“Folk på vej” kommer nu på gaden

I november kom der et nyt blad, som hjemløse kan sælge. Solidaritet har talt med ildsjælen bag bladet, chefredaktøren Benedicte Toftegaard. Vi mødes på ”Kompasset” – Kirkens Korshærs lokaler, hvor der er et mylder af rumænske romaer m.m.

Det er på Drejervej 6 i Københavns Nordvestkvarter i en gammel kontorbygning, klemt inde mellem nybyggede punkthuse og ved siden af et par tekniske skoler. Benedicte har travlt med at udstede sælger-ID’er, men bagefter bliver der tid til et kort interview.

En mulighed for de fattigste migranter

Hvorfor udgiver I ”Folk på vej”?

“En gruppe af de fattigste migranter i København kan ikke sælge Hus Forbi. Det kræver nemlig, at man kan dansk eller engelsk på et vist niveau. De hjemløse migranter – som oftest er EU-borgere fra Rumænien – har derfor indtil nu solgt ”Stradă”. Men det udkommer ikke længere, og derfor har de gennem et år stået med 3-4 år gamle blade.

Det er jo forbudt at tigge i Danmark. Derfor skal de hjemløse uden indtægt have et eller andet at sælge – og det behov udfylder ”Folk på vej”.

Formålet med at udgive bladet er også at fortælle om, hvorfor de her migranter kommer til Danmark. Bladet vil også gerne fortælle noget om migranternes forhold i Danmark, for det er der mange, som ikke ved ret meget om. Ligesom vi vil fortælle historier om, hvordan man underbetaler og udnytter udenlandsk arbejdskraft.”

Hvordan fungerer det rent praktisk?

“Vi udsteder et sælger-ID. Det giver en vis beskyttelse over for myndighederne. De rumænske romaer kalder det ”Stigmatic”. Så kan vores sælgere købe bladene af os. De køber dem for 15 kroner og sælger dem for 40 kroner – og en del folk betaler mere, nogle fx 100 kroner.”

Hvem kan blive sælgere af ”Folk på vej”?

“Det kan alle migranter, der er hjemløse og mangler forsørgelse.”

Hvad med danskere?

“Ja, de kan vel også blive det, men hvorfor så ikke tage Hus Forbi? Hus Forbi er mere etableret, og de har en særlig tilladelse, der gør, at man kan betale med MobilePay. Det er en stor fordel, for der er færre og færre mennesker, som går rundt med kontanter.

Som Hus Forbi-sælger får du et sælgernummer, og hvis nogen så vil betale med MobilePay, kan de skrive sælgernummeret, og så får sælgeren pengene. Men den tilladelse er helt speciel og i øvrigt hele tiden under pres.”

Men har folk ikke deres egen bankkonto, hvor de kan få MobilePay?

“Nej; i princippet har alle mennesker ret til en bankkonto, men i praksis nægter de fleste banker at oprette en konto til folk uden fast adresse.”

Støtte fra fonde

Hvem er jeres sælgere?

“I dag (25. november 2025, red.) har jeg lige udstedt sælger-ID nummer 72. Vi har en bulgarer og to polakker. Resten er rumænske romaer.”

Hvor mange blade har I trykt – og hvornår kommer det næste?

“Vi har trykt 12.000 eksemplarer. Måske er det for mange, det er lidt af et eksperiment. Vi regner med, at det næste nummer kommer i februar.”

Hvordan har I finansieret det?

“Vi har søgt om støtte en masse steder – og bl.a. fået penge fra Fællesklubben på min gamle arbejdsplads Aller Tryk, 1. Maj-Fonden og Enhedslisten Østerbro. For kort tid siden fik vi en stor sum fra de københavnske sprogskolers fond. For at få penge i fremtiden er vi afhængige af at bladene bliver solgt.

Vi vil gerne have, at vores sælgere aktivt forsøger at sælge bladet. Med Stradă var det sådan, at de nok var til salg, men de fleste mennesker gav bare nogle penge, uden at tage bladet. Vi vil gerne have, at bladet bliver solgt og læst.”

Hvem udgiver bladet?

“Det gør Community House – en forening af frivillige der rådgiver immigranter. Vi arbejder ikke bare med at løse enkeltpersoners problemer, men også kollektive løsninger ud fra ideen om at vi kan gøre noget sammen.”

Farvestrålende blad med mørk beskrivelse af Danmark

”Folk på vej” er et appetitligt og farvestrålende blad, der lugter frisk af tryksværte. Det bliver præsenteret som et supplement til Hus Forbi.

Folk på vej skriver om sig selv: ”Vi vil også fortælle dig noget om, hvordan livet er blandt migranter i Danmark – ikke bare de hjemløse, men også dem, der arbejder gratis i endeløse praktikophold, som ikke fører til rigtige job, de som bliver underbetalt på vores byggepladser eller som bliver snydt af udlejere, der kan se en fed fidus i at tjene penge på udlændinge, som ikke kender reglerne”.

Der er interviews med en række migranter.

Rodica fortæller om, hvordan det er at være kvinde og sove på gaden. Rodrigo fortæller om, hvordan det er at være løstansat, underbetalt bygningsarbejder og blive udsat for asbest. Daniel fortæller sin livshistorie som hjemløs i evig gæld på grund af udgifter i hjemlandet.

Den fagligt aktive 3F’er Helga Mathiassen følger det op med en artikel, der med bredere pensel fortæller om problemer og ofte umulige forhold for udenlandske bygningsarbejdere.

Der er en stor artikel om ukrainske flygtninge, som ofte kommer i praktikophold i butikskæderne i flere omgange, men sjældent får job.

Bladets sidste artikel handler om ”lejrforbuddet”. Det betyder, at det anses for at være en lejr, hvis hjemløse sover sammen. Og det er altså blevet forbudt. Det betyder, at folk, der sover på gaden, skal sove alene – og det er både koldt og farligt. Der er eksempler på folk, der bliver tisset på, nogen har forsøgt at sætte ild på soveposer, og der er voldtægtsforsøg mod kvinder.

”Folk på vej” tegner – på trods af sit farvestrålende layout – et mørkt billede af, hvordan Danmark behandler hjemløse, flygtninge og migrantarbejdere.

Men bladet fortæller også, at man kan gøre noget ved det hvis man organiserer sig.

Bladet har korte opsummeringer af artiklerne på engelsk og rumænsk.

Velkommen til ”Folk på vej”!