Hip-hop kunstner og social aktivist i nyt borgerforslag: Gør kropskameraer lovpligtige for gadebetjente

USA, Storbritannien, Australien og Singapore. Listen med lande, der har indført ‘body worn video’-udstyr – eller bare kropskameraer på dansk – er efterhånden lang. Alligevel halter Danmark bagefter på spørgsmålet om at udstyre betjente med videoudstyr, som kan dokumentere deres arbejde. Det eneste danske forsøg på området har været et pilotprojekt i Vestre Fængsel, hvor de ansatte skulle gå med kamera for at øge sikkerheden. Det projekt blev dog ikke nogen succes, efter betjentene valgte kollektivt at boykotte ordningen i protest mod en sag om magtanvendelse, der vendte pilen imod dem selv. Det skal der nu gøres noget ved, mener den unge aarhusianske aktivist, Negash Abdellah.

Smidt i håndjern foran Café Drudenfuss

For 29-årige Abdellah, der går under kunstnernavnet ‘Negash Ali’, stammer idéen til forslaget fra en personlig oplevelse med diskrimination i det aarhusianske natteliv i sommers. Da han efter en hyggelig aften med en kammerat cyklede hjem fra Café Ris-Ras, oplevede han nemlig dét, han følte var et tydeligt eksempel på ‘racial profiling’, hvor myndigheder tilbageholder folk på baggrund af hudfarve eller etnicitet.

“Betjenten prøvede hele tiden at få mig dysset ned, så han kunne få lov til at lave sit shit i fred. Men efter kort tid var der samlet 20-30 mennesker omkring mig, fordi jeg blev ved med at råbe op. Til sidst indvilligede betjenten i at tage håndjernene af mig, hvis jeg tog det roligt”

Negash Ali

+

Natten til tirsdag 14. juli blev Negash Ali hevet af cyklen uden for Cafe Drudenfuss, der ligger i Århus midtby. Der fik han besked om, at han “matchede en beskrivelse” på en person, politiet ledte efter. Den forklaring havde Negash Ali svært ved at tro på, idet han den pågældende aften var iklædt en særpræget hvid jakke og havde hvide dreadlocks i håret. Der var kort sagt kun hudfarven til fælles med det umiddelbare signalement, han kunne få oplyst af betjenten. Og situationen blev kun værre, da han insisterede på sin ret til at filme det videre forløb, og betjenten reagerede ved at smide ham i håndjern.

“Jeg blev virkelig ked af det over at blive lagt i håndjern på baggrund af dét, jeg følte var et totalt urimeligt grundlag” siger han, og forklarer desuden, at han kun fik lov til at komme ud af håndjernene igen, fordi han selv råbte op: “Betjenten prøvede hele tiden at få mig dysset ned, så han kunne få lov til at lave sit shit i fred. Men efter kort tid var der samlet 20-30 mennesker omkring mig, fordi jeg blev ved med at råbe op. Til sidst indvilligede betjenten i at tage håndjernene af mig, hvis jeg tog det roligt”, forklarer han til Solidaritet.

Den unge aarhusianer med eritreisk baggrund står langt fra alene med at have oplevet ‘racial profiling’ i Danmark. I DR-dokumentaren ‘Mørk og mistænkt‘ (2018) fremgik det blandt andet, at risikoen for at blive anholdt uden efterfølgende dom var 86 – 88 % højere for indvandrere eller efterkommere med ikke-vestlig baggrund i forhold til etniske danskere. Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, har tidligere afvist, at der på den baggrund skulle være problemer med racisme og racial profiling i det danske politi. Oxfeldt mente i en P1-debat med Sikandar Siddique fra Frie Grønne snarere, at der var tale om, at det danske politi var udstyret med en ‘sjette sans’.

Og forslaget møder også opbakning fra netop Sikandar Siddique, der kan nikke genkendende til den problemstilling, Ali beskriver: “Jeg har selv været udsat for etnisk profilering, og for utallige uretmæssige tilbageholdelser fra politiets side gennem meget af min opvækst. Men også fra mit arbejde som gademedarbejder ved jeg, at det her problem eksisterer, og har et langt større omfang, end vi på nogen måde kan acceptere”, forklarer Siddique til Solidaritet.

Frie Grønne-parlamentarikeren understreger samtidig, at det ikke handler om at mistænkeliggøre politiets arbejde. “Selvfølgelig ville det være bedst, hvis vi ikke var nødt til at sætte kameraer på politifolkene, for flertallet gør heldigvis et upåklageligt arbejde. Men så længe justitsministeren ikke tager det her mere alvorligt, og så længe politiet ikke anerkender problemets omfang – og tilmed forsvarer sig med sludder som en “påstået sjette sans” – er vi nødt til at reagere på vegne af de mange uskyldige borgere, som på grund af hudfarve og etnicitet bliver behandlet diskriminerende.” 

DUP under lup

Med borgerforslaget om at gøre kropskameraer lovpligtige, håber Negash Ali, at folk som ham, Sikandar Siddique og tusinder af andre borgere i Danmark kan slippe for lignende ubehagelige oplevelser. For ham handler det nemlig om, at borgerne skal kunne stille politiet til ansvar for deres handlinger i langt højere grad, end det lige nu er muligt.

Efter politiet oprettede Den Uafhængige Politiklagemyndighed i 2010 – i øvrigt som følge af en massiv kritik af dens forgænger – er kritikken haglet ned over instansen, som beskyldes for at dække over politiets arbejde. I maj 2018 rettede en lang række advokater kritik af DUP, som ifølge advokat Erbil Kaya ikke efterforskede de indløbende klager til bunds. Det billede understøttes af DUP’s egne opgørelser for 2019. Her fremgår det nemlig, at der kun blev rejst kritik af politiets opførsel i 19 ud af de 735 klager, der blev indgivet i årets løb. Af disse har 17 medført afgørelsen “kritisabelt”, mens blot to er blevet kategoriseret som “stærkt kritisable”. Ingen af sagerne er blevet vurderet til at være “særdeles kritisable”, den hårdeste kategori.

Én af de advokater, der bakker op om Negash Alis borgerforslag er Frederik Gram. Han er advokatfuldmægtig hos firmaet Bonnez & Siebe, der blandt andet har specialiseret sig i at yde advokatbistand til borgere, som ønsker at klage over politiets adfærd. Hos Bonnez & Siebe modtager man jævnligt henvendelser fra borgere, som har oplevet, at politiet gennem fysisk magt har konfiskeret deres telefon – en praksis, Frederik Gram understreger er “klart ulovlig”. Han mener, at kropskameraer på betjente ville være en klar forbedring for borgernes retssikkerhed: “Det er jo ret indlysende for mig, at det ville gøre det nemmere at stille politiet til ansvar, hvis man kunne dokumentere hele hændelsesforløbet”, forklarer han.

International succes

Frederik Grams juridiske vurdering bakkes op af et kig på erfaringer fra andre lande, der har udstyret deres betjente med kameraer. Her bliver det hurtigt klart, at det ikke kun er en ordning, der kunne komme borgere i Danmark til gavn, men som faktisk kan have en positiv effekt begge veje. En undersøgelse foretaget af Cambridge University viser, at betjente udstyret med kropskameraer modtager 93 % færre klager end deres kolleger. Det kan ifølge Barak Ariel, som er en af forskerne bag undersøgelsen skyldes, at der opstår “et fælles rum af ansvarlighed”, som kan være med til at nedtrappe ellers anspændte situationer.

Også i Sverige er der positive resultater med at installere kameraer på gadebetjentenes veste. Her har et pilotprojekt med kropskameraer blandt andet resulteret i mindre chikane af politiet, som også har oplevet et fald i episoder med stenkast og kanonslag. Og i USA, hvor brugen af kropskameraer blandt gadebetjente længe har været til debat, er der også meget som peger på, at det virker. Ifølge en opgørelse i The Atlantic har man i den californiske by Rialto, hvor kamerateknologi blev implementeret i 2012, set et fald på 59 % i magtanvendelse fra politibetjentes side, ligesom antallet af klager også her er faldet drastisk, med 88 % inden for det første år.

Politiforbundet forholder sig afventende

Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt har tidligere afvist brugen af kropskameraer som “vanvid” og et “langt ude forslag”. Men fra politiets side forholder man sig ikke længere totalt afvisende over for indførelsen af kropskameraer. Flemming Olsen, der arbejder som forbundssekretær i Politiforbundet, oplyser til Solidaritet, at man lige nu er ved at lave udredningsarbejde af muligheden for at lave forsøgsordninger med kropskameraer, men ønsker ikke at kommentere yderligere på sagen, før det arbejde er gennemført. Politiforbundet regner med at være færdige med udredningen i løbet af 2020.

Forbundets tøven mener Frederik Gram dog er en dårlig undskyldning. “Det lyder mest af alt som om, de bare gerne vil kunne arbejde i fred, uden at blive forstyrret af irriterende spørgsmål som borgernes rettigheder”. Gram mener i det hele taget, at lovpligtige kropskameraer kunne gøre tingene nemmere for alle: “Det kan forbedre både borgernes og politiets rettigheder. Hvis politiet selv havde et kamera, kunne det gøre arbejdsprocessen meget nemmere for dem selv,” siger han med henvisning til, at politiet ofte bruger unødvendigt mange mandskabstimer på at dokumentere forløb, der nemt kunne afklares gennem videooptagelser.

Troen på demokratiet

For Negash Ali er borgerforslaget om kropskameraer også en mulighed for at forbedre borgernes retssikkerhed. Det gælder særligt for de mange unge med indvandrerbaggrund, som ifølge ham oplever at blive diskrimineret af politiet: “Der er så mange ligesom mig, der har oplevet det her pis“, forklarer han til Solidaritet, og uddyber: “Hvis man gerne vil inddrage de her unge såkaldte ‘ballademager-drenge’ mere i samfundet, bliver man også nødt til at tage deres oplevelser seriøst. Der synes jeg borgerforslaget om body cams er et skridt i den rigtige retning”, siger han.

Borgerforslag FT-05658: Kropskamera på alle gadebetjente i Danmark

Vil du støtte forslaget om kropskameraer? Så brug 1½ minut på at skrive under her: Støt borgerforslaget

+

Med tanke på statsminister Mette Frederiksens seneste forslag om at indføre et opholdsforbud i særlige områder, mener Ali samtidig, at borgerforslaget rammer ind i en debat om mistænkeliggørelse af borgere i hans kvarter. Han bryder sig ikke om idéen, men mener samtidig, at man så må gøre mere for den sociale indsats, og at det ansvar må gå begge veje: “Hvis de gerne vil have mere kontrol med os, og på den måde mistænkeliggøre borgere, synes jeg kun det er rimeligt, at vi også stiller krav om mere synlighed og åbenhed fra politiet selv. Deres argument er, at man ikke har noget at være bange for, hvis man har rent mel i posen. Det samme kan man vel sige om, at udstyre politiet med body cams”, forklarer han til Solidaritet.

Ali understreger samtidig, at forslaget om ‘body cams’ ikke bare er en isoleret mærkesag: “For mig handler det også om noget dybere. Jeg vil gerne være med til at vise nogle folk, at det faktisk kan nytte noget at engagere sig i den demokratiske proces. Det tror jeg rigtig mange nydanskere har svært ved at tro på lige nu”.

En undersøgelse op til Folketingsvalget sidste år bekræfter den formodning. Den viste nemlig, at efterkommere blandt indvandrere stemmer mindre end etniske danskere, men også at tallet er lavere blandt efterkommere, end folk der selv er emigreret. De unge stemmer med andre ord mindre end deres forældre. Det er en udvikling, den aarhusianske hip hop-musiker og underviser vil have vendt. “Jeg forstår, hvor de her folk kommer fra, og hvorfor de ikke tror på systemet. Netop derfor kan jeg også række ud til dem på en anden måde, og måske give dem nogen tillid til, at det faktisk er muligt at ændre på tingene, hvis man selv kommer på banen.”

Læs mere – og vær med i diskussionen – på Facebook-gruppen: Retsstat for alle #bodycamsnu