Indkøbskurv: 0,00DKK Se indkøbskurv
Venstrefløjens stemme i debatten
Search
Generic filters
Menu
4. december. 2020

Ghettolisten skaber frygt og usikkerhed blandt beboere

Selvom færre boligområder er blevet ramt, så er truslen om at blive smidt ud og frygt for, hvad fremtiden bringer, stadig aktuel for borgere i udsatte områder.

8 min. læsetid

Selvom færre boligområder er blevet ramt, så er truslen om at blive smidt ud, og frygt for hvad fremtiden bringer, stadig aktuel for borgere i udsatte områder.


Af Camille Holm Hasenfuss

For Elsebeth Frederiksen er 1. december en skæbnedag. Det bliver nemlig afgjort, om hun sammen med sine naboer i det udsatte boligområde Skovgårdsparken i Aarhus endnu en gang er kommet på den omdiskuterede ghettolise. I år drog beboerne lettelsens suk, fordi de ikke længere var på listen. Men derefter blev lettelsen erstattet af bekymring og usikkerhed, da de fandt ud af, at nogle af deres boliger alligevel skal rives ned.

Store omvæltninger for boligområder


For Elsebeth Frederiksen er ghettolisten vigtig for hende både på et personligt og politisk plan.  Udover at bo i et tidligere ghettoområde er hun nemlig talsperson for Almen Modstand, der arbejder for at afskaffe listen. Da den nye ghettoliste blev offentliggjort, var Frederiksen fyldt med glæde. ”Jeg var lige ved at begynde at græde, da jeg hørte, at Skovgårdsparken ikke var på ghettolisten længere,” fortæller hun.

Jeg var lige ved at begynde at græde, da jeg hørte, at Skovgårdsparken ikke var på ghettolisten længere

Elsebeth Frederiksen

Skovgårdsparken har været på ghettolisten de seneste 4 år, og Aarhus kommune havde planlagt at påbegynde nedrivninger af boliger i området, hvis det igen kom på listen over såkaldte hårde ghettoer i 2020. For Frederiksen kan utrygheden ved ikke at vide, om man bliver tvunget til at flytte på grund af nedrivninger, ikke understreges nok.

”Det betyder så store omvæltninger i ens eget eller ens naboers liv – om boligen står på den hårde ghettoliste,” siger Elsebeth Frederiksen. For hvis et område kommer på den hårde ghettoliste, betyder det, at beboerne risikerer at stå over for nedrivninger af deres boliger og tvangsflytning.

Usikkerhed om hvad der virker

Siden ghettolistens offentliggørelse tirsdag 1. december har borgmesteren i Aarhus kommune, Jacob Bundsgaard (S), sagt, at beboere i Skovgårdsparken skal forberede sig på, at planlagte nedrivninger vil blive gennemført på trods af, at området ikke længere er på ghettolisten.

Folketingskandidat for Enhedslisten, Aida Ammary stiller sig uforstående over for denne beslutning: ”Det er godt nok groft af et parti, der bryster sig af at være et arbejderparti”, udtaler hun. 
Ammary forstår godt den utryghed, som følger med uvisheden, om beboere i boligområder skal tvangsflyttes i henhold til den opdaterede ghettoliste:” Der er så mange spørgsmål. Hvor skal beboerne flyttes hen? Skal børnene flytte skole? Er den nye lejlighed stor nok? Billig nok? Boligministeren bliver ved med at sige, at han har en plan, men intet er fremlagt endnu”, siger hun.

Der er så mange spørgsmål. Hvor skal beboerne flyttes hen? Skal børnene flytte skole? Er den nye lejlighed stor nok? Billig nok? Boligministeren bliver ved med at sige, at han har en plan, men intet er fremlagt endnu

Aida Ammary

Hun stiller sig kritisk over for, at regeringen tilsyneladende giver selve ghettolisten æren for, at nogle områder er kommet af listen. Hun mener, at det er de boligsociale indsatser, som har gjort forskellen i år: ”Altså alene dét, at udsatte områders beboere har stået over for en trussel om at blive smidt ud, skulle have gjort, at de på magisk vis er kommet i arbejde eller uddannelse? Det er helt forkert. Vi ved, at boligsociale indsatser virker, men netop dem har den socialdemokratiske regering valgt at skære ned på. Det, synes jeg, er virkelig ærgerligt”, siger hun. Ammary mener derfor, at der skal sættes flere penge af til de boligsociale indsatser.

Fald i antallet af såkaldte ghettoer

Antallet af boligområder i Danmark karakteriseret som ‘ghettoområder’ er i år tæt på halveret. Ghettolisten kategoriserer almene boligområder som udsatte boligområder, ghettoområder og hårde ghettoområder i henhold til almenboligloven. Listen er siden 2011 blevet opdateret årligt. På listen offentliggjort tidligere på ugen er antallet af boligområder karakteriseret som udsatte boligområder faldet fra 40 i år 2019 til 25 i år 2020. Antallet af ghettoområder er faldet med 14 fra 28 til 15 og antallet af boligområder på listen over hårde ghettoområder er faldet med 4 fra 15 til 11.

