Historisk dom: Den colombianske stat er dømt ansvarlig for udryddelse af politiske modstandere
Den Interamerikanske Menneskeretsdomstol har i januar dømt den colombianske stat direkte ansvarlig for mord, overgreb og forsvindinger mod medlemmer af det venstreorienterede parti Union Patriótico.
Den colombianske stat er dømt for overtrædelse af over 6.000 colombianeres menneskerettighederne. Den Interamerikanske Menneskerettighedsdomstols afgørelse blev offentliggjort 30. januar og er uden fortilfælde.
Den colombianske stat er dømt direkte ansvarlig for en ”udryddelsesplan,” der eksisterede fra 1984 og 20 år frem. Den rettede sig mod det dengang nye politiske parti Unión Patriótica (UP). Den colombianske stat var direkte og ikke kun indirekte ansvarlig. Og ikke kun for forsømmelser, uagtsomhed og undladelser, men for direkte aktioner.
Dommen siger, at de systematiske overgreb mod ledere og medlemmer af UP er en ”forbrydelse mod menneskeheden,” fordi de statslige aktørers aktioner, forsømmelser og accept havde til formål at udrydde en gruppe mennesker, der tilhørte en bestemt politisk gruppering.
UP-sagen har været under behandling i 30 år – og dommen siger, at i samme periode har der ”været et klart fravær af undersøgelser og strafferetslige forfølgelser” af sagerne i Colombia.
Det var Jahel Quiroga, der i december 1993 indbragte UP-sagen for den Interamerikanske Menneskerettighedsdomstol. Jahel er en af de overlevne fra UP. Hun er i dag medlem af Colombias parlament.
Hun dannede i 1993 sammen med Aida Avella menneskerettighedsorganisationen Reinicar for at dokumentere udryddelsen af UP og forsvare ofrene. Hun har siden været en af de drivende kræfter for at fastholde sagen.
Dommen
Domstolens sagsakter er på 886 sider (inkl. bilag). Den påpeger, at Colombia ikke har overholdt sine pligter om respekt og garanti for ofrenes rettigheder i sager om drab, tvangsforsvindinger, tortur, trusler, chikane, tvungen fordrivelser og drabsforsøg.
Staten har krænket UP medlemmernes politiske rettigheder, deres ytrings- og tankefrihed samt deres foreningsfrihed, hedder det. Det begrunder domstolen med, at baggrunden og formålet med krænkelserne var tilhørsforholdet til et bestemt parti og aktiviteterne som medlem eller sympatisør af partiet.
Domstolen har også dømt den colombianske stat som ansvarlig for krænkelse af UP-medlemmernes ære og værdighed pga. den vedholdende stigmatisering og deres manglende retsgarantier og -bebeskyttelser.
Staten er desuden dømt for manglende opfyldelse af sin pligt til at undersøge de alvorlige menneskerettighedskrænkelser. Og staten krænkede ikke kun ofrenes, men hele samfundets ret til at kende sandheden ved ikke at undersøge og opklare krænkelserne.
UP-medlemmer fulgte domsoplæsning i fjernsynet
Fra Costa Rica, hvor den interamerikanske domstol holder til, blev domafgørelsen transmitteret i tv, mens domstolens formand Ricardo Perez læste dommen op.
En række nuværende medlemmer og sympatisører af UP, der har overlevet, fulgte i Colombia oplæsningen i hovedstaden Bogota.
Dommen blev holdt strengt hemmelig lige til selve oplæsningen. Men efter en halv times oplæsning brød UP-seerne ud i glædestårer over dommen. For den bekræftede efter 30 år, at de havde ret i, at de mange drab og forfølgelser var styret af statslige aktører, ikke kun paramilitære grupper og privatpersoner.
UP’s baggrund
UP blev dannet i 1985 som et nyt venstreorienteret politisk parti.
Det skete som resultat af fredsforhandlinger mellem den daværende præsident Belisario Betancur og guerillaen FARC-EP om at give guerillamedlemmerne mulighed for at arbejde politisk med fredelige midler.
