Fred forudsætter frihed og retfærdighed

Der ser ud til at være en splittelse inden for fredsbevægelsen om støtte eller stop for våben til Ukraine til forsvar mod Putins angrebskrig. Hvad gavner freden?

Fredsbevægelsen er yderst vigtig i disse usikre tider. Men snæversynede dogmer risikerer at gøre fredsbevægelsen irrelevant, hvilket ville være meget skadeligt. Derfor føler jeg trang til at formulere et grundlæggende antimilitaristisk fredsmanifest.

Derfor er jeg vred på Putin

Jeg er for fred og imod krig. Det burde være klart, men må siges i dagens antihumanistiske stemning.

Derfor er jeg konstant, helligt forbandet på Putin, som uden nogen som helst holdbar grund startede en angrebskrig på Ukraine. Tvivlsomme handlinger fra de vestlige lande kan ikke retfærdiggøre dette angreb. Hvis man ser bort fra denne grundforudsætning, risikerer man at nå frem til uretfærdige slutninger.

Putins angreb er ødelæggende på så mange måder – menneskeligt med alle døde civile og soldater på begge sider og den materielle ødelæggelse.

Krig er ødelæggende for klimaet og miljøet. Og ovenikøbet har verden brug for de ressourcer, der nu går til militær oprustning, til klimaforanstaltninger. Samtidig kommer verden farligt nærmere på klimaets tipping points.

Ødelæggende, da det risikerer at udvande FN-charterets erkendelse af grænsedragninger, som også Rusland har ratificeret. Og som er en af flere forudsætninger for en fredelig verdensorden. Nu åbner det op for mange latente grænsekonflikter og krige, som ligger og ulmer.

Det er ødelæggende, for det giver militærindustrien – det militærindustrielle kompleks – og NATO argumenter og undskyldninger for at svare med stor militær oprustning. Som bliver drevet frem af krigsindustriens profitter og derved også øger spændingerne i verden.

Det er ødelæggende for det russiske folk og det begyndende demokrati i Rusland, der var spiret frem efter Sovjetunionens fald. Som Putin har afmonteret før og under sin angrebskrig. Det er et klassisk greb at udpege en ydre fjende med det formål at kvæle indre opposition.

Krigsstemningen breder sig i vest

Det er ødelæggende for åben, fri debat, demokrati og fredsperspektiver i Sverige og i Vesten. Som den svenske forfatter og tidligere medlem af Riksdagen for Miljøpartiet, Birger Schlaug sagde i oktober 2025 i en debat i Malmø:

”Jeg oplever, at Putin på en måde allerede har vundet slaget om Sverige uden en eneste soldat. Vi har nemlig indført en krigskultur, hvor der findes selvcensur og tavshedskultur. Det er ubehageligt, at medierne ikke løser sine opgaver og gransker magten grundigt.”

I 200 år var Sverige alliancefrit og i fred. Det har ”høgene” beskrevet som et ”fredsskadet folk”. Nu slår samfundets klima tydeligvis om til at være ”krigsskadet” efter Putins angreb og Sveriges og Finlands medlemskab af NATO. Nu spreder pessimismen og nationalismen sig. Nu skal vi samles under fanen, øve selvcensur, vi skal begynde at lagre forsyninger osv.

Putins angreb inviterede til det. Og hans nationalistiske ideologi vil genoprette zarernes og Sovjetunionens ”geopolitiske udbredelse” dvs. de baltiske lande og måske Østeuropa. Nok ikke Sverige eller Danmark. Men det er slemt nok.

Det er ødelæggende, ikke mindst som en tung del af den globale, nationalistiske, antidemokratiske brune bølge, som trænger sig på i hver afkrog i verden. Der indgår også Trump, Netanyahu, Xi Jinping, Orban, Erdogan, tidligere Bolsonaro, m.fl. Det er en meget skræmmende udvikling.

Derudover er der ekstremt uhyggelige rapporter fra Sudan og Dafur. De er netop som de Røde Khmerers ”killing fields” i Cambodia i halvfjerdserne eller Srebrenica i Bosnien i 1995. Når det er sådan, skal verdenssamfundet lave en undtagelse fra respekten for nationers suverænitet og gribe ind militært og stoppe igangværende massemord / folkemord på civile. Men derefter ikke bruge det som en begrundelse for at blive og besætte.

