Gymnasierne sender for få elever til professionsuddannelserne
Har man først fået studenterhuen på hovedet, åbner hele universitetsverdenen sig. Sådan lyder det i hvert fald. Men i stedet burde gymnasierne sende langt flere unge mennesker til professionsuddannelserne
Debatindlæg er udtryk for skribentens egne holdninger. Kontakt os her, hvis du selv vil bidrage til debatten.
Denne skuffelse møder mange studenter og må efter sommerkurser i ekstra kemi sande, at dyrelægestudiet alligevel er for svært at søge ind på. Hvad så nu? Hvor går man hen, når man gerne ville læse biokemi?
Gymnasierne har så absolut et ansvar for, hvordan de motiverer eleverne til at søge ind på professionsuddannelserne, og ikke kun universiteterne.
Camilla Wang, forkvinde for Danske Professionshøjskoler, og Henrik Nevers, formand for Danske Gymnasier foreslog selv i Avisen Danmark 26 juni 2023, at gymnasierne bør kunne tilbyde fag, som er mere rettet mod professionsuddannelserne. Pædagogik for eksempel.
Men også kommunerne, som huser professionsuddannelserne, skal blive langt bedre til at samarbejde med ungdomsuddannelserne om, hvordan de får de unge til at søge ind på uddannelserne.
Unge mennesker skal vælge professionsuddannelserne. Vi har brug for jer!
Jeg tror ikke på, at den nedadgående kurve vedrørende ansøgere til læreruddannelsen er knækket, som min formand i Dansk Lærerforening forsøger at forkynde i fagbladet Folkeskolen. Der er stadig alt for mange unge, der ikke vælger læreruddannelsen til, og alt for mange som ikke bliver i lærerfaget.
Helt ned til 3 procent af studenterne fra gymnasierne vælger professionsuddannelserne til. Det undrer mig, at Danmarks Lærerforenings formand ikke har et større fokus på netop denne problematik.
Det ses ude i kommunerne, hvor rekrutteringen af lærere stadig er voldsomt haltende, og hvor ansøgningsantallet til professionsuddannelserne stadig er faldende.
Som lærer der har været ansat i byer med store professionsuddannelser, undrer det mig virkeligt, at vi ikke formår at samarbejde mere med gymnasierne og kommunerne.
For den viden, de studerende fra professionsuddannelserne kommer med, er et stort aktiv for skolerne. Gratis ny viden, om man vil. Og hvis man formår at rekrutterede de studerende i et meningsgivende samarbejde, får skolerne flere lærerkompetencer end de såkaldte 4. g’ere som tilkaldevikarer.
Rekrutteringen til velfærdsuddannelserne er en politisk sag
Som lærer, der har haft studerende og nyuddannede med mig, så ved jeg, at hvis man tager godt imod de studerende, så søger de tilbage til skolen. Enten som vikarer eller som ansøgere til faste stillinger.
Men vi skal sætte tidligere ind. Vi skal have fat i gymnasierne, hvor vi sammen med professionsuddannelserne skal arbejde med at få skabt opmærksomhed om at rekruttere unge mennesker til at uddanne sig til lærere, sygeplejersker og pædagoger.
Der mangler for mange professionsuddannede til, at ansvaret alene kan ligge hos uddannelsesstederne. Derfor må kommunerne på banen for sammen med uddannelserne at rekruttere fremtidens velfærdsarbejdere.
Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet
Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.
Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.
Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.
Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.
20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER