager sågar EBU for at være medskyldige i disse forbrydelser ved at tillade Israels deltagelse ved en af Europas mest prominente kulturbegivenheder, da de dermed bidrager til, at Israel kan fortsætte sine folkemorderiske forehavender uden straf.

Israels deltagelse kompromitterer Eurovisions påståede værdier og formål om respekt for menneskelig værdighed, fred, internationalt samarbejde og respekt mellem nationer.

Alt dette holdes op imod EBU’s hurtige eksklusion af Rusland efter Ruslands invasion af Ukraine i 2022, og hykleriet bidrager til at underminere EBU’s integritet. For ikke at nævne at EBU ifølge brevet også ser stort på både deltageres og publikums oplevelse og sikkerhed ved Eurovision ved at tillade Israels deltagelse.

Samme sang fra EBU

Det er karakteristisk for EBU’s svar, at de ikke på nogen måde forholder sig til den konkrete kritik. Men de anerkender da EP-medlemmernes dybfølte holdninger til ‘konflikten i Mellemøsten’.

Israels forbrydelser derimod bliver hverken anerkendt, eller set som vigtige, da vi jo må forstå, at Eurovision er en konkurrence mellem public service-kanaler og ikke regeringer, som man ifølge EBU bør skelne imellem.

De begrunder den russiske kanals udelukkelse med, at kanalen var på linje med den russiske regering på spørgsmålet om invasionen af Ukraine. Det er ifølge EBU ikke tilfældet med den israelske kanal KAN. At KAN blandt andet har lavet hyggeindslag med soldater beskæftiget i Gaza, mens en af dens værter har signeret en artillerigranat, synes ikke at have gjort synderligt indtryk på EBU.

Som yderligere argument i EBU’s meget korte svar på EP-medlemmernes kritik, påpeger tv-kanalernes sammenslutning, at mange andre internationale organisationer, herunder fx sportsforeninger, har bibeholdt deres ‘inkluderende position’ over for Israel. Og hvis de andre leger med forbrydere, så må EBU også, forstås.

På den baggrund slutter EBU af med at hylde deres fortsatte arbejde med at sørge for, at Eurovision forbliver et inklusivt event, der forener publikummer verden over. Dog altså ikke palæstinenserne, som hverken må deltage, repræsenteres med flag, nævnes eller leve i deres eget land.

Uanset hvor frustrerende det er at læse EBU’s fuldstændigt manglende stillingtagen til den konkrete kritik af Israels deltagelse, skal de alligevel have ros for ikke at gøre forskel på kritikere. De giver den samme, tomme sang til henvendelser fra borgere såvel som fra politikere.

Boykot er vejen frem

Det virker tydeligt, at EBU ikke interesserer sig for hverken international lov eller deres påståede værdier. Men de interesserer sig for solgte billetter, seertal og sponsorpenge. EBU’s hovedsponsor er det israelske firma Moroccanoil, som næppe generes af Israels fortsatte deltagelse.

Derfor skal Eurovision boykottes igen i år og hvert år, indtil Israel er smidt ud. Jeg håber, at EP-parlamentarikerne bag brevet – og i særdeleshed de danske medlemmer – offentligt vil opfordre til og støtte en boykot af Eurovision. Dét ville EBU skulle forholde sig til, om de vil eller ej.