Forhandlingerne om våbenhvile, jordreform og nedlæggelse af våbene faldt undervejs til jorden, men det nye politiske parti blev en realitet.
Det colombianske kommunistparti (PCC) bakkede op og samarbejdede med det nye parti. Det betød, at også PCC’s medlemmer i de følgende år blev dræbt og forfulgt. Ud over PCC bakkede også dissidenter fra Colombias traditionelle partier op om UP.
Trods den omfattende vold opnåede UP stor støtte. I midten af 90’erne havde UP 15 medlemmer af parlamentet. Men drab og andre krænkelser var massive og udryddelsen tog til i denne periode.
Den Interamerikanske Menneskerettighedsdomstol skriver, at det var ”en alliance mellem paramilitære, den traditionelle politiske klasse, de væbnede styrker og private,” der stod for udryddelsen.
Selvom UP ved sit første valg i 1986 blev det tredjestørste – efter de traditionelle partier, de konservative og de liberale – fortsatte FARC-EP sin væbnede guerillaaktivitet.
På den ene side var ledelsen i FARC-EP, PCC og UP vidne til, at tusinder af deres medlemmer blev dræbte og forfulgt. På den anden side fastholdt den væbnede kamp fjendebilledet af UP.
UP mistede ifølge det statslige Nationalt Center for Historisk Erindring bl.a. to præsidentkandidater (Jaime Pardo Leal og Bernardo Jaramillo Ossa), fem aktive senatsmedlemmer, 11 medlemmer fra Repræsentanternes Hus, 109 byrådsmedlemmer, otte aktive og otte tidligere borgmestre og tusinder af UP-medlemmer og sympatisører.
Flere af Colombias højtfrofilerede politikere er i dag relateret til UP. For eksempel er kulturminister Patricia Ariza er en af UP-grundlæggerne.
Ivan Cepeda, der er mangeårigt medlem af Kongressen og menneskerettighedsforkæmper, er søn af Manuel Cepeda, der blev dræbt som formand for kommunistpartiet i 1994.
UP mistede i 2002 sin plads i Kongressen pga. mangende stemmer. Derved mistede det også det juridiske grundlag, der tillod opstilling til valgene. Men UP fik tilladelsen tilbage i 2013, da Statsrådet erkendte, at den systematiske udryddelseskampagne havde ødelagt UP’s muligheder ved valgene.
UP oplevede efter 2013 fremgang. Partiet har i dag medlemmer af Kongressen. Siden 2022 har UP også været en del af præsident Petros koalition Pacto Historico.
Opjustering til 6.000 ofre
Inden dommen i den interamerikanske domstol har den colombianske stat tidligere indrømmet, at den var indirekte ansvarlige i 219 tilfælde af overgreb mod UP-medlemmer. Den interamerikanske domstol hævede det antal til 6.000 ofre.
Det svarer mere til det tal, som ofrenes egne organisationer og en række menneskerettighedsorganisationer længe har forfægtet.
To instanser, Colombias Særlige Domsmyndighed for Fred (JEP) og Sandhedskommissionen, der begge blev oprettet efter fredsaftalerne mellem de tidligere præsident Juan Manuel Santos og guerillabevægelsen FARC-EP i 2016, sætter det samlede antal UP-ofre til 8.300, hvoraf er 5.733 drab og tvangsforsvindinger.
Erstatning til ofrene
Statsadvokaten Martha Lucia Zamora har udtalt, at dommen fra den international domstol kan betyde, at staten yder erstatning til ofrene, og at staten vil intensivere efterforskning og opklaring af forbrydelserne.
Den international domstol opremser 19 foranstaltninger, som den colombianske stat skal gennemføre i de kommende to år. Det handler bl.a. om oprettelse af en kommission, der skal afgøre ofrenes identitet og tilhørsforhold.
Den internationale domstol har identificeret 676 direkte ofre og 771 familiemedlemmer, men påpejer at mange andre endnu ikke er identificeret.
Derudover skal staten ”begynde, booste, genåbne, styre og fortsætte” en systematisk efterforskning, afgøre strafferetlig ansvar inden for to år – og afslutte dem inden for en rimelig tidshorisont. Det skal fjerne de hindringer, der betyder, at forbrydelserne mod UP fastholdes som straffrie.
Staten skal også efterforske, hvor de forsvundne personer (indtil videre 676 registrerede) befinder sig. Og den skal tilbyde psykologhjælp til de overlevende.
Staten skal desuden iværksætte oplysningsarbejde, nationalt og internationalt, hvori den erkender sit ansvar; den skal erklære en national mindedag for UP-ofrene; bygge et minde-monument; opsætte mindst fem plader (placas) på offentlige steder og lave en dokumentarfilm om volden og den politiske brændemærkning af UP’s ledere, medlemmer og sympatisører.
Dertil kommer en række økonomiske fastlagte erstatninger, som mest er af symbolsk værdi. Dommen har fx 1596 personer registreret som internt fordrevne. De skal alle have tildelt 15.000 $ som individuel erstatning. Og familiemedlemmer til 676 ofre for tvangsforsvindinger får 55.000 $ hver.
Repræsentanter for UP har tidligere sagt, at de først og fremmest har været interesseret i sandheden og retfærdigheden, at staten indrømmer dens ansvar, og ikke at få økonomisk erstatning.
Drab og forfølgelser fortsætter
Colombia har i årtier afstedkommet overskrifter i internationale medier pga. de mange drab og krænkelser mod civile. Ud over forsøget på at udrydde UP har også journalister, fagforeningsledere, miljø- og menneskerettighedsaktivister stået for skud.
Trods Colombias stolthed over at være et demokrati er det dog ikke lykkedes colombianerne at skabe fred. Den politiske vold har domineret siden landets selvstændighed, og den er fortsat det colombianske demokratis største udfordring. De stærke konservative kræfter i landet har aldrig accepteret et reelt pluralistisk demokrati.
De seneste tal fra Colombias Ombudsmand (Defensoria del Pueblo) siger, at 216 sociale ledere er blevet dræbt alene i 2022. Det er det højeste tal siden 2016, hvor Ombudsmanden begyndte at registrere antallet.
Blandt de 216 dræbte er bl.a. otte fagforeningsfolk, syv menneskerettighedsaktivister, fem kultur- og sportsaktivister, fire LGBTI-medlemmer, 63 lokale områdeledere, 47 ledere af oprindelige folk, 36 lokale beboerledere, 18 bondeledere og 12 afrocolombianere.
FN’s Højkommissær for Menneskerettigheder har i en netop udgivet rapport bekræftet, at drab, trusler og forfølgelser har været stigende i 2022. Her anslås det, at der hver tredie dag dræbes en social leder i Colombia.
Uover den alvorlige menneskerettighedssituation for sociale ledere er situationen forværret af, at tidligere FARC-EP medlemmer også bliver forfulgt og dræbt.
FN’s mission i landet oplyste i januar 2023, at mindst 355 tidligere FARC-EP kombattanter er blevet dræbt siden 2016.
Ifølge Ombudsmanden er i alt 1.113 sociale ledere blevet dræbt i perioden mellem 2016 og 2022. Den anerkendte colombianske NGO INDEPAZ har registreret 1409 drab fra fredsaftalerne underskrift i 2016 og frem til januar 2022.
Der er ingen tvivl, om at situationen er dybt alvorlig og at de mange drab og forfølgelser mod civile, sociale ledere og menneskerettighedsforkæmpere, er den nyvalgte præsident Petros største udfordring i regeringsperioden 2022-2006.
Merete Hansen er freelance konsulent. Hun har boet og arbejdet i Colombia i over 15 år.
Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet
Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.
Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.
Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.
Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.
20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER