Grønland til valg – ikke til salg

Lilleput-befolkningen i randen af den gigantiske isbjerg-ø. Færre indbyggere end i provinsbyen Randers. Klemt mellem fortidens danske kolonimagt, der stadig præger livsrammerne i rigsfællesskabet, og nutidens imperialistiske nabo-stormagt USA, der vil holde Rusland og Kina ude af dets sikkerhedspolitiske og økonomiske dominans i det arktiske nord.

Sneskredssejr til borgerlige partier

Men 28.620 grønlændere vægtede mere deres daglige livsforhold med stigende madpriser, dyrere bolig og ringere indtægter for småfiskerne.

Så de valgte at stemme de gamle magtpartier, socialdemokratiske Siumut – der har siddet på regeringsmagten i forskellige kombinationer i alle 45 år siden hjemmestyrets start i 1979 – og venstrefløjspartiet IA ud i kulden. Siumut blev halveret fra 29,5 procent og 10 mandater ved valget i 2021 til nu 14,7 procent og 4 mandater. IA, Inuit Ataqatigiit, mistede over en tredjedel, fra 36,6 procent og 12 mandater ved ’uran’-valget i 2021 ned til 21,4 procent og 7 mandater nu.

Valgets store overraskende vinder blev det liberale Demokraatit, som tredobledes fra 9,1 procent og 3 mandater i 2021-valget op til nu hele 29,9 procent og 10 mandater. Dermed foretrak inuit-folket den rolige 33-årige cand.polit. Jens-Frederik Nielsen til at søge at sammensætte den ny regering.

Mens den provokerende leder Pele Broberg af det nationalpopulistiske Naleraq henvistes til andenpladsen med en fordobling af de 12,0 procent af stemmerne og 4 mandater i 2021 op til 24,5 procent og 8 mandater nu ved valget 11. marts.

Mens det borgerlige Atassut ved begge valg har fået ca. 7 procent af stemmerne og 2 mandater i parlamentet Inatsisartut.

Lidt flere stemte denne gang, nemlig 70,9 procent, mod ofte 70 procent.

Skattelettelser, mindre bureaukrati og en slanket offentlig sektor

Det forventede regeringsbærende parti Demokratiit har som politiske mærkesager – lavere skatter, en offentlig sektor på skrump, billigere for iværksættere at oprette virksomhed og for ejere at drive firmaer. Men skattelettelserne skal især gavne lav- og mellem-indkomstgrupper, og en arbejdsuge på ned til 32 timer er også en mærkesag.

Dermed kan der også være mulighed for bred regering med IA, Atassut og evt. Siumut. Med kun Naleraq uden for på grund af deres linje med hurtig løsrivelse fra Rigsfællesskabet og Danmark og udstrakte hånd til Trump og USA-fællesskab.

Men knaster i et regeringssamarbejde vil være privatisering og udsalg af de store offentlige statsselskaber for sejlfart – i et kæmpeland uden veje mellem byerne, og de monopollignende statsselskaber der dominerer den grønlandske økonomi fx fiskegigantselskabet Royal Greenland, supermarkedskæden Pilersuisoq og transportfirmaet Royal Arctic Line.

Et stridspunkt kan dermed også blive, at især Siumut som regeringslederpartiet i mange år også har sørget for at plante gode partikammerater og venner i selskabsbestyrelserne.

Utroværdige Trumps trusler tjener Grønlands turisme

Truslerne fra det orange hus i Washington om at købe eller militært erobre Grønland har ikke fået grønlænderne til at lægge sig underkastende fladt ned, men svare klart: – Grønland er ikke til salg. Vores fremtid afgør vi, ikke Washington eller København.

Men måske skulle Nuuk forære Trump en grotesk tupilak-figur af hvalros-tand som tak for den verdensomspændende reklame for Grønland – det skal nok få mange flere tusinde turister til at besøge og blive indfanget af den isblå-hvide verden.

Kolonipræget dansk mediedækning

Deter på høje tid, at danske aviser, DR og TV2 har fundet ud af at dække grønlændernes valg med udsendte journalister, og indimellem også bruge nogle af de grønlandske journalister.

Men det er slående og fagligt sølle, at danske medier har gjort selvstændighed af rigsfællesskabet med Danmark og Færøerne til valgets vigtigste spørgsmål for grønlænderne. Den vinkling på valget – som især DR og i mindre grad TV2 fyldte valgdags-reportagerne med – var hovedspørgsmålet for kolonimagtens journalister.

Men ikke for de grønlandske vælgere, som dagligt er afhængig af – om job og løn kan række til madvarer, bolig og børnetøj. Og hvordan de klarer sig i udsteder og mindre byer, når der mangler pædagoger og skolelærere; eller de skal sejle langt for måske at blive behandlet af en sygeplejerske eller læge, som indimellem kommer fra Danmark i vikariater på 2-3 ugers varighed. Jeg fløj og talte sammen med nogle stykker sidste sommer.

Selvstændighed skridt for skridt – når økonomien gør det muligt

Større enighed er kommet frem igennem denne valgkamp-debat om målet for Grønlands selvstændighed i forhold til Danmark og rigsfællesskabet.

Alle partier undtagen Naleraq vil skynde sig langsomt frem mod selvstændighed – i takt med styrket økonomi fra fiskeri, turisme, spirende minedrift og evt. udnyttelse af gletsjermel (der kan fjerne store mængder CO₂ fra atmosfæren, mens det gøder jorden bedre end almindelig økologisk gødning).

Så flere af de ca. 30 sagsområder, som Danmark står for, kan hjemtages – fx sundhed, pas, kriminalforsorg og havmiljø. Ligesom Færøerne gradvist har gjort sig mindre økonomisk afhængig af Danmark og rigsfællesskabet – og dermed mere selvstændig.

Der er lagt op til en revision af selvstyreloven og rigsfællesskabet, så der sikres ligeværdighed mellem Grønland, Færøerne og Danmark, uanset at Danmark er større, flere og økonomisk stærkere.

Spørgsmålet om at danne en forsoningskommission presser sig på trods hidtil dansk modstand – for at kortlægge kolonitidens mange sager fx spiralsagen, elitebørnene, den kulturelle og økonomiske ulighed, hvem har tjent hvad på kryolit-, bly- og kul-minedrift – og også reje- og hellefisk-industrien op til i dag.

Vi skal samtidig huske, hvor tætte familie-, venne-, arbejds- og uddannelses-fællesskaber, der er på kryds og tværs imellem danskere og grønlændere. Mange er halve og kvarte grønlændere-danskere. Uanset andres indbyggede uvidenhed og fordomme.

Grønlands storhed, stilhed og skønhed og Danmarks høje bøgetræer betager. Isfjelde varmer hjerter.

De nære bånd i kød og blod er måske den rigeste del af fællesskabet.