Kritik af listen

På trods af at mange boligområder i år er blevet fjernet fra ghettolisten, er Elsebeth Frederiksen enormt skeptisk over for ghettolovgivningens udgangspunkt. Hun mener ikke, ghettolisten giver ikke et reelt billede af, hvordan udviklingen ser ud i de almene boligområder. ”Det er ofte marginaler, som har betydning for, om boligområder kommer på ghettolisten. Sidste år var det én person med en kriminel baggrund, som betød, at Skovgårdsparken kom på listen,” fortæller hun. Frederiksen beretter om udviklingen i Gellerupparken, at antallet af unge, som er i uddannelse, er steget enormt, men at det ikke afspejles på ghettolisten. ”Særligt de unge kvinder uddanner sig som aldrig før og tordner ud på arbejdsmarkedet”, siger hun.

Ghettolisten har vakt kritik og været årsag til demonstrationer og aktioner. Her ses en menneskekæde foran de boliger i Tingbjerg, som er berørt af politikernes planer. Foto: Niclas Bjerre Hawkesworth

Upræcise uddannelseskriterier

Et af kriterierne, for at et alment boligområde bliver kategoriseret som en ghetto, er, at over 60 % af beboerne mellem 30-69 år kun har en grunduddannelse. ”Problemet med listen er, at den ikke medregner de unge i uddannelse, før de fylder 30 år,” siger Elsebeth Frederiksen. Den uddannelsesmæssige udvikling i boligområder som Gellerupparken afspejler ghettolisten ikke. At ghettolistens kriterier ikke viser et reelt billede af beboerne i de almene boligområder blev tydeligt i en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i november. Analysen viste, at 20 ud af de 28 boligområder ikke ville være blive kategoriseret som ghettoområder på listen i 2019, hvis medbragt uddannelse blev taget i betragtning. Mange af dem, som bor i almene boligområder, har nemlig uddannelse langt højere end en dansk grunduddannelse med fra udlandet, men det tæller ikke med.

Borgerforslag mod ghettolisten

Almen Modstand har oprettet et borgerforslag, om ophævelse af loven om nedrivning og salg af almene boliger og en afskaffelse af ghettolisten. Det har de, fordi de mener, at listen stigmatiserer og uretfærdigt forskelsbehandler danske borgere på baggrund af kategorierne uddannelses- og indkomst-niveau samt stereotype forestillinger om etnicitet og nationalitet. Med borgerforslaget håber Elsebeth Frederiksen, at politikerne kommer til at stå til ansvar for deres synspunkter, og forklare hvad de egentlig tror, det hjælper at rive boliger ned. ”Vi får at vide, at vi er naive, og at vi ikke kan se problemerne i boligområderne. Det kan godt være, at der eksisterer nogle problemer, men vi mener, at man bør hjælpe lokalt. Hvis problemet er, at beboerne ikke er i arbejde eller uddannelse, så må man jo hjælpe dem med at finde et arbejde eller hjælpe dem med at komme i uddannelse. Hvis ikke de taler dansk, så giv dem et danskkursus, hvis de har andre problemer, så hjælp dem med at løse dem. Beboerne kan godt selv uden at skulle tvinges af politikerne”, udtaler hun.

Også Aida Ammary er imod ghettolovgivningen. ”Med nedrivningerne fjerner man almene boliger og indsætter “nye ejerformer”. Så smider man dem ud, som ikke har råd til at købe deres egen bolig, og prioriterer mellem- og overklassen.” Ghettolovgivningen er, ifølge Aida Ammary, et eksempel på, hvordan klassekampen stadig er relevant i dag. 

Faktaboks om ghettolisten

Boligområderne tages i betragtning, hvis de omfatter mindst 1.000 beboere og inddeles i tre kategorier: udsatte boligområder, ghettoområder og hårde ghettoområder.

Listen over udsatte boligområder omfatter almene boligområder, hvor mindst to af følgende fire kriterier er opfyldt:

1. Andelen af beboere i alderen 18-64-årige, der er uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse overstiger 40 pct., opgjort som gennemsnittet over de seneste 2 år.

2. Andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst 3 gange landsgennemsnittet, opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år.

3. Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse, overstiger 60 pct. af samtlige beboere i samme aldersgruppe.

4. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området (eksklusive uddannelsessøgende) er mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.

Består boligområdets beboersammensætning desuden af over 50 pct. indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, karakteriseres boligområdet som et ghettoområde. Har et boligområde de seneste 5 år opfyldt kriterierne for at være et ghettoområde, så karakteriseres det som et hårdt ghettoområde.

Om skribenten

Camille Holm Hasenfuss

Camille Holm Hasenfuss

Antropologistuderende ved Københavns Universitet. Læs mere

Nyeste artikler