Fængslet kvindes modige beretninger er en stemme for de “usynlige” kvinder i iranske fængsler

Den kvindelige aktivist og borgerjournalist Sepideh Gholian er efterhånden en velkendt person blandt iranere – særligt på grund af hendes støtte (som var årsagen til hendes første fængsling tilbage i 2019) til arbejderne fra sukkerrørsfabrikken Haft Tappeh og deres strejke, som fik opmærksomhed både i og uden for Iran.

Siden da er Sepideh blevet en velkendt kvindelig aktivist med hendes urokkelige og frygtløse modstand mod Irans brutale, islamiske regime. Som oversætteren til den danske version, Navid Molaaghaei, nævner i forordet til Sepidehs beretninger, så lagde Sepideh i øjeblikket efter sin løsladelse i marts 2023 (under Kvinde-liv-frihed bevægelsen) en video op på sin instagram.

Her råbte hun et af kvinde-liv-frihed bevægelsens mest populære slagord: ”Khamenei, vi begraver dig” (ikke direkte oversat) lige foran det berygtede Evin-fængsel. Hun nåede ikke engang hjem, før myndighederne havde fanget hende og fængslet hende igen. Og det var hun udmærket klar over ville ske. Det er et godt billede på, at Sepideh ikke er bange for regimet.

Et helt enormt mod

Den anbefalelsesværdige bog og oversættelse, som er samlet under titlen ”Tilapia slubrer Hur al-Azims blod i sig”, er en modig, ærlig og barsk beretning om Sepideh Golians oplevelser som indsat i iransk fængsel. Man kommer både tæt på Sepidehs egne følelser og oplevelser, men også meget tæt på andre ukendte indsatte, som netop er noget af det unikke ved Sepidehs fængselsberetninger.

Der findes efterhånden en del beretninger om, hvad der foregår i de iranske fængsler. Det er ikke længere nogen overraskelse for særligt mange, at kummerlige forhold, brutal tortur og overtrædelse af de mest basale menneskerettigheder finder sted i iranske fængsler.

Det er altså ikke beretningen i sig selv, som er det unikke ved denne bog – om end den både er vel beskrevet og detaljeret. Det helt unikke er, at Sepideh – i modsætning til mange andre fængselsberetninger – ikke primært fokuserer på sin egen sag. Hun fokuserer på andre kvindelige fanger.

Det er ikke blot modigt gjort, men viser også noget om personen Sepideh, som tydeligvis har viet sit liv til at kæmpe imod uretfærdighed og det iranske regime frem for sin egen løsladelse.

Det skal selvfølgelig nævnes, at når en person udgiver så ærlige beretninger fra fængslet, så løber vedkommende en kæmpemæssig risiko. Man ved, at det har hårde konsekvenser. Iran er det land i verden, som henretter allerflest af sine fanger i fængslerne.

Så bare det at Sepideh Gholian har udgivet sine beretninger fra fængslet i Iran, skal lovprises og værdsættes, da det kræver et enormt mod, som ikke særlig mange (af god grund) kan sætte sig ind i. Derfor er oversættelsen af denne bog til dansk i sig selv et værdifuldt stykke arbejde. Den giver danske læsere mulighed for at få et unikt indblik i, hvordan det er at være kvindelig fange i de barske iranske fængsler.

De usynlige kvinder

Sepidehs egne oplevelser bliver især beskrevet gennem de relationer, som hun opbygger til andre kvinder i fængslet i byen Ahvaz. Andre kvinder, som man aldrig hører om, og som bliver behandlet på den værst tænkelige måde – uden at nogen uden for fængslets mure nogensinde ville få viden om det. Eller være synderligt interesserede for den sags skyld.

I Ahvaz i det sydlige Iran bor en stor del af det arabiske mindretal i Iran. Forskellige etniske og religiøse grupper findes også i disse områder, bl.a. nationalistiske arabiske grupper samt religiøse sunni-muslimske grupperinger.

Sepideh beskriver i sine beretninger, hvordan kvinder og familiemedlemmer – som måske/måske ikke har været i familie med eller blot haft en fjern relation til et medlem af disse grupperinger – bliver fængslet, brutalt tortureret og behandlet som affald, kun fordi de (måske/måske ikke) har været i familie med en aktiv i disse grupper.

Det iranske regime håber på denne måde, at de kan afpresse medlemmer af disse grupper til at melde sig selv, hvis styret fængsler deres familiemedlemmer. Og det er netop i skildringen af disse indsatte, at man skal finde det unikke og meget værdifulde i Sepidehs beretninger.

Hun er selv en velkendt aktivist i Iran, og hendes fængselsberetninger vil derfor tiltrække opmærksomhed og interesse mange steder fra. At så væsentlig en del af hendes beretninger sætter fokus på de ”usynlige” kvinder i fængslet, er med til at give disse kvinder en stemme i denne bog.

Håbet bag fængslets mure

På trods af alt det, som Sepideh og andre kvindelige (og mandlige for den sags skyld) indsatte har været igennem, så bevidner hendes beretninger fra fængslet også om et håb, som deles af mange i de iranske fængsler.

Den dag i dag protesterer kvindelige politiske fanger i Evin-fængslet (hvor Sepideh pt. sidder) hver uge for at sætte fokus på henrettelserne. Der bliver ofte udgivet erklæringer og andet fra fængslerne til støtte for andre fanger og afsløringer af de umenneskelige forhold i fængslerne.

I de iranske fængsler er der en særlig samhørighed – især blandt de politiske fanger. Når man betragter det iranske samfund, kan det nogle gange set på afstand føles, som om moralen hos de indsatte (særligt de politiske fanger) er højere end moralen blandt folket uden for fængslet.

Og kernen i dette skildrer Sepideh også i sine beretninger – nemlig samhørigheden og fællesskabet fangerne imellem. For som Sepideh selv udtrykker det: ”Det virker meningsløst at spørge om andres domme og sigtelser. Vi griner alle sammen, vi håber alle sammen på, at vi får et ekstra spyd kebab, vi længes efter at danse; vi er alle kvinder, som altid bliver fornægtet.”

Det mod og den styrke, kvinder som Sepideh udviser inde bag fængselsmurene, er et håb for mange i den iranske befolkning. Sepideh og andre modige kvinder som hende er et symbol på den urokkelige og frygtløse modstand, som det iranske regime står overfor i dets kamp for overlevelse.

Til sidst skal der lyde en stor tak til Navid Molaagghaei for en rigtig god oversættelse af bogen.

Sepideh Gholian: Tilapia slubrer Hur-al-Azims blod i sig. Forlaget Rebel With a Cause. 124 sider. Vejledende pris: 200 kr.