Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
15. januar. 2020

Gaza 2020: Bryd belejringen

“Verdens største friluftsfængsel”. Mads Gram er i Palæstina, og rapporterer om aktionen ‘Gaza 2020: Breaking the siege’ for Solidaritet.

Checkpoint i Hebron, den største by på den besatte palæstinensiske Vestbred. Foto: Mads Gram

Oversat af Morten Hammeken

En international delegation af aktivister blev mandag 13. januar arresteret af israelsk politi i deres forsøg på at skære igennem hegnet rundt om Gaza – og dermed hæve belejringen af området.

Gruppen ‘Gaza 2020: Breaking the Siege’, der blandt andet omfatter den finske politiker Anna Kontula, kræver at det internationale samfund bryder tavsheden om den humanitære krise i Gaza, som er den direkte konsekvens af Israels 13 år lange blokade.

Aflytning og arrestation

Kontula – sociolog og medlem af det finske parlament siden 2011 – blev sammen med britiske, østrigske og danske aktivister arresteret på vej til Gaza om formiddagen 13. januar (klokken 06.00 dansk tid). De blev tilbageholdt i mere end 10 timer ved Okafim politistation i det sydlige Israel, hvor de blev afhørt. Aktivisterne fik at vide af politiet, at landets efterretningstjenester havde kendt til aktionen via aflytning af deres telefoner.

Anna Kontula, parlamentsmedlem, Finland:

“Jeg har sluttet mig til aktionen, fordi situationen i Gaza er forfærdelig og kræver omverdenens opmærksomhed. I løbet af det seneste årti har den ulovlige bosættelsespolitik forårsaget en stadig voksende, humanitær krise. Nu bygger Israel en mur rundt om Gaza. Når den er færdigbygget, vil to millioner mennesker – hvoraf halvdelen er børn – være totalt indespærret. Det er som et fængsel, selvom indsatte i Finland får bedre mad og sundhedsvæsen end børnene i Gaza. Og de kan jo også slippe fri igen – i modsætning til palæstinenserne.”

+

Aktivisterne blev løsladt klokken kvart i seks dansk tid – og blev udelukket fra at komme ind i det sydlige Israel. To aktivister blev også arresteret torsdag 9. januar ved Gaza-hegnet. De blev på lignende vis sendt til politistationen i Okafim, hvor de blev holdt varetægtsfængslet natten over. De blev løsladt næste morgen, men politiet nægtede at udlevere deres telefoner og pas.

I begge tilfælde havde aktivisterne planer om at skære hul i grænsehegnet for at trænge ind i Gaza, som et symbolsk men handlekraftigt statement, der skulle understrege kravet om en øjeblikkelig ophævelse af den israelske blokade, der har fundet sted både til lands, vands og i luften, og som er fortsat siden 2007 frem til i dag.

Gaza 2020: Breaking the Siege’s hidtil usete forsøg er del af en international bevægelse rettet mod at bryde belejringen af Gazastriben, og drager inspiration fra Free Gaz-bevægelsen, som har haft held til at udfordre den israelske flådeblokade ved at sende dusinvis af både med nødhjælp til Gaza.

På bare 13 år er Gaza blevet nærmest ubeboelig som resultat af blokaden, og de knap to millioner indbyggere lider under kronisk mangel på mad, vand og medicin. Elektricitet er blevet rationeret, og adgangen til sundhedshjælp er blevet stærkt begrænset. Samtidig bliver landet i stigende grad ramt af omdannelse til ørken; vandet og luften er stærkt forurenet, byerne er overbefolkede, og befolkningen udsættes for israelske luftangreb og militære aktioner.

Et forudsigeligt mareridt

Den hastige ødelæggelse af Gaza har været forudsigelig. FN forudså i 2012, at Gaza-striben ville blive ubeboelig i 2020. 96 % af grundvandet er udrikkeligt, 50 % af befolkningen er arbejdsløs, og en femtedel af alle hjem er stadig ubeboelige seks år efter den israelske invasion af Gaza i 2014. Den katastrofale situation forventes at blive yderligere forværret, og den israelske regering viser ingen tegn på at ville hæve blokaden – eller til at stoppe de vilkårlige, dødbringende angreb. Israel har tværtimod påbegyndt en ny mur rundt om Gaza. Den vil nå 6 meter op i luften, og vil blive bygget langt ned under jorden, hvilket utvivlsomt vil isolere Gaza yderligere. Israelske medier berettede i september 2019, at den mur var 70 % færdigbygget.

