EU’s vagthund mangler 70.000 vælgererklæringer for at kunne fortsætte kampen

16. december i år fik Folkebevægelsen mod EU tilladelse til at begynde at samle vælgererklæringer ind. Dermed begynder den lange seje kamp for at indsamle de helt præcist 70.634 vælgererklæringer, det kræver at være opstillingsberettiget til EU-valget.

Det har de til gengæld helt indtil 16. december 2024 til at nå i mål med.

At holde øje med EU

Til pressemødet på Christiansborg slog partiets forperson Susanna Dyre-Greensite fast, at den primære grund til, at det EU-kritiske parti stiller op, er ønsket om at være en årvågen vagthund og holde øje med, hvad der foregår i Bruxelles.

“Det er ikke fordi, vi tror, at vi kan ændre EU indefra, men vi får en masse viden og ressourcer, hvis vi sidder i Parlamentet.”

Susanna Dyre-Greensite

”Det er ikke fordi, vi tror, at vi kan ændre EU indefra, men vi får en masse viden og ressourcer, hvis vi sidder i parlamentet”.

Og spørger man Folkebevægelsen mod EU, er der god grund til at holde EU i kort snor, så de ikke blander sig for meget i danske forhold. Susanna Dyre-Greensite nævner bestemmelsen fra EU, som indebærer, at havredrik ikke må kaldes for havremælk som et eksempel på, at EU blander sig for meget.

”Men forslaget om en fælles mindsteløn i EU er det allergrelleste eksempel på, hvorfor vi skal ud af EU”, lyder det fra partilederen.

Tidligere samarbejde med Enhedslisten

Folkebevægelsen mod EU har været repræsenteret i EU-parlamentet i 40 år, men ved seneste valg i 2019 blev partiet ikke genvalgt. Derfor skal partiet gennemgå processen med at blive først opstillingsberettiget, og senere valgt til parlamentet.

Indtil 2019 stillede Enhedslisten ikke egne kandidater op til parlamentsvalget, men anbefalede i stedet vælgerne at stemme på Folkebevægelsen mod EU. Den aftale blev opsagt i 2016, hvilket betød, at Enhedslisten i 2019 stillede sin egen kandidat Nikolaj Villumsen op. Han blev efterfølgende valgt ind.