Grønland: Valget ender som et klart nederlag til venstrefløjen

Demokraatit fik 29,9 procent af stemmerne, hvilket er mere end en tredobling af deres valgresultat fra det seneste parlamentsvalg i 2021. Med 24,5 procent af stemmerne fik det nationalpopulistiske uafhængighedsparti Naleraq mere end dobbelt så mange stemmer som ved det seneste valg.

Imens gik det langt værre for Siumut – som brasede sammen med 14,7 procent i forhold til 29,5 procent ved det seneste valg – og statsminister Múte B Egedes IA, som gik fra 36,6 procent til 21,4 procent.

Demokraatits leder Jens-Frederik Nielsen vil nu få til opgave at danne en ny regering i Grønland.

Mens Demokraatit og Naleraq med 18 ud af 31 mandater har et solidt flertal, er det uklart, om de to partier kan samarbejde. Demokraatit ønsker en langt mere behersket vej til grønlandsk uafhængighed end Naleraq, som vil løsrive Grønland fra Danmark så hurtigt som muligt.

Fiskeriet afgjorde valget

Mens der er tumult på den geopolitiske scene, og Donald Trump ønsker, at Grønland bliver en del af USA, valgte grønlænderne et parti, som fokuserede deres valgkampagne på grønlandsk indenrigspolitik.

Som det har været tilfældet i mange år, er fiskeriet fortsat Grønlands vigtigste erhverv. Fisk udgør 95 procent af Grønlands eksport-indtægter. Regeringen med IA og Siumut iværksatte i 2024 en fiskerireform for at gøre op med overfiskeri. Ifølge Demokraatit truede denne reform og dens kvoter mange små fiskere i de små bygder på deres levebrød.

Demokraatit var modstander af reformen fra begyndelsen – og det lader til, at vælgerne har belønnet dem for det. Det vil måske være dårligt nyt for fiskene i havet ud for Grønland, men på kort sigt kan det være en sejr for Grønlands små fiskere.

IA’s fungerende minister for naturressourcer Naaja Nathanielsen har over for TV2 givet udtryk for, at fiskerireformen var en medvirkende faktor til valgnederlaget.

Velfærd

Demokraatit – hvis danske søsterparti er Liberal Alliance – står for en liberalistisk økonomisk politik. Deres sejr er dermed et skifte i grønlandsk politik, hvor venstrefløjen og især Siumut har siddet på regeringsmagten, hvor de har støttet en stor offentlig sektor. Demokraatits valgkampagne fokuserede på det private erhvervsliv – og behovet for at bygge en stærk økonomi, inden man søger selvstændighed.

Demokraatit er dog ikke helt så ultraliberale som Liberal Alliance. I deres valggrundlag fokuserede de også på behovet for en stærk offentlig sektor til at arbejde med de sociale problemer, der findes i Grønland.

Valgresultatet kan dermed ses som en protest mod en venstrefløj, som ikke har formået at vende udviklingen i velfærden i Grønland, hvor der er mangel på lærere, pædagoger, læger og hjemmehjælpere. De findes især i de større byer og er ofte danskere, som opholder sig i Grønland i begrænsede perioder.

Hvad sker der så nu?

Som leder af Grønlands nu største parti vil den 33-årige (og tidligere badmintonstjerne) Jens-Frederik Nielsen få til opgave at forsøge at danne en ny regering. Men det er stadig meget uklart, hvordan sådan en regeringskonstellation vil tage sig ud. TV2’s politiske analytiker Ask Rostrup har peget på tre mulige regeringer.

En mulighed er, at Demokraatit og Naleraq vil danne en regering sammen. Det vil være et abrupt brud med den hidtidige politik i Grønland og en klar protest mod status quo. Men det ser vanskeligt ud, idet de to partiers holdninger til uafhængighed er meget forskellige. Weekendavisens Pernille Stensgaard forklarer det på denne måde: ”Vælgere, der var mest bange for Trump, kunne stemme på Demokraatit. Og de, der var mest trætte af Danmark, kunne vælge Naleraq.”

En anden mulighed er en regering, der består af Demokraatit og IA. Det kan virke som et umage makkerpar, men de to partier deler et fokus på Grønlands bygder, og de kan virke som et brud med det engang så dominerende parti Siumut. Men på de økonomiske – og i særlig grad de miljømæssige – spørgsmål virker partierne fortsat meget langt fra hinanden.

En tredje mulighed er en bred regering med deltagelse fra alle partier i Inatsisartut – på nær Naleraq. Det kan ses som en national samlingsregering i krisetider, hvor alle fire partier (IA, Siumut, Demokraatit og Atassut) i denne – endnu hypotetiske – regering har kritiseret Donald Trumps tilnærmelser over for Grønland. Naleraq har derimod været mere åbne for at diskutere sagerne med Donald Trump.

Uafhængigheds-skalaen

Det kan være til hjælp at forklare, hvordan partierne i Inatsisartut stiller sig i forhold til uafhængighed. Der er fem partier i Inatsisartut, og kun et af dem er imod uafhængighed – det konservative Atassut. Jeg vil nu rangere partierne i Inatsisartut på en skala fra dem, der mest ønsker uafhængighed til dem, der mindst ønsker uafhængighed:

1. Naleraq. Ønsker uafhængighed så hurtigt som muligt og et klart brud med Danmark.
2. Siumut. Ønsker uafhængighed, men ikke lige så hurtigt som Naleraq.
3. IA. Som Siumut, men har på det seneste været lidt mindre vokale. Dette kan ændre sig, hvis de bliver et oppositionsparti.
4. Demokraatit. Som IA og Siumut, men de foretrækker et længere tilløb, inden man forsøger at blive uafhængige.
5. Atassut. Ønsker at forblive en del af Rigsfællesskabet.

Danske reaktioner

I Danmark har reaktionerne på det grønlandske valg mest været positive. De Radikales partiformand og tidligere udenrigsminister Martin Lidegaard har udtrykt, at han glæder sig over, at Rigsfællesskabet ser ud til at holde sammen.

Statsminister Mette Frederiksen har mere forsigtigt ønsket Demokraatit tillykke med det flotte valgresultat, mens hun og resten af den danske regering afventer resultatet af de grønlandske regeringsforhandlinger.

Mens valgresultatet i Grønland er et jordskred i grønlandsk politik, er det værd at bide mærke i – hvilket danske politikere også har gjort – at 75 procent af vælgerne har stemt på partier, som ikke ønsker umiddelbar selvstændighed.

Selvstændighed nyder stadig bred folkelig opbakning i Grønland, men disse partier ønsker en mere forsigtig og langstrakt vej mod en uafhængighed, som stadig kan indebære en form for tilknytning til Danmark.

Trump spøger stadig

Ganske vist fordoblede Naleraq – hvis medlem af Inatsisartut Kuno Fencker deltog ved Donald Trumps indsættelsesceremoni – sine stemmer. Men Demokraatit tredoblede sin stemmeandel. Demokraatits formand Jens-Frederik Nielsen har udtalt, at Trumps ønske om at overtage Grønland er ”fuldstændig uacceptabelt”, og at det er ”totalt frastødende at omtale grønlænderne som handelsvarer”.

Det vil helt sikkert berolige de danske politikere. Ligesom det nok vil berolige dem, at formændene for alle fem partier i Inatsisartut har givet udtryk for, at de ikke stoler på Trump.

Det bekymrer dog næppe Trump. Han har skrevet til grønlænderne på sine profiler på de sociale medier, at han ville investere ”BILLIONS OF DOLLARS” og ”GØRE JER RIGE”. Når disse linjer skrives, er der endnu ikke kommet nogen officielle amerikanske reaktioner på det grønlandske valgresultat. Men mon ikke Trumps arktiske offensiv fortsætter.

Artiklen er blevet til i samarbejde med Rosa Luxemburg-Stiftung. Artiklen findes også på engelsk og kan læses her.

Vil du vide mere om Grønlands valg og Donald Trump? Så inviterer Enhedslistens internationale udvalg til offentligt møde tirsdag 18. marts. Her vil Enhedslistens udenrigsordfører Trine Pertou Mach og IA’s medlem af Folketinget Aaja Chemnitz deltage.