Giv demokratisk pædagogik en chance i den nye pædagoguddannelse

Fremmødet var massivt i Magisterforeningens hus på Frederiksberg til det seminar, der torsdag 24. april 2025 var indkaldt af netværket ”Os, der vil noget med pædagoguddannelsen”; og da lektor ved pædagoguddannelsen i København, Uffe Lund bød velkommen til den nederlandske forsker i pædagogik og uddannelse Gert Biesta, var stemningen intenst lyttende.

Endelig er pædagogik igen på dagsordenen i dagens Danmark – men hvad er pædagogens opgave, hvis det ikke blot skal være tilpasning eller ligefrem underkastelse, uden kritiske spørgsmål? Lærke Grandjean rapporterer fra dagen.

Pædagogikkens opgave nummer ét: at vække til protest mod blind tilpasning

Gert Biesta lagde ud med at fortælle om Ukraines præsident Volodymyr Zelenskij, som på et tidspunkt sagde: ”Hvis jeg forlod Ukraine, ville jeg fortsat være i live – men jeg ville ikke længere være en person”.

Eksemplet med Zelenskij, der ikke underkaster sig (ikke tilpasser sig) Ruslands Putin, viser ifølge Gert Biesta, at Zelenskij tager ansvar; med livet som indsats protesterer Zelenskij mod at underkaste sig noget forkert, han vil ikke blindt tilpasse sig magthavernes ordrer.  

Pædagogikkens opgave nummer to: at vække til personligt ansvar

Biesta fortsatte med endnu et historisk eksempel. Da Adolf Eichmann i 1961 skulle udtale sig i retssagen imod ham, indrømmede han at have arrangeret massedeportationer af jøder og andre, men nægtede at have ansvar for disse handlinger. Eichmann sagde til sit forsvar, at han ´jo blot´ havde fulgt de ordrer, han havde fået.

Gert Biestas eksempel med Eichmann – i modsætning til Zelenskij – viser, at Eichmann fralagde sig ansvaret og uden protest underkastede sig (tilpassede sig), magthavernes ordrer.  

Hvad har det med pædagoguddannelsen at gøre?

Med disse to konkrete eksempler vil Gert Biesta vise, at opdragelse med opfordring (uden styrende formning eller tvang) til, at børn og unge ikke bare adlyder, underkaster sig eller tilpasser sig – er det, der skal udfolde sig i et demokrati.

Frihed til selv at tænke, føle og handle er grundlaget for, at et menneske personligt kan erfare demokrati – og dermed blive selvstændig og ansvarlig. Hvis et samfund med andre ord skal være demokratisk bæredygtigt, så handler det i pædagogik om at opmuntre til at kunne stå ene selv – med hjælp fra en pædagogik, der har det overordnede formål om frihed, ligeværd og demokrati.

Det er det, der skaber mulighed for et ægte fællesskab af frie personer, hvor den enkelte ikke opfører sig som, eller stemmer på, en despot (der er selvfølgelig altid en risiko for despoti, men den kan mindskes ved demokrati).  

Demokrati, tak

Derfor er det i mine øjne så vigtigt, at den reformen af pædagoguddannelsen og udmøntningen i bekendtgørelsen nu giver lokal frihed til demokratisk at tilrettelægge selv.

Og det vigtige er også, at de gode intentioner om, hvordan ”den nuværende modulstruktur på pædagoguddannelsen afskaffes og erstattes med fag og semesterstruktur med pædagogikken som det bærende element” og ”(at) de nuværende, specifikke videns-, færdigheds- og kompetence-mål erstattes af få, overordnede formålsbeskrivelser” kan vise sig i praksis.

Med andre ord: Spørgsmålet om, hvilken pædagogik, der skal være bærende, som Uffe Lund og græsrodsinitiativet af undervisere og forskere (i og omkring pædagoguddannelsen) satte fokus på torsdag 24. april, bør på demokratisk, kritisk vis drøftes og inddrages, når nu den nye pædagoguddannelse skal ud at leve i praksis.

Der er simpelthen brug for anderledes takter end de fremherskende tendenser i konkurrencestaten til at reducere pædagogik til social engineering – i form af et marked for koncepter og standardiserede metoder. Tværtimod bør den danske reformtradition med pædagogik som kritisk refleksion over værdier og interesser komme i fokus, når den nye reform skal udformes til bekendtgørelse for daglig praksis.  

Stop den højreorienterede karakterdannelse

På den baggrund var Gert Biesta inviteret til at tale torsdag 24. april. Hans pædagogik er efterspurgt i hele verden, og hans bøger er oversat til mere end 20 sprog.

I sit oplæg forklarede han, at selv i et samfund som Singapore – med nationale læseplaner, der påbyder karakterdannelse – er der oprørsgrupper, der efterspørger frihed og demokrati.

Og han påpegede for det andet, at det ikke kun er i Singapore, at højredrejede nationalistiske tendenser viser sig i form af at ville topstyre, forme og bestemme, hvordan børn og unge skal være som personer. I Storbritannien og USA vokser de nationalkonservative Karakterdannelsescentre op i stor stil, hvilket har bredt sig til Danmark med åbning af Center for Karakterdannelse i 2026.

Men Gert Biestas budskab om pædagogik er ret klart: Danmark og Europa bør se sig selv i øjnene og forstå, at der er ved at skabes en afstand mellem folk, der er i samfundets top og så ´almindelige´ borgere. Denne tendens er farlig, og Gert Biestas bøger understreger, at frihed og demokrati starter i barndommen.  

Det fører ikke til noget godt at topstyre og magtfuldt ville bestemme, at nationale koncepter og standardiserede metoder med ufri pædagogik skal hældes ud over børn og unge; ønsket om at styrke børns og unges modstandskraft og karakterstyrke som i Singapore, og nu også i den vestlige verden, med tilpassende nationale læseplaner – er blændværk og uhyggelig manipulation.