Fra Balochistan til København: Anwaar Ul Haq Kakar om valg, oprør og international politik

Da Pakistan gik til parlamentsvalg i februar 2024, var det Anwaar Ul Haq Kakar, der sad for bordenden i Islamabad. Som midlertidig premierminister havde han ansvaret for at føre landet gennem en valgkamp præget af terrortrusler, politisk uro og international kritik.

Nu er den tidligere overgangsleder på rundrejse i Nordeuropa. På et hotel i Indre By i København mødte Solidaritet ham til en samtale om valget, hvor regeringen lukkede for mobilnettet, om den langvarige konflikt i hans hjemprovins Balochistan – og om Pakistans rolle i en verden, hvor stormagtsrivalisering og regionale krige igen sætter dagsordenen.

”Det er mit første besøg i Skandinavien, og jeg skal besøge Oslo, København og Stockholm. Det drejer sig om at skabe kontakter blandt de nordiske landes politikere og regeringer. Ligesom jeg skal mødes med virksomheder og den pakistanske diaspora i de nordiske lande. Det er alt sammen en del af pakken”, fortæller Anwaar Ul Haq Kakar til Solidaritet.

Du var jo midlertidig premierminister fra august 2023 til marts 2024. Hvorfor blev du udpeget som midlertidig premierminister?

”Sådan er den forfatningsmæssige praksis i Pakistan. Der bliver nedsat en midlertidig regering, som skal sørge for, at parlamentsvalget går ordentligt til. Det er for at sikre sig mod interessekonflikter.”

Valget i 2024 – da der blev lukket for internettet

Hvilke tiltag tog din regering så for at sikre et fair valg?

”Et fair valg er et meget subjektivt udtryk. Det er nemt at sidde i København eller andre steder i Nordeuropa og pege fingre ad valgene i Pakistan. Men I skal huske på, at vi sidder med nogle helt andre udfordringer. Der vil altid være nogle, som ikke mener, at valget har været fair. Sådan er det ved alle valg i Pakistan.”

Et af de tiltag, Kakars regering tog, var at lukke for store dele af mobilnettet på valgdagen. Det mødte kritik fra internationale organisationer, blandt andet Amnesty International, som kaldte lukningen af mobilnettet for et ”hårdt angreb på ytringsfriheden og forsamlingsfriheden”. Regeringen begrundede beslutningen med sikkerhedshensyn, og det står den daværende premierminister ved i dag.

”En midlertidig regerings hovedopgave er at sikre valghandlingen. Vi havde enorme sikkerhedsmæssige udfordringer, da valget skulle afholdes. Der var terrorisme, selvmordsbombere. Lige inden valget blev omkring 30 mennesker dræbt i bombeangreb i min hjemregion, Balochistan. Det er ikke et valg i et sikkert, vestligt samfund. Vi er nødt til at gribe til modforanstaltninger. Her måtte vi foretage en afvejning: Ville vi prioritere vores internationale image, eller ville vi prioritere sikkerheden. Vi valgte sikkerheden”, siger Anwaar Ul Haq Kakar om beslutningen om at lukke for mobilnettet.

Balochistan, oprør og folk der forsvinder

Anwaar Ul Haq Kakar kommer fra provinsen Balochistan, som ligger i den vestlige ende af Pakistan og grænser op til Iran og Afghanistan.

Konflikten i Balochistan er en langvarig væbnet konflikt mellem etniske baloch-separatister og Pakistans statsmagt. Den begyndte, efter regionen blev inkorporeret i Pakistan i 1948 og er siden blusset op flere gange gennem årtierne.

Siden 2003 har grupper som Balochistan Liberation Army (BLA) og andre militsgrupper kæmpet for større autonomi eller uafhængighed. De har blandt andet handlet om kontrollen over Balochistans rige naturressourcer og modstand mod politisk marginalisering og militarisering fra Islamabad. Pakistan har svaret igen med militære operationer, hvilket har medført omfattende vold, civile tab og anklager om krænkelser af menneskerettighederne på begge sider. Både FN og EU har erklæret, at BLA er en terroristgruppe.

I 2018 var Anwaar Ul Haq Kakar blandt stifterne af Balochistan Awami Party (BAP), der er blevet beskrevet som en støtte af den centrale regering i Pakistan.

Hvorfor dannede I i sin tid Balochistan Awami Party?

”Det gjorde vi på grund af de problemer, vi oplever med væbnet konflikt i Balochistan. Ikke-statslige aktører retter angreb mod civile. De kalder sig forkæmpere for menneskerettigheder. Vi kalder dem terrorister.”

Balochistan har også en vigtig strategisk placering ved indsejlingen til Den Arabiske Golf. Hvad er Pakistans strategiske interesse i at bevare den fulde kontrol over provinsen?

”Balochistan er vores hjem. Hvad er Danmarks interesse i at bevare kontrollen over Grønland? Hvis du har en lejlighed på tre værelser, hvordan vil du så have det med, at det ene værelse bliver taget fra dig? Balochistan er vores hjem, og det er vores interesse i Balochistan.”

Som en del af bekæmpelsen af oprøret i Balochistan er den centrale regerings sikkerhedsstyrker blevet beskyldt for at stå bag tusindvis af forsvundne personer. Det drejer sig ofte om unge mænd og studerende, som forsvinder i årevis uden nogen forklaring. Senere dukker nogle af dem op som døde.

