Indkøbskurv: 0,00DKK Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Search
Generic filters
Menu
23. marts. 2022

Frie Grønne: Der er ingen undskyldning for etnisk profilering og strukturel racisme

Regeringen bliver nødt til at tage problemerne med etnisk profilering og racistisk bias i politiet seriøst, og fremsætte konkrete tiltag. Bodycams og undervisning i at undgå racisme er en god start, skriver Sikandar Siddique fra Frie Grønne.

Politiet har et racismeproblem, mener Sikandar Siddique. Illustration: Solidaritet / FOX

Debatindlæg er udtryk for skribentens egne holdninger. Kontakt os her, hvis du selv vil bidrage til debatten.

Vokser man op i Danmark med brune øjne, sort hår, en lidt mørkere nuance i huden end Mette Frederiksen og samtidig et ’eksotisk’ navn, ja, så ved man udmærket, hvad etnisk profilering er for en størrelse.

Oplevelsen af at blive holdt særligt øje med af politiet, fordi man ser ud, som man gør. Oplevelsen af at der konstant er politi i lokalområdet, fordi mange af naboerne også ser ud, som man selv gør. Oplevelsen af at blive smidt ekstra hårdt mod jorden, få strips om hænderne med det samme eller blive kaldt nedværdigende og til tider direkte racistiske ting i mødet med politiet, fordi man ikke hedder Hansen til efternavn. Jeg ved, hvordan det føles, fordi jeg er vokset op på Blågårds Plads på Nørrebro, har pakistanske forældre og hedder Siddique til efternavn.

“Brune danskere bliver i langt højere grad sigtet eller anholdt af politiet uden efterfølgende at blive dømt. Det er etnisk profilering og strukturel racisme.”

Men hver gang jeg eller andre med de samme oplevelser, tager bladet fra munden og fortæller om det, starter undskyldningerne – og angrebene.

Man kan bare kigge på kriminalitetsstatistikkerne og se, hvorfor politiet selvfølgelig holder mere øje med minoritetsdanskere. De er jo mere kriminelle. Sådan lyder den første undskyldning for det meste.

Tidligere formand i Politiforbundet, Claus Oxfeldt, fortalte mig engang, at det såmænd skyldes en slags sjette sans hos politiet, der får dem til at stoppe og sigte minoriteter i højere grad. Dengang fortalte jeg ham, at et andet ord for den såkaldte ’sjette sans’ er ”diskrimination”. Gentagne undersøgelser har tidligere vist, hvordan politiet har en uforklarlig slagside mod at sigte minoritetsdanskere, og nu viser en helt frisk undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder det samme.

Større risiko for sigtelser blandt indvandrere

Efter at have taget højde for gerningstypen, alder, køn, familieforhold, beskæftigelse, indkomst, uddannelsesbaggrund og mere til, kommer undersøgelsen frem til, at indvandrere har 27 pct. højere risiko for at blive sigtet for noget, de ikke bliver dømt for, end etniske danskere. For efterkommere er tallet helt oppe på 45 pct. Ikke overraskende er det særligt personer med baggrund fra Mellemøsten eller Østafrikanske lande, der har betydeligt større risiko for en sigtelse uden en medfølgende dom. Forskellene på etniske danskere og indvandrere eller efterkommere bliver kun endnu mere udtalte, hvis man kigger på, hvor mange der oplever at blive anholdt uden at blive dømt.

Der er altså ikke noget at tage fejl af: Brune danskere bliver i langt højere grad sigtet eller anholdt af politiet uden efterfølgende at blive dømt. Det er etnisk profilering og strukturel racisme.

Og så kommer undskyldningerne – i virkeligheden er der ingen magthavere, hverken politiet selv eller de politikere, som skal regulere politiet, der kunne finde på at undskylde – eller retfærdiggørelsen af den strukturelle racisme: Kriminalitetsstatistikkerne.

Tal er ikke bare tal

Det er utænkeligt at have en debat om etnisk profilering uden at tage stilling til overrepræsentationen af minoritetsdanskere i kriminalitetsstatistikker – selvom etniske danskere i faktiske tal begår langt mere kriminalitet. Men der er flere faktorer, som skævvrider billedet af overrepræsentation i en sådan grad, at vi faktisk ikke kan bruge tallene til noget. Meget af overrepræsentationen forsvinder allerede, når vi renser tallene for socioøkonomisk baggrund. Derudover bor Brian og Mohammed med stor sandsynlighed meget forskellige steder. Så når de laver ballade, er politiet lige rundt om hjørnet fra Mohammed, mens landbetjenten først patruljerer i Brians lokalområde i morgen.

Dertil konkluderer det Kriminalpræventive Råd – som også tidligere har påvist den etniske profilering, som Institut for Menneskerettigheder viser med sin nye undersøgelse – at unge med minoritetsbaggrund, som begår kriminalitet, ikke er mere kriminelle end sammenlignelige, kriminelle etnisk danske unge. Ligesom overrepræsentationen udligner sig med alderen. Så når mændene når 24-29-årsalderen, bliver forskellen inden for alle kriminalitetsformer udlignet.

Og så kommer den etniske profilering oveni. For det er ikke bare misforstået, når man forsøger at forklare etnisk profilering med overrepræsentation i statistikkerne. Det er helt vendt på hovedet. Etnisk profilering er en ond cirkel uden ende, og når politiet i så voldsom en grad målretter indsatsen mod unge minoritetsdanskere, som undersøgelsen peger på, så er det ikke på grund af overrepræsentationen, men derimod en af årsagerne til overrepræsentationen.

Snakken om overrepræsentation bliver altså meningsløs. For tal er ikke bare tal. De er resultatet af mange underlæggende faktorer, og vi kan lægge alle mulige synsvinkler ned over tallene alt efter øjnene, der ser.

Sikandar Siddique: Etnisk profilering er en ond cirkel uden ende. Foto: Philip Lewis / Twitter.

Antiracistisk handleplan er nødvendig

Institut for Menneskerettigheder har også interviewet en række minoritetsdanskere i undersøgelsen, og de peger alle sammen på noget helt afgørende. For en ting er, at politiets etniske bias betyder, at minoritetsdanskere er overrepræsenterede i statistikkerne og bliver udskammet for det. Noget andet er, at det giver minoritetsdanskere oplevelsen af ikke at være ligeværdige med deres etniske danske naboer, samtidig med at det naturligvis føder en modvilje mod systemet og autoriteter – i særdeleshed politiet.

“Frie Grønne håber, at regeringen vil tage problemet alvorligt og afsætte de nødvendige midler for at udarbejde en ambitiøs og omfattende antiracistisk handleplan.”

Det holder en hel gruppe fastlåst i en position som udskammede andenrangsborgere i det demokrati, de lever i, og det er ganske enkelt uværdigt for så veludviklet et demokrati som det danske.

Derfor håber vi også inderligt i Frie Grønne, at regeringen vil tage problemet alvorligt og afsætte de nødvendige midler for at udarbejde en ambitiøs og omfattende antiracistisk handleplan, der blandt andet skal sætte fokus på udfordringen med etnisk profilering. Vi skal have indført et specifikt forbud mod diskrimination og etnisk profilering i dansk politi. Betjentene skal have obligatorisk undervisning i at undgå racisme og racebias. Og så skal vi have bodycams på samtlige betjente.

Tallene taler deres tydelige sprog. Tilbage er kun at handle på dem.


Om skribenten

Sikandar Siddique

Sikandar Siddique

Politisk leder for Frie Grønne, Danmarks nye venstrefløjsparti.   Læs mere