Gaza: Håbet er de unge…

De sociale medier blomstrer under Gaza-konflikten. Fra mobiltelefoner sender unge i Gaza dagligt videoer til andre unge på hele kloden om bombeangreb på skoler, hospitaler og ved distribution af vand og mad. 

De traditionelle medier dækker ikke i samme omfang – og slet ikke på samme direkte og personlige måde – krigsforbrydelserne i Gaza. Bl.a. fordi Israel formener journalister adgang til Gaza. 

Konsekvensen er, at mange unge ser mainstream-medierne som utroværdige og som et redskab for magten. Derfor har disse medier ikke længere monopol på at kontrollere fortællingen om Israel-Palæstina. 

Et par eksempler på israelske angreb, der højst fik en sporadisk behandling i de etablerede medier – men som detonerede på de sociale:

En video fra 10. juli 2025 viser to israelske soldater, der går forbi en børneklinik i Gaza. Få minutter efter angriber de – 17 mennesker, herunder otte børn, dræbes. Der ligger dræbte og sårede børn overalt smurt ind i blod. Luften er fyldt af skrig og jamren fra de overlevende. En lille dreng rusker chokeret lillesøster, der ligger død i hans favn. Han var blevet sendt derhen tidligere på morgenen, fordi lillesøster havde ondt i hovedet. “Man går til lægen, når man har ondt”, forklarer han med tårerne trillende ned af kinderne.

En lille pige uden et hoved

Samme nat blev Halimah al-Saadiyah-skolen angrebet. Den giver husly til fordrevne i Jabalia an-Nazla i det nordlige Gaza. Her bor omkring 1.000 mennesker i klasseværelser og telte.

Et vidne Ahmed Khalla fortæller, at han fandt døde mennesker liggende på gulvet i et klasseværelse.

“Børn revet i stykker, forkullede. Kvinder, der absolut ingenting havde gjort. Scenerne var mere end forfærdelige. Jeg så en lille pige uden et hoved – bogstaveligt talt uden”.

Gaza bevidstgør unge politisk som Vietnamkrigen og kampen mod apartheid

Som Vietnamkrigen og kampen mod apartheid i Sydafrika for ældre generationer er Gaza for mange unge ved at blive et omdrejningspunkt i en politisk bevidstgørelse. De oplever undertrykkelsen i bl.a. Gaza som en del af deres hverdag. 

Vi har været vidner til dette engagement herhjemme ved demonstrationer, teltlejre og på f.eks. Roskildefestivalen. Men i endnu større målestok i USA, England, Holland og Belgien. De unge tager afstand fra de ældres medansvar – uanset om det er politikerne eller journalisterne i de traditionelle medier. 

Måske reagerer de unge også så stærkt, fordi slagteriet i Gaza i særlig grad rammer netop unge og børn.

Man kan spørge, hvorfor Israel i særlig grad går efter at dræbe og lemlæste børn og unge. Svaret er formentlig, at Israel derved påfører forældre og bedsteforældre maksimal sorg og smerte. Drabene på børn og unge er også en måde at erodere grundlaget for et fremtidigt Palæstina.

Mange unge i Danmark oprøres af regeringens tøven og medskyld

For mange unge i Danmark er det oprørende, at regeringen ikke gør meget væsen af sig. I forhold til Gaza har vi nærmest fået et forretningsministerium. Når det går højt, vrider udenrigsministeren hænder og beklager.

Danmarks dobbelte standarder, når det gælder menneskerettigheder og en regelbaseret verdensorden, er blevet udstillet i Gaza.

Realiteten er, at Danmark er medskyldig i Gaza, både på grund af våbensalg, men også fordi der ikke er taget nogen reelle, effektive skridt imod den israelske regerings krigsforbrydelser og ekstremistiske politik – i modsætning til lande som Norge, Spanien og Irland. Så reelt har Danmark taget ansvar – som medskyldig. Her er det, at de unge vil gøre op med blindheden og forræderiet mod de humanistiske værdier, Danmark officielt bekender sig til. 

Danmark er alt for sent ude med at kræve stop for massakrerne i Gaza. Regeringen og Folketinget går ikke ind for selv de ringeste sanktioner imod Israel og påtager sig hermed et historisk ansvar. Udenrigsministeren burde erindre Gorbatjovs berømte replik til Honecker om, at den, der kommer for sent, bliver straffet af livet.

De unge har fat i en vigtig pointe ikke blot, når det gælder den moralske dimension. Den danske passivitet vil også blive husket rundt om i verden, i det omfang nogen lægger mærke til Danmark. Den dag US Marines hopper af landgangfartøjerne i Nuuk, vil den danske regering stå svagt, når den påkalder sig international ret, i betragtning af at den ignorerede den groft, da det var palæstinenserne, det gjaldt.

Der er noget ligetil og smukt over, at det især er unge, der viser sympati med Gaza. Det er først og fremmest børn og unge i Gaza, der har betalt den højeste pris. Det er de børn, den palæstinensiske poet Khaled Juma lovpriser i digtet ”Åh, Gazas slyngelbørn”:

“I som konstant forstyrrede mig med jeres skrig under mit vindue,
I som fyldte hver morgen med sus og kaos,
I som knuste min vase og stjal den ensomme blomst på min altan,
Kom tilbage –
Og skrig som I vil,
Og knus alle vaserne,
Stjæl alle blomsterne,
Kom tilbage,
Bare kom tilbage…”.