Amnesty International har i skarpe vendinger kritiseret Pakistans regering for de forsvundne mennesker, som ifølge menneskerettighedsorganisationen risikerer at blive udsat for tortur og dødsstraf uden rettergang. I februar 2024 blev Anwaar Ul Haq Kakar indkaldt af landsretten i Pakistans hovedstad, Islamabad for at afgive sin forklaring om den manglende fremdrift i at finde de forsvundne personer.

Hvilke skridt tog din regering for at finde frem til de forsvundne personer?

”Det er en meget kompleks sag. Vi får lange lister over navne, der skulle være forsvundet – men uden beviser for at de også er forsvundet. Når der har været sammenstød mellem regeringens sikkerhedsstyrker og de lokale oprørere – eller terrorister, som vi kalder dem – har vi også kunnet konstatere, at nogle af de ’forsvundne’ har været blandt de døde terrorister. Men vi har nedsat en kommission, som skal undersøge klager over forsvundne personer. Den samarbejder med lokale og nationale myndigheder, og helt konkret er cirka 700 ud af 800 sager blevet opklaret.”

Det efterlader jo stadig 100 personer, som I ikke kan gøre rede for.

”Som jeg sagde, er det en kompleks udfordring. En forsvunden person er én for mange. Men kommissionens arbejde er i gang, og den skal nok finde ud af, hvor alle de forsvundne personer befinder sig.”

“Tak, mr. Trump”

Balochistan er ikke Pakistans eneste væbnede konflikt. Når man på vore breddegrader hører om Pakistan, sker det ofte i sammenhæng med landets konflikt med nabolandet Indien. I foråret 2025 eskalerede konflikten til egentlige krigshandlinger. Det skete, efter et terroristangreb dræbte 26 turister – hvoraf de 25 var indiske statsborgere – i den indisk-kontrollerede del af den omstridte Kashmir-region.

Indien beskyldte Pakistan for at stå bag angrebet, hvilket Pakistan benægtede; efter nogen tids træfninger mellem de to lande i Kashmir-regionen, udviklede det sig i maj 2025 til fire dages missilangreb mellem de to lande, indtil en våbenhvile blev indgået 10. maj.

Våbenhvilen holder stadig, men hvad er risikoen for, at konflikten mellem Indien og Pakistan igen kan udvikle sig til reel krig?

”Så længe der er uløste problemer, kan en konflikt blive udløst. Det kan dreje sig om Kashmir og om vandforsyningen i Indus-floden. (Indus er den største flod i Pakistan, men en stor del af flodens tidlige løb går gennem Indien, red.). Pakistan vil aldrig starte en konflikt. Men der er en risiko, når Indien giver os skylden for et angreb, som er foretaget af ikke-statslige aktører. Under alle omstændigheder er det meget alvorligt, når to atommagter er i væbnet konflikt med hinanden.”

Våbenhvilen mellem Indien og Pakistan er en af de krige, USA’s præsident Donald Trump hævder at have stoppet. Indiens præsident Modi har sagt, at der ikke var amerikansk mægling i konflikten. Hvordan ser I på det?

”Premierminister Shehbaz Sharif har åbent takket Donald Trump for at sørge for, at våbenhvilen kom i stand. Få mennesker kunne have gjort det, men det kunne han. Så tak skal du have, mr. Trump.”

Pakistan som mægler

Foruden Indien grænser Pakistan op til Iran, Afghanistan og Kina. En hel del af verdens nuværende og potentielle konflikter ligger med andre ord i og omkring Pakistans nabolande.

Hvem er Pakistans vigtigste allierede i regionen?

”Pakistan har i årtier haft et stærkt og fast partnerskab med Kina. Det er ingen hemmelighed, at Kina er vores vigtigste regionale allierede.”

Hvordan har Pakistans forhold til Europa og Vesten udviklet sig?

”Vi har et konstruktivt forhold. Vi har sunde økonomiske forbindelser, som vi forsøger at udbygge. Det er blandt andet det, jeg er i Skandinavien for. Der bor omkring 250 millioner mennesker i Pakistan – vi er et kæmpe marked. Og historisk har Pakistan også været partnere med den vestlige verden, for eksempel da ondskabens imperium, Sovjetunionen invaderede Afghanistan i 1979. Så vores strategiske partnerskab med den vestlige verden går langt tilbage.”

Der er øgede spændinger mellem Kina og den vestlige verden – især USA. Når nu Pakistan har gode forbindelser med både USA, Europa og Kina, kan man så forestille sig, at Pakistan kan mægle mellem parterne, så spændingerne ikke udvikler sig til en større konflikt?

”Pakistan har en unik mulighed for at skabe tilnærmelser mellem USA og Kina. Det har vi allerede gjort, da USA og Kina fik diplomatiske forbindelser i begyndelsen af 1970’erne. Jeg er klar over, at mange i Vesten ser Kina som en rival. Men i mine øjne er der ikke længere en samlet vestlig halvkugle. Der er forskellige aktører, som hver især har deres holdninger, og alle regioner er for tiden i gang med at revurdere deres positioner på den internationale scene. Men takket være vores placering kan Pakistan helt sikkert skabe rum for konstruktive forhandlinger mellem de forskellige parter.”