Faneborg mod stigende pensionsalder – demonstration ved Christiansborg tirsdag 20. maj
Regeringens planer om at hæve pensionsalderen møder modstand fra fagbevægelsen. Nu indkalder en lang række fagforeninger til demonstration, når forslaget andenbehandles i Folketinget tirsdag 20. maj
Tirsdag 20. maj andenbehandler Folketinget det lovforslag, som skal hæve pensionsalderen til 70 år.
Det er der mange fagforeninger, som ikke er tilfredse med, og de indkalder derfor til demonstration foran Christiansborg for at vise deres protest mod den stigende pensionsalder.
Det er den anden protest inden for en måned. Tirsdag 22. april dannede fagforeningerne en menneskering rundt om Christiansborg. Denne gang skal deltagerne ved demonstrationen i stedet rejse en såkaldt faneborg af fagforeningsfaner. Fanerne vil være omgivet af rollatorer, sygesenge og krykker, som ifølge arrangørerne skal symbolisere den nedslidning, mange mennesker vil opleve, når pensionsalderen stiger.
”Forslaget om stigende pensionsalder rammer fuldstændigt skævt. Danmark har en sund økonomi og alligevel EU’s højeste pensionsalder. Vi ved fra undersøgelser, at de, med korte uddannelser, hårdt fysisk og psykisk arbejde dør før gennemsnittet. Højere pensionsalder betyder, at de mister retten til et værdigt seniorliv”, udtaler Jesper Ettrup Rasmussen.
Han er formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) i Nordjylland. Tirsdag 20. maj vil han tage en bus til København for at deltage i protesterne. Det gør han sammen med demonstranter fra hele landet. Der er arrangeret busser fra Aalborg, Randers, Esbjerg, Aabenraa og Odense.
Demonstrationen er indkaldt af: 3F BJMF, 3F København, Byggefagenes Samvirke, BUPL Hovedstaden, BUPL Storkøbenhavn, Dansk Socialrådgiverforening- Region Øst, FOA1, Københavns Lærerforening, LFS – Landsforeningen af Socialpædagoger, Rør og Blikkenslagernes fagforening, Socialpædagogerne Nordsjælland, Socialpædagogerne Storkøbenhavn samt initiativet Skulder ved Skulder.
Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet
Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.
Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.
Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.
Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.
20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER

Deltag i debatten og kommenter på artiklen (kun for medlemmer)
[…] demonstrationen ”Stop stigningen i pensionsalderen” holdt formand for Dansk El-Forbund i København, Rasmus Henriksen, tale i Rigsdagsgården ved […]