Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
8. september. 2021

Formand for socialrådgiverne om aktivering og nyttejobs: “Det er med til at gøre nogle fattige mennesker endnu fattigere”

Det nye socialdemokratiske arbejdsmarkedsudspil møder kritik fra Dansk Socialrådgiverforenings formand. Han frygter symbolpolitik, der skaber en masse ekstra bureaukrati for hans medlemmer, og som vil have en social slagside.

Mads Bilstrup. Foto: Kristian Sønderstrup-Granquist / Dansk Socialrådgiverforening.

Regeringens nye plan om at sætte arbejdsløse minoritetskvinder i aktivering vækker ikke begejstring alle steder. Én af de kritiske røster er formand for Dansk Socialrådgiverforening, Mads Bilstrup. Han langer ud efter udspillet, som han kalder for symbolpolitik. “Vi har et arbejdsmarked, der skriger på arbejdskraft. Så forstår jeg ikke, hvorfor man retter fokus imod 37-timers aktivering og nyttejobs,” siger Mads Bilstrup. Han peger på, at nyttejobs ikke viser nogen positiv effekt, når det gælder om at få folk til at blive selvforsørgende. I stedet bør man gå efter at få denne målgruppe i reelt arbejde, hvor der ifølge Mads Bilstrup er brug ufaglært arbejdskraft.

“Jeg stiller mig selv spørgsmålet: Er det her et reelt ønske fra regeringen om at få den her målgruppe i arbejde, eller er det symbolpolitik? Jeg tror der er tale om det første.”

“Jeg stiller mig selv spørgsmålet: Er det her et reelt ønske fra regeringen om at få den her målgruppe i arbejde, eller er det symbolpolitik?” og tilføjer “Jeg tror der er tale om det første. Jeg tror man har et socialdemokratisk ønske om at sanktionere den her målgruppe,” siger Mads Bilstrup om det aktiveringskrav, der er med i regeringens udspil Danmark Kan Mere 1. Udspillet vil særligt ramme folk med indvandrer- og flygtningebaggrund. Der lægges blandt andet op til, at folk skal sanktioneres for hver time, man ikke er i nyttejob eller aktivering.

Mads Bilstrup frygter også, at forslaget kan skabe en masse ekstra bureaukrati for hans egne medlemmer. Det vil nemlig være socialrådgiverne, der time for time skal modregne kontanthjælpsmodtagere, hvis de ikke har været aktiveret eller i nyttejob.

 “Vi ved bare, at det ikke gavner. Tværtimod kunne jeg frygte, at der bliver skabt en masse billig arbejdskraft, som kan være med til at fortrænge ordinære jobs,” siger Mads Bilstrup og mener, at det kommer til at betyde, at socialrådgivernes tid i stedet for at blive brugt på at finde reelle jobs, bliver brugt til at finde de såkaldte nyttejobs. Som eksempel på et nyttejob nævnte beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard Thomsen, at man kan rengøre skove og strande. 

Social slagside

Udover bureaukratiet vil tiltaget ifølge ham også have sociale konsekvenser. “Det er med til at gøre nogen, der allerede er fattige, endnu fattigere. Det gør det sværere for folk, der i forvejen har svært ved at få dagen og vejen til at hænge sammen,” siger Mads Bilstrup, der undrer sig over, hvorfor man har valgt den tilgang.

“I stedet for at tvangsaktivere, synes jeg regeringen skal vende bøtten på hovedet. Vi skal ud og investere i den enkelte borger, der har været lang tid på kontanthjælp,” siger han og mener, at der allerede er gode eksempler at tage af.

“Der er kommuner rundt omkring i Danmark, hvor man investerer i de mennesker, der længe har været væk fra arbejdsmarkedet. Byrådene i for eksempel Silkeborg, Hjørring og Hobro har været inde og lave en særlig indsats på jobcentrene, så også den enkelte socialrådgiver har tid til at skabe en relation og være i kontakt med de mennesker, der har væsentlig andre problemer end bare ledighed,” siger Mads Bilstrup. Han peger på at denne tilgang har været “en kæmpe succes”.


Om skribenten

Rachid Moutiq

Rachid Moutiq

F. 1988, uddannet journalist ved Cardiff University i 2013, debattør og stand up komiker. Beskæftiger sig hovedsageligt med psykiatrien og danske "ghettoer". Læs mere

Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER