Fire års krig i Ukraine. Derfor er fortsat støtte til Ukraine nødvendig
Ruslands angrebskrig mod Ukraine går nu ind i sit femte år. Solidaritet med og støtte til Ukraine er stadig nødvendig. Både for Ukraines skyld og for vores egen skyld
For fire år siden startede Ruslands invasion af Ukraine – det som vi ofte kalder ”fuldskalakrigen” mellem Rusland og Ukraine.
Det har været fire forfærdelige år. Fulde af russiske krigsforbrydelser og krænkelser af menneskerettighederne. Rusland har vedholdende forsøgt at erobre Ukraine.
De sidste to år har fronten stået meget stille, og Rusland har kun erobret få tusinde kvadratkilometer af Ukraine. I stedet har Rusland forsøgt at terrorisere Ukraines befolkning til at overgive sig. Det sker ved systematisk at ødelægge Ukraines energistruktur, så livet i byerne bliver umuligt i den iskolde vinter.
Vestens støtte til Ukraine har været vedholdende – men også vaklende og fuld af huller. Vestlige firmaer leverer stadig dele af især elektronik til våbenproduktionen i Rusland. EU fik i 2025 stadig 12 procent af sin gas fra Rusland – og betalte med penge, der føder Putins krigsmaskine.
USA er under Donald Trumps lederskab helt holdt op med at støtte Ukraine økonomisk. USA leverer i dag kun våben til Ukraine mod betaling, og Trump forsøger at presse Ukraine til at kapitulere til Rusland.
Flertallet af venstrefløjsgruppen i EU stemmer mod lån til Ukraine
I Danmark støtter de store partier på venstrefløjen – SF og Enhedslisten – Ukraine. Det gør venstrefløjen i de øvrige nordiske lande samt Polen også.
Men sådan er det ikke på venstrefløjen i hele Europa – og det blev smerteligt klart, da der var en afstemning i EU-Parlamentet 11. februar om at godkende et lån på 90 milliarder euro til Ukraine
Her stemte kun ni medlemmer fra venstrefløjsgruppen for forslaget. Det var alle medlemmerne fra de nordiske lande samt repræsentanten for Dyrevelfærdspartiet i Holland og en græsk uafhængig parlamentariker. 13 medlemmer af gruppen undlod at stemme, og 20 stemte imod.
Forslaget blev heldigvis vedtaget med et stort flertal i EU-Parlamentet – men altså ikke med entydig støtte fra venstrefløjen.
Det er skamfuldt, men sandt. Hvis den europæiske venstrefløj fik lov til at bestemme, ville EU have stoppet sin støtte til Ukraine – og Ukraine ville være tvunget til at kapitulere på Ruslands betingelser.
Hvordan og hvornår slutter krigen?
Krigen er en udmattelseskrig – og både Rusland og Ukraine er udmattede. Ingen vil give sig. For Ukraine er det en eksistenskrig – et spørgsmål om at overleve som selvstændig nation og som selvstændigt folk. Og efter fire års russisk angreb er viljen til dette vokset, ikke faldet.
For Rusland var krigen fra starten et valg. Putin og hans regering kunne have valgt ikke at starte krigen – det ville have været klogere og givet Rusland en bedre fremtid. Men nu er situationen en anden. Rusland er i dag fattigere, svagere, mere isoleret og mere ødelagt, end da krigen startede.
I dag vil et russisk nederlag i Ukraine true Ruslands eksistens som land. Tænk blot på hvordan landet vil udvikle sig, når der kommer en demobiliseret hær på 700.000 soldater tilbage – folk der har lært at dræbe, og som vil havde adgang til våben. Men i et gældsplaget Rusland vil de på det civile arbejdsmarked ikke have mulighed for at tjene penge på det niveau, de gjorde i hæren.
Putin risikerer også sin magt og sit liv ved at trække sig ud af Ukraine. Hvis en fredsslutning ikke ender med en russisk sejr, kan det meget vel ende med, at Putin taber magten. Så risikerer han at blive dræbt eller udleveret til krigsforbryderdomstolen i Haag.
Hvis Putin får sin sejr, vil Rusland stadig være svagt og vil have svært ved at udvikle en moderne økonomi. Det nemmeste vil være at fortsætte krigsøkonomien og militariseringen, og logikken i det er, at så er der også brug for en krig et sted. Den situation er meget farlig for Ruslands naboer.
Vi har en krig, hvor ingen af parterne vil give sig – men som heller ikke kan vare evigt. På et tidspunkt må en af parterne give sig. Den bedste variant er, at det bliver Rusland, der må opgive sit angreb.
Venstrefløjen bør derfor fortsat gå ind for solidaritet med Ukraine. Lad os håbe, at krigens femte år også bliver krigens sidste år. Lad os håbe, at krigen slutter med, at Rusland opgiver sin angrebskrig og trækker sig ud af Ukraine.
Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet
Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.
Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.
Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.
Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.
20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER
