Gavekalender: Fra alle os til alle jer – en julegave til læserne fra Solidaritet
Som Jesper Fårekylling hvert år siger til sine trofaste seere – som mig – af Disneys Juleshow, så kommer der også i år en julegave ”fra alle os til alle jer”
Kære læsere af Solidaritets John Russell- og Effi Koenen-serie,
Solidaritets forlag har indtil nu med en regelmæssighed, der har slået Danmark med forbavselse, udgivet en bog i banegårdsserien to gange om året, forår og efterår. Men i år er der gået kuk i produktionen, fordi vi først fik så sent orden i kontraktforholdene med David Downings engelske agentur, at jeg simpelthen ikke kunne nå at oversætte den sidste (troede I nok, ha, ha) bog i serien – ”Masaryk-banegården”.
Men som et plaster på såret har vi lavet en gavekalender til jer. Gaven består i, at I hver dag indtil 24. december får et afsnit af bogens to første kapitler – så må I læse resten, når bogen udkommer engang i det tidlige forår.
”Masaryk-banegården” liger i tæt forlængelse af ”Lehrter Bahnhof” og foregår i et Europa, der i 1948 igen er blevet splittet, denne gang i et Sovjet-kontrolleret øst og et amerikansk domineret vest.
John Russell og hans gamle spionagekammerat Sjtjepkin er nødt til at finde en udvej ud af den farlige, moralsk mudrede verden, de begge så længe har bevæget sig i. Men de kan ikke bare sådan lige gå deres vej. Hvis de vil ud af det med livet i behold, er de tvunget til at finde en hemmelighed, der er så skadelig, hvis den afsløres, at de kan købe deres egen sikkerhed med tavshed.
I en blændende afslutning på den oprindelige serie, skruer Downing op for spændingen med et mesterligt plot, der omfatter psykopatiske massemordere, der er som taget ud af en snuff-film, og som fører til sovjetmagten højeste cirkler og til Russells og hans kæreste Effis sidste fortvivlede forsøg på at komme fri.
Men der kommer mere…
Og hvorfor skrev jeg så “den oprindelige serie” lige ovenfor? Det gjorde jeg, fordi Downing i 2013 oprindeligt havde tænkt sig, at ”Masaryk-banegården” skulle være det afsluttede bind i serien. Men der var åbenbart rigtig mange læsere, der gerne ville vide, hvad John Russell egentligt lavede inden januar 1939, hvor den oprindelige serie starter.
Russells forhistorie blev til en forløber for serien, ”Wedding Bahnhof”, der udkom i 1921, og som starter 27. februar 1933. Rigsdagen brænder kun en måned efter, at Hitler er blevet udnævnt til rigskansler, og nazisterne benytter ildspåsættelsen som påskud til at slippe en terrorkampagne mod politiske modstandere løs.
John Russell er lige blevet separeret fra sin kone og det truer hans opholdstilladelse i Tyskland og dermed han forhold til deres søn, Paul. Det lykkedes ham dog at skaffe sig arbejde som kriminalreporter for en berlinsk avis og de forbrydelser, han skriver om, bliver mere og mere sammenfiltret med det mareridt, der er ved at opsluge Tyskland.
For hver ny undersøgelse af en forbrydelse er Russell i fare for at lægge sig ud med myndighederne på et tidspunkt, hvor retsstaten er fuldstændigt forsvundet, og nazisterne i alle hjørner af Berlin opretter snesevis af improviserede koncentrationslejre fuldt udstyret med torturkamre.
Den bog udgiver vi i løbet af efteråret 2025.
Og endnu mere…
Men ikke nok med det. Læserne har åbenbart forlangt at få endnu mere om John Russel at vide. Derfor udkom den nok uigenkaldeligt sidste bog i serien, ”Union Station” her i foråret 2024.
Bogen starter i 1953. Stalin er død, og John Russells har lagt sine dage som dobbeltagent bag sig. Nu lever den britiske journalist et roligt liv i Los Angeles med sin kone, skuespilleren Effi, og deres datter, mens McCarthy-periodens afhøringer kommer nærmere og nærmere på Hollywood.
Men der er nogen, der er efter Russell. Er det på grund af hans undersøgelse af amerikanske firmaer, der samarbejdede med Nazityskland? Eller hans tidligere spionarbejde? Eller noget helt andet? Svaret leder John og Effi tilbage til Berlin, der nu er en delt by, hvor kampen om, hvem der skal følge efter Stalin udspiller sig.
Den bog udgiver vi – forhåbentlig – i foråret 2026.
Så, glæd jer til de dejlige og fantastiske bogoplevelser, vi her på Solidaritets forlag håber at kunne give jer i det kommende år. Nu er der derfor blot tilbage at ønske jer og jeres familier en rigtig glædelig, rød jul og et godt rødt og grønt nytår.
Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet
Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.
Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.
Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.
Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.
20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER