Fornyelse eller opløsning i Enhedslisten?

Højrefløjen i Enhedslisten brugte krigen i Ukraine til at ændre Enhedslistens politik på afgørende områder. På mange måder kan man faktisk sige, at partiets DNA er blevet ændret. Men ændring af politiske holdninger har altid været en del af ethvert partis historie. Visse ændringer kan dog være et skridt mod opløsning.

Den marxistiske ideologi har altid udviklet sig i takt med videnskaben, og i samspil med den virkelige verden. Vores forståelse af socialisme ændrer sig konstant, og udvikler sig i forhold til det virkelige liv. Det marxistiske verdensbillede er sammenhængende ideer til fortolkning og forandring af verden. Den sidste del handler om omvæltning af de socioøkonomiske vilkår og forhold, der står i vejen for menneskers sande lykke!

To benspænd for socialismen

To grupper har altid spændt ben for en sund udvikling af den socialistiske ideologi; den dogmatiske og den revisionistiske opfattelse af marxismen. Begge har fulgt den marxistiske ideologi som dobbeltgængere.

Den dogmatiske: Der er stadig mange, der med uvidenskabelig, ikke-dialektisk og dogmatisk forståelse af marxismen har gjort marxismen til en religion, som tilbedes. Det er indlysende, at marxismen ikke omfatter en række dogmatiske, algebraiske regler og afgørelser. Mekanisk og metafysisk forståelse af verden er ude af stand til at se de iboende dialektiske forhold i fænomenerne.

“Når verden ændrer sig, skal vores fortolkning også ændre sig. Selv om det tilsyneladende er let at se og forstå, er det i praksis svært.”

Marxismen er snarere en dynamisk og effektiv ideologi for befrielse fra udnyttelse og kolonialisme. En marxist ønsker ikke at dekorere sig med pompøse og prangende ord, men han vil redde menneskeheden fra udnyttende og koloniale forhold. Dette mål kræver, at han/hun holder sig væk fra tilbedelse af ideologi og vil anvende den dynamisk og effektivt i praksis.

Omverdenen ændrer sig hele tiden, og hvis vi nægter behovet for at tilpasse ideologien til de nye situationer eller indser det behov for sent, bliver konsekvenserne uforudsigelige.

Den revisionistiske: Her betragter man enhver radikal forandring af det kapitalistiske system som en uopnåelig utopi. De forsøger at udvaske marxismens forandringsfilosofi, og gør den blot til en fortolkningsfilosofi. Historien har vist os, at de forsøger at ændre marxistisk ideologi under påskud af, at verden har forandret sig. De forsøger altid at føre marxismen i den “rigtige retning” med en utrættelig lidenskab, og de råder os konstant til at afstå fra visse politisk-ideologiske selvmord, og de inviterer os til at se virkeligheden, som den er, ikke som den kan være. De fortæller os, at vi skal holde op med at fantasere og hallucinere, og at vi skal være realistiske.

Mange af dem forsøger at retfærdiggøre klasseforskellen og forsvare udnytterklassernes interesser med “populistiske” og “akademiske” begreber.

De nødvendige ændringer

Når en ideologi hævder at kunne påvise objektive modsætninger (form og indhold) i samfundet, er det vigtigt at reagere hensigtsmæssigt på forandringerne. Når verden ændrer sig, skal vores fortolkning også ændre sig. Selv om det tilsyneladende er let at se og forstå, er det i praksis svært.

Når man går i gang med nødvendige ændringer i sin politik, skal man huske at indstille sit kompas mod de underprivilegerede og hårdtarbejdende klassers nuværende og fremtidige interesser. På den måde sikrer man sig, at man ikke farer vild.

Verden står over for tre store udfordringer: Først og fremmest klimakrisen, men og derudover magtkampen mellem den vestlige imperialisme og BRIKS-landene, der repræsenterer en stor del af jordens befolkning: Brasilien, Rusland, Indien, Sydafrika og, først og fremmest, Kina. Endelig er pandemier stadig en stor trussel. Covid-19 er endnu ikke overstået, og der kan hurtigt komme nye smitsomme, livstruende sygdomme.

Hvordan har Enhedslisten klaret de udfordringer?

Man kan med rette spørge, hvornår højrefløjen i Enhedslisten med dybe analyser har påvist, at NATO og EU forsvarer almindelige menneskers interesser – og ikke krigsindustrien og overklassens? Hvornår og hvordan har højrefløjen i Enhedslisten analyseret sig frem til, at NATO og EU er nyttige institutioner for fred og for afskaffelse af klasseudbytning og kolonisme?

Den vestlige imperialisme har længe været efter Kina. Krigen med Kina er endnu ikke brudt ud i fuld skala, men ligger i kortene. Ukrainekrigen skal i det perspektiv ses mest som en stedfortræder-krig. Hvornår har højrefløjen i partiet lavet en analyse af, hvad der vil ske, hvis NATO vinder i Ukraine, og fortsætter med at gå efter Kina? Hvornår har højrefløjen i partiet lavet en analyse af, hvad der vil ske, hvis NATO ikke vinder, og måske derfor vil gribe til kernevåben?

Covid-19 eksisterer endnu. Der er især i Afrika et kæmpe potentiale for mutationer, også i mere dødelig retning. Denne spredning skyldes især den tyske regerings veto imod at frigive rettighederne til produktion af en mRNA-vaccine for ulande. Har højrefløjen i partiet lavet en analyse af, hvad EU har gjort ved den tyske regerings favorisering af medicinal-industrien frem for at redde menneskeliv? Har højrefløjen i partiet lavet en analyse af, hvad EU har gjort for at begrænse industriens magt under pandemien, såvel inden for som uden for EU?

Klimakrisen er en alvorlig sag, dog på en anden tidsskala. Her er der heldigvis allerede en folkemobilisering i gang. Det er her lykkedes partiet at samarbejde bredt med den revisionistiske fløj i såkaldt socialistiske partier som SF, venstrefløjen i Socialdemokraterne, de Radikale og langt ind i den borgerlige lejr. Det skal dog tilskrives det massive folkelige pres, og er ikke partiets fortjeneste.

Det marxistiske svar

Nogle mennesker mener, man bør ændre på sin ideologi når verden omkring os har ændret sig. For at undslippe det “hårde” arbejde med dybe studier og analyser, gemmer de sig bag ”fornyelsesmasken”; med Løgstrups ord for at skjule deres åndelige dovenskab.

Mens de dogmatiske afviser enhver form for forandring, og revisionisterne giver afkald på omvæltning af kapitalismen, er marxisters måde at håndtere disse ændringer på en helt anden.

Forandring af politiske holdninger er en vanskelig opgave, men ved at være loyal overfor de underprivilegerede og de hårdtarbejdendes behov, kan man undgå at fjerne de grundlæggende elementer i ideologien.

Med vedvarende tålmodighed og en teoretisk viden, bør de nødvendige ændringer identificeres og kategoriseres og derefter diskuteres på medlemsmøder, afdelingsmøder og i videnskabelige seminarer.

Solidaritet med verdens underklasse

Selvom vi tilhører venstrefløjen, skal man ikke glemme, at vi bor og lever i Vesten. Vi er ikke 100% immune over for den massive anti-russiske og anti-kinesiske propaganda, som pressen dagligt fodrer os med. Derfor må vi også lave seminarer med deltagelse af kinesiske, russiske, cubanske, nordkoreanske m.fl. forskere, så vi kan høre deres syn på de tre udfordringer, menneskeheden står over for.

“Det er den manglende forståelse af et vigtigt begreb som imperialisme, der har resulteret i ”hvidvaskning” af NATO i Enhedslisten.”

Mange i Enhedslisten ser i dag på de teorier med foragt. Vi kan ikke handle uden teori, uden at vide, hvad der skal ændres, og hvorfor. Det er den manglende forståelse af et vigtigt begreb som imperialisme, der har resulteret i ”hvidvaskning” af NATO. I de seneste årtier har NATO besat andre lande, og har ført krig med dansk deltagelse. Den samme manglende forståelse af imperialismebegrebet har gjort os skyldige i drab og sult i Libyen.

Alle tre kriser kræver en kvalificering af medlemmerne i afdelingerne. Med deltagelse af græsrødderne og styrkelse af medlemsdemokratiet kan disse drøftelser slå rødder iblandt almindelige folk. Her må vi kæmpe imod ethvert forsøg på at renskure det kapitalistiske system, og på at ændre vores klassesympati. Der er en uforenelig kamp i gang mellem de udbyttende klasser og andre lag i samfundet. Vores plads i den kamp er at stå sammen med verdens voksende underklasse! Uanset hvilken vej venstrefløjen i Enhedslisten vælger at gå, er det vigtigt at huske på, at både dogmatikere og den revisionistiske højrefløj i partiet er allierede i kampen for en bedre verden. Ikke desto mindre må man som marxist stå fast på sine principper.