Hamas mistede helt sikkert sin eksistensberettigelse som organisation efter massakren på civile i Israel i 2023, ved undertrykkelsen af sine egne og fejheden i at gemme sig i sine tunneler, mens de civile blev udsat for Netanyahus missilregn. Men det blegner i sammenligning med Natanyahu-regeringens massemord / folkemord på op imod 70.000 palæstinensere, hvoraf langt størstedelen er civile, kvinder og børn.

Et udtryk for den nye evne til at tilpasse os er, at ”vi” i Sverige slutter op om NATO-siden. De offentlige medier benævner konsekvent og retfærdigt Hamas som en ”terrororganisation”, men glemmer at beskrive Israel som ”det folkemordsanklagede Israel”. Sverige har et udviklet system for ytringsfrihed og alsidighed, men lader sig samtidig påvirke af magtens rådende fortælling.

NATO bliver kaldt en forsvarsorganisation. Men alliancens medlemslande har mange angrebskrige og massemord på samvittigheden. Det gælder ikke mindst USA, som har styrtet demokratisk valgte ledere på samlebånd og brudt mod FN-charterets regelbaserede verdensorden.

Fx Allende i Chile i 1973 og Mossadegh i Iran i 1953 sammen med Storbritannien. Under påskud af at indføre demokrati invaderede USA Afghanistan i 2001 og Irak i 2003. Det er ikke sådan, demokrati bygges op. Og i dag rasler USA med våbnene mod bl.a. Venezuela og Nigeria – og mod Grønland!

Verdensordenen – som den har været hidtil med USA som verdens politibetjent – er altså ikke svaret på Putins krigsorden.

Nej tak til at opdele verden i imperialistiske interessesfærer

Putins og nu også Trumps drøm er en opdeling af verden i stormagters interessezoner uden respekt for mindre nationer og demokratiske værdier.

Taktikken med defaitistisk at vige og ikke byde på modstand – i håb om at angriberen skal stille sig tilfreds – blev illustreret da Putin invaderede og besatte Krim i 2014.

Omverdenens reaktion var forholdsvis stilfærdig. Men det gav Putin blod på tanden til at forsøge at tage resten af Ukraine i 2022 – i stedet for at være tilfreds med at konsolidere sin erobring af Krim.

Når man giver sig på den måde, fører det efter min mening sjældent til nogen varig fred. Det er som regel kontraproduktivt.

Så snart Rusland trækker sig ud af Ukraine, ophører krigen. Hvis Rusland vinder, ophører Ukraine med at eksistere som selvstændigt land.

Præcis som Vietnam ikke skulle overlades forsvarsløse til sin skæbne under USA’s angrebskrig i 1960erne, bør også Ukraine få al den militære støtte, som de behøver for at stå imod Putins angreb. Ligesom der skal indføres økonomiske sanktioner og andre metoder for at kvæle finansieringen af krigen – og sættes en stopper for, at Rusland modtager våben fra andre lande.

Vietnams forsvarskrig var en forudsætning for angribernes nederlag. Men det som afgjorde, at Vietnam sejrede, var den verdensomspændende antikrigs-bevægelse, som knækkede USA’s krigspolitik.

Vi må støtte Ukraine med mere end våben

På samme måde rækker det ikke bare med våbenstøtte til Ukraine og sanktioner mod Putins Rusland. De globale bevægelser, som kræver retfærdighed før fred har brug for masser af opbakning. De sætter himmel og jord i bevægelse for at stoppe uretfærdighed og krig.

Fx ved at omringe alle russiske ambassader med konstante demonstrationer. De udfordrer Putin ved at udstille alle hans løgne. De siger sandheden højt rundt om i verden, så den også trænger ind til den russiske befolkning. De viser, at en bedre verden er mulig.

Jeg ved ikke præcis, hvad der kræves. Men jeg ved, at vi har brug for at gøre meget andet end bare at bidrage med militær støtte.

Der findes meget nationalistisk chauvinisme og mange konfliktkilder rundt om i verden, som skal stoppes for at undgå nye krige. Fx Kina mod Taiwan, USA mod Venezuela.

Der er meget at gøre for verdens freds- og retfærdigheds-bevægelser.

Teksten er oversat fra svensk af Mikael Hertoft.