På bare 13 år er Gaza blevet nærmest ubeboelig som resultat af blokaden

Siden 30. marts 2018 har tusinder af protesterende forsamlet sig hver uge ved de israelske afspærringer, som adskiller Gaza fra de historiske områder, Israel annekterede i 1948. Protesterende, der medvirker i Gazas Store Hjemvendelsesmarch (The Great March of Return), kræver både ophøret af den israelske belejring samt at de mennesker, der blev tvunget på flugt i 1948 og 1967, kan få lov at vende hjem. Det israelske militær har dræbt 215 demonstranter, herunder 47 børn. Til trods for det nægter det internationale samfund at tage affære ved at gennemføre tiltag, der kunne presse Israel til at stoppe belejringen, og dermed slutte den kunstigt, skabte humanitære krise i Gaza.

Gazas befolkning kan ikke leve endnu et år under belejring. Det er ikke et spørgsmål om, at tiden er ved at rinde ud. – Det er den allerede gjort.


Derfor er jeg med i Gaza 2020: Breaking the Sigee

Af Mads Gram

Jeg befinder mig lige nu i Hebron, og har tilsluttet mig aktionen ‘Gaza 2020: Breaking the Siege’, fordi palæstinenserne i Gaza har været under belejring af Israel siden 2007. Siden da er de humanitære forhold i Gaza blevet ubærlige for befolkningen. Det er i dag blevet verdens største fængsel under åben himmel, hvor staten Israel systematisk forsøger at sulte og bombe befolkningen til underkastelse.

Siden 2018 har den civile befolkning i Gaza mobiliseret i stort antal, og har marcheret mod de hegn, der omringer Gaza. Befolkningen forlanger en ende på den israelske belejring, og kræver sin ret til at vende tilbage til de områder, de blev fordrevet fra under ‘Nakbaen’, der fulgte i kølvandet på oprettelsen af staten Israel i 1948. Palæstinenserne i Gaza er under disse marcher blevet mødt med en utrolig høj grad af vold fra det israelske militær, og har konstant sat deres liv på spil for at forlange retfærdighed for deres folk. Det er på tide, at verden udviser solidaritet. Jeg tilslutter mig denne aktion for at støtte både folket i Gazas kamp, såvel som hele det palæstinensiske folks kamp. Det handler også om at vise dem, at der er nogle, som er villige til at stille sig på deres side.

Hør Mads Gram fortælle om baggrunden for aktionen her.

Baggrund for aktionen

‘Gaza 2020: Breaking the Siege’ (‘bryd belejringen’) er en gruppe
bestående af internationale aktivister, der søger at bryde Israels
inhumane blokade af to millioner mennesker i Gaza, og søger at skabe
opmærksomhed om den kunstigt skabte, humanitære katastrofe i Gazastriben. En international delegation af akademikere, aktivister, politikere og menneskerettigheds-forkæmpere vil klippe hegnet og drage
ind i Gaza i starten af 2020 – året hvor Gaza ifølge FN vil blive uegnet til menneskelig beboelse.

Gazas folk kan ikke længere leve på et forgiftet, overbefolket stykke land, hvor ørkenen trænger sig på som følge af klimaforandringerne. Vi har derfor taget direkte metoder i brug for at skabe opmærksomhed om Israels middelalderlige belejring, og for at forlange en ende på den kollektive afstraffelse, som har fundet sted i Gaza siden 2007.

1,8 millioner palæstinensere er fanget i verdens største friluftsfængsel, tretten år efter Israel påbegyndte sin brutale belejring. Siden da er alle sektorer og alle aspekter af livet i Gaza blevet ødelagt. 97 % af vandet i Gaza er udrikkeligt, 46 % af al essentiel medicin kan ikke skaffes, og over 50 % af befolkningen er arbejdsløse. Folk i Gaza lider af kronisk mangel på vand, medicin, brændstof, elektricitet og mad og 80 % af befolkningen er derfor afhængig af hjælp udefra for at overleve. Allerede i 2015 forudså FN, at Gaza i 2020 ville stå i den truende, ubeboelige situation. Denne alvorlige advarsel blev ignoreret af den israelske regering og militæret, der har fortsat den brutale blokade frem til i dag.

Fortsat kamp mod overmagten

Til trods for situationens alvor er palæstinenserne i Gaza aldrig stoppet med at kæmpe for deres ret til selvbestemmelse og til at vende tilbage. I marts 2018 begyndte ‘The Great March of Return’, hvor tusinder ugentligt protesterede mod Israels mur omkring Gaza. De krævede en ende på den kvælende militære blokade, og at palæstinensiske flygtninge fik anerkendt deres ret til at vende tilbage. 70 % af befolkningen er flygtninge, som blev fordrevet under Nakbaen i 1948. Siden demonstrationerne begyndte, er mere end 330 palæstinensere blevet dræbt af de israelske besættelsesstyrker og mindst 31.000 er blevet såret.

Forstærkelsen af belejringen fortsætter. Den israelske regering omringer Gaza med længere, bredere og højere mure. Når den står færdig, vil den nye mur være seks meter høj og en meter bred

Forstærkelsen af belejringen fortsætter. Den israelske regering omringer Gaza med længere, bredere og højere mure. Når den står færdig vil den nye mur være seks meter høj og en meter bred. Prisen beløber sig til over en milliard dollars. Samtidig med Netanyahu bygger flere mure, bifalder hans stærkeste allierede – præsident Trump – hans projekt fra Det Hvide Hus. Trump har tidligere sagt, at hans intention er at bruge Israels Gaza-mur som rollemodel for sin egen bebudede mur ved grænsen til Mexico.

Gaza-muren er et nyt lavpunkt for den kvælende belejring af det
palæstinensiske folk. Med denne barriere vil Israel konfiskere mere af Gazas allerede sparsomme landbrugsjord og demonstrere, at den israelske regerings hensigt er at fortsætte belejringen mange år endnu. Uden internationalt pres vil Gaza forblive et fængsel for de mange, der er fanget der på ubestemt tid.

Som borgere i en global verden kan vi ikke bare se stiltiende til, mens hele Gazas befolkning holdes som udsultede fanger på en dommedagslignende ødemark. Vi ville derfor klippe huller i det ulovligt opførte hegn rundt om Gaza, for at bryde belejringen af Gaza for første gang i mange år, på samme måde som ‘Freedom Flotilla’ brød med den israelske havneblokade. Gennem vores symbolske – men direkte – aktion, håber vi at kunne skabe opmærksomhed om den himmelråbende uretfærdighed, som Israel udsætter det palæstinensiske folk for. Vi vil desuden have stoppet den kollektive afstraffelse af befolkningen – en metode, der er ulovlig efter internationale konventioner.

Når vi først er trængt ind, vil den internationale aktivist-delegation berette løbende om situationen i Gaza. Vi vil være talerør for lokale borgere, non-profit organisationer i Gaza, såvel som de unge og kvindernes organisationer, og arbejde på at opbygge og udtrykke international solidaritet. Verden har brug for at høre om de dødbringende konsekvenser af den israelske politik mod civilbefolkningen.

Den symbolske ophævelse af belejringen kalder på svar fra det internationale samfund. Det er på tide at bryde tavsheden og tage direkte affære for at give befolkningen i Gaza deres rettigheder tilbage, herunder: Fri bevægelighed, handelsfrihed, åbning af grænserne, adgang til egen jord, landets ressourcer, rent drikkevand, elektricitet, sundhedshjælp, selvbestemmelse – og ikke mindst retten til at de flygtninge, som blev fordrevet fra deres hjem mellem 1948-1967, kan få lov til at vende hjem.

Vi opfordrer samtidig folk i resten af verden til at støtte Gazas befolkning, og at lægge maksimalt pres på Israel når det kommer til at overholde international ret, eksempelvis gennem lokale politikere. Sidst men ikke mindst vil vi opfordre alle bekymrede medborgere og virksomheder rundt om i verden til at støtte det overvældende flertal i den palæstinensiske befolkning, der ønsker, at det internationale samfund boykotter Israel, dropper sine investeringer i landet og indfører sanktioner mod landet, så længe det ikke overholder de internationale konventioner.

Læs mere om BDS-bevægelsen her


Deltag i debatten og kommenter på artiklen (kun for medlemmer)

Om skribenten

Mads Gram

Mads Gram

Aktivist i den palæstinensiske kamp. Digter bosat i København, hvor han er aktiv i Enhedslisten. Læs mere

Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER