Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
18. januar. 2025

EU’s mindstelønsdirektiv på vej til at blive skrottet – men kampen er ikke slut

Det står 1-0 til Danmark efter første halvleg i kampen mod EU om mindstelønsdirektivet. Generaladvokaten ved EU-domstolen, Nicholas Emiliou, har indstillet til domstolen, at Danmark får medhold i sit søgsmål om at annullere direktivet, så det skrottes. Det skriver Peter Raben fra Fagligt Udvalg i Folkebevægelsen mod EU

Foto: Wikimedia Commons

Debatindlæg er udtryk for skribentens egne holdninger. Kontakt os her, hvis du selv vil bidrage til debatten.

Den danske regering har efter pres fra fagbevægelsen sammen med den svenske regering lagt sag an imod EU med krav om, at direktivet om indførelse af en lovfastsat mindsteløn kendes ulovligt. Af Lissabon-traktaten fremgår det, at lønforhold er undtaget fra bestemmelserne om regulering på arbejdsmarkedet.

Med generaladvokatens ord gør EU´s ministerråd og EU-parlamentet sig derfor skyldig i en vildfarelse, når der lovgives på et område, hvor EU ikke har kompetence. Derfor bør direktivet efter generaladvokatens opfattelse annulleres helt.

Han giver Danmark medhold i, at direktivet er uforeneligt med to bestemmelser i traktaten, nemlig om lønforhold og organisationsret, da EU savner kompetence på disse felter. Ved alligevel at lovgive herom har EU begivet sig ud på tynd is, skriver generaladvokaten i sin indstilling og vurderer, at EU tilsidesætter undtagelserne i traktaten.

En tikkende bombe under det danske arbejdsmarked

Generaladvokatens indstilling er en begmand til EU og en støtte til forsvaret for bevarelse af den nordiske model, hvor lønnen fastsættes gennem kollektive aftaler indgået af arbejdsmarkedets parter og ikke ved lovgivning.

Efter pres fra fagbevægelsen og lange forhandlinger blev mindstelønsdirektivet udformet sådan, at kravet om lovfastsat mindsteløn kun gælder, hvis den kollektive overenskomstdækning er under 80 procent. I dag er knap 82 procent af de danske lønmodtagere dækket af en overenskomst; men med udviklingen inden for virksomheds- og ansættelsesformer kan dækningen med tiden falde til under 80 procent. Det kan blive en tikkende bombe under det danske arbejdsmarked.

Generaladvokaten giver Danmark ret i, at denne 80-procent-regel er upræcis og derfor kan føre til, at Danmark pålægges at lovgive om en mindsteløn. Direktivet er derfor ikke en garanti imod, at Danmark eller Sverige på et tidspunkt kommer til at skulle lovgive – endda på et ulovligt grundlag.

Generaladvokaten påpeger også, at direktivet er problematisk for Danmark og Sverige, hvor forhold på arbejdsmarkedet baseres på kollektive aftaler og rettigheder, mens EU fortrækker individuelle, lovbaserede rettigheder. Derfor griber direktivet efter hans mening ind i, ”hvordan medlemsstaternes lønfastholdelsesordninger skal fastlægges”.

Den danske fagbevægelse er med bekymring kommet frem til samme vurdering.

Kampen er ikke slut endnu

Hvis direktivet annulleres, vil vi afværge, at det danske forhandlingssystem – hvor arbejdsmarkedets parter selv forhandler løn – bliver undermineret. Derfor har både fagbevægelsen og arbejdsgiverne været imod direktivet.

Denne modstand er i høj grad blevet båret af en mobilisering, hvor en række fagforeninger og forbund ligesom Folkebevægelsen mod EU vedvarende har presset på – og fået den danske regering til at rejse en sag ved EU-domstolen om annullering af mindstelønsdirektivet.

Et bredt pres har nyttet og medvirket til, at mindstelønsdirektivet er på vej mod skrotpladsen. Men presset skal fastholdes, hvis EU-domstolens dom til maj skal følge generaladvokatens indstilling. Domstolen følger i de fleste tilfælde generaladvokatens indstilling, men ikke altid. Kampen er derfor ikke slut endnu – anden halvleg venter.

Om skribenten

Peter Raben

Peter Raben

Læs mere

Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER