Fredeligt landsmøde i SF – igen

SF holdt landsmøde i weekenden 1.-2. april. Det skete på baggrund af et folketingsvalg sidste efterår, som måske nok gav SF nogen parlamentarisk fremgang, men ikke førte til den regeringsdannelse, som SF havde håbet på og måske endda håbet på at deltage i.

SF var længe med i forhandlingerne om regeringsdeltagelse, men de endte med at tage tomhændede hjem fra forhandlingerne i Bagsværd. Det skete, efter det stod klart, at de kommende års socialdemokratisk ledede regering ville føre politik med fokus på skattelettelser til de rigeste, besparelser i det offentlige og afskaffelse af folks fridage.

SF er derfor i opposition til regeringen, og det er kommet til udtryk i meningsmålingerne. Her står SF til en gedigen fremgang til 13-14 procent af stemmerne, og i de fleste meningsmålinger ville partiet blive Danmarks næststørste, hvis der var valg i dag.

SF i konstruktiv opposition

Men der er ikke valg lige om hjørnet, så spørgsmålet er, hvordan SF vil forvalte rollen som oppositionsparti. Det forsøgte partiet at formulere gennem en landsmødeudtalelse, hvor SF beskrives som et konstruktivt oppositionsparti. Solidaritet har talt med SF’s folketingsmedlem Carl Valentin, som her forklarer, hvad konstruktiv opposition betyder for SF:

“Konstruktiv opposition betyder, at vi gerne indgår aftaler, hvis vi kan trække dem i en bedre retning. Vi kommer ikke til at vente på, at der kommer et bedre flertal. Men vi kommer heller ikke til at være med i alle mulige forlig bare for at være med. Det handler om, hvad vi kan få regeringen til at gennemføre. Indtil videre har vi ikke været synderligt imponerede over regeringens politik, men hvis vi ser, at vi kan trække noget i en venstreorienteret retning, så deltager vi selvfølgelig gerne”, siger Carl Valentin til Solidaritet.

Et af de områder, hvor SF har indtaget en mere afdæmpet oppositionspolitik end andre partier, er på spørgsmålet om store bededag. Nok stemte SF imod regeringens afskaffelse af store bededag, men modsat andre partier ønskede SF ikke at sende afskaffelsen af store bededag til folkeafstemning.

Fra landsmødets talerstol var der en del kritik af, at partiledelsen ikke ville kræve en folkeafstemning. Blandt andet fra Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation. Hun var en af fire indbudte gæstetalere fra fagbevægelsen.

Fagbevægelsens pinger har ikke tidligere beæret SF med så talrig tilstedeværelse som til dette års landsmøde. Disse besøg kommer i en tid, hvor Socialdemokratiet takket være dets afskaffelse af store bededag har lagt sig mere end normalt ud med partiets historiske allierede i fagbevægelsen. Alligevel ønsker SF ikke at lefle så meget for mulige nye venner i fagbevægelsen, at folkesocialisterne vil sende store bededag til folkeafstemning.

”For mig at se er det vigtigt, at vi ikke begynder at bruge folkeafstemninger som et redskab alt for ofte, bare fordi man kan samle 60 mandater til det. Men det er da klart, at store bededag har skabt en del debat og også fyldt på landsmødet, for det er en meget problematisk måde, regeringen har opført sig på. Og jeg mener, det er den forkerte vej at gå, at vi skal arbejde mere. Det er også derfor, vi stemte imod at afskaffe store bededag og har kæmpet hårdt imod det.”, forklarer Carl Valentin.

Forholdet mellem SF og Socialdemokratiet

De fremmødte SF’ere virkede alle til at være enige om, at regeringen opfører sig problematisk på mange områder. Det venskabelige forhold, der fandtes mellem SF og Socialdemokratiet under den første Mette Frederiksen-regering, er væk. Spørgsmålet er, hvor længe denne situation kommer til at vare.

“Jeg tror ikke, at regeringen bare kollapser lige om lidt. Regeringspartierne står ikke specielt godt i meningsmålingerne, så de er næppe interesserede i et valg lige foreløbig. Men jeg synes stadig godt, at man kan fornemme, at regeringen er presset og uenig internt, og at regeringssamarbejdet måske ikke er det mest stabile”, siger Carl Valentin.

SF har som målsætning igen at indgå i en regering. Og eftersom det har lange udsigter, at der kommer et parlamentarisk flertal bag en regering mellem SF, Enhedslisten og Alternativet, vil en realistisk regering med SF-deltagelse nok have en socialdemokratisk statsminister.

Carl Valentin er ikke bange for, at forholdet mellem de to partier bliver så dårligt, at et fremtidigt regeringssamarbejde mellem de to partier bliver umuligt.

”Som jeg udtalte i Information i fredags (31. marts red.), forstår Socialdemokratiet kun magt. Derfor er jeg heller ikke bange for, at vi bliver uvenner med dem. De skal nok komme til os, hvis de står i en situation, hvor de ikke kan komme uden om vores mandater og kan se, at det rammer dem hårdt at føre højredrejet politik.”

Samarbejde på venstrefløjen

Indtil den dag kommer, er SF altså i opposition. Det samme er Enhedslisten og Alternativet, og Enhedslistens politiske ordfører Mai Villadsen ønskede i et interview i Information, at de tre partier finder sammen for at skabe et venstreorienteret alternativ til den siddende regering. Det ønske deler Carl Valentin:

”Vi samarbejder allerede meget med Enhedslisten og Alternativet, og det vil vi også fortsætte med. Men med den nuværende regering tror jeg også, at man kommer til at se nogle lidt mere umage samarbejder. Det kunne være mellem venstrefløjen og Dansk Folkeparti på pensionsspørgsmål og mellem venstrefløjen og De Radikale og måske også Konservative på klima- og miljøspørgsmål.

Men vi har et værdimæssigt fællesskab med Enhedslisten og Alternativet, så det er mere naturligt for os at samarbejde med dem”, fortæller Carl Valentin og uddyber:

”Regeringen fører for eksempel en helt vildt skæv skattepolitik. Der har vi et værdifællesskab med Enhedslisten, som vi skal bruge”.

Fredeligt landsmøde trods kritik af våbenkøb i Israel

Sidste år skrev Solidaritet om SF’s landsmøde, at det mest interessante var, at der ikke skete noget interessant. Heller ikke denne gang var der noget videre drama.

Pia Olsen Dyhr blev klappet gennem sin formandstale, der indledte landsmødet. Siden hen blev Margrete Auken klappet fra scenen af mødedeltagerne og en tårevædet Pia Olsen Dyhr, efter Auken havde meddelt, at hun i en alder af 78 år ikke genopstiller til Europa-Parlamentet.

Alligevel var der nogle kritiske bemærkninger fra talerstolen og de delegerede til partiledelsens førte politik. Ud over kritikken af, at SF ikke ville sende afskaffelsen af store bededag til folkeafstemning, var der flest kritiske stemmer om SF’s opbakning til at indkøbe nyt artilleri til forsvaret i Israel. Carl Valentin anerkender kritikken:

”Hvis SF havde stemt imod at købe våben i Israel, risikerede vi at ende helt uden for forsvarsforliget. Det ville ikke være godt for dansk forsvarspolitk. Derfor var det et dilemma. Men jeg synes også, at landsmødets tale var tydelig – SF er ekstremt kritiske over for Israels besættelse og fremfærd over for palæstinenserne. Det blev også understreget i vores landsmødeudtalelse”, siger Carl Valentin.

Søndag eftermiddag 2. april vedtog SF’erne med stort flertal den endelige udtalelse. SF er i det, de selv kalder konstruktiv opposition til regeringen. Og så sluttede mødet af med fælles afsyngning af Internationale, hvor verset om, at proletariatet siger nej til helteæren og skyder hærens general, ikke var med.