Højrefløj og monarkister forsøger at overtage ledelsen af frihedsbevægelsen i Iran 

Ruhollah Khomeini: “Efter shahens afgang i Iran vil jeg ikke være præsident og heller ikke acceptere nogen anden ledende rolle. Ligesom tidligere vil jeg begrænse mine aktiviteter til alene at rådgive og vejlede folket.”  

Reza Pahlavi: “Jeg stiller ikke op til noget embede eller stiler efter nogen politisk position i statsapparatet …. Jeg vil hellere være fortaler for folket …. Jeg har ingen ambition om beføjelser eller magt. ”

Disse udtalelser er fremsat med 44 års mellemrum. Det første stammer fra ayatollah Khomeini, der 11. februar 1979 kom til magten gennem en revolution, som væltede monarkiet i Iran, og som af mange historikere er beskrevet som en af nyere tids største og mest klassiske revolutioner.

Det andet er fremsat af Reza Pahlavi, der er søn af den styrtede shah Mohammad Reza Pahlavi, som regerede landet fra 1941, til den folkelige revolution i 1979 styrtede det vestligt støttede diktatur.

Promoveret af Vesten – båret frem af folket 

Det er ikke længere nogen hemmelighed – bl.a. dokumenteret i omfangsrigt kildemateriale og forskning på området – at Khomeini bl.a. igennem massiv propaganda, fokus fra de store internationale medier, gennemført opportunisme og med de store vestlige magters opbakning formåede at ride med på den revolutionære bølge og til sidst blive en ”skabt” leder af revolutionen. 

Pludselig var der billeder af ham over alt, og medierne opsøgte ham. De vestlige magter – med USA i spidsen – forhandlede sågar direkte med hans folk om en fredelig magtovertagelse, da de indså, at shahens regime ikke længere stod til at redde. De frygtede, at venstrefløjen ville overtage magten.

I 1979 kæmpede den iranske befolkning for mange af de samme krav, som vi ser nu 44 år efter i den omfattende og progressive folkelige ”kvinde-liv-frihed”-bevægelse i Iran. Igen lyder kravene bl.a. på frihed, lighed, ordentlige levevilkår, ligestilling, retten til at organisere sig osv. osv. 

Højrekræfter vil ”skabe” deres nye leder

Men også et andet fænomen fra revolutionen i 1979 er ved at gentage sig. 

Flere medier og eksil-iranere uden for Iran, også i Danmark, tager lige nu aktivt del i en kampagne, der anføres af højrekræfter og monarkister. De vil skabe en ny og ikke-folkelig leder for den iranske befolkning. De hylder Reza Pahlavi, udelukkende fordi han er søn af den tidligere diktator af Iran, shahen. Et diktatur, en styreform og en far, som Reza Pahlavi aldrig har taget afstand fra!

En hel nation rejste sig ved revolutionen i 1979 for at komme af med en diktatoriske konge, dvs. shahen. Befolkningen ville befri sig fra økonomisk elendighed, fra imperialistiske magters indblanding og fra plyndring af landets ressourcer. Folk ville af med shahens brutale efterretningsvæsen, SAVAK, og de ville have basale friheder som ytringsfrihed, ret til at organisere sig osv. 

Shahens forbrydelser er beskrevet i historiebøgerne. Internationale historieforskere er ikke i tvivl om, at shahens regime var et diktatur. 

Shahen førte derudover i perioden op til sit fald mange millioner dollars ud af Iran. Det er værdier, som må anses som den iranske befolknings. Det er dog netop de penge, som Reza Pahlavi (og shahens andre børn) har nydt godt af og bruger til bl.a. promoveringen af sig selv. 

Alligevel hylder en del eksil-iranere i dag en person, som ikke kan tage afstand fra sin fars forbrydelser og diktatur. De kalder ham sågar for den iranske ”kronprins” og vil sætte ham i spidsen for den progressive, folkelige bevægelse i Iran. 

10. februar samledes flere velkendte eksil-iranske skikkelser, deriblandt Reza Pahlavi, på Georgetown Universitet i USA for at diskutere fremtidens Iran. 

Mødet var blot én begivenhed i en lang række forsøg på at danne en koalition, som kan agere som den iranske befolknings ”officielle” talerør uden for Iran. Det er en koalition, hvis frontfigurer består af bl.a. nationalistiske kræfter, samt folk der sætter sin lid til de vestlige stater i kampen mod det iranske regime. Og den har ikke mindst sat Reza Pahlavi, som har sin base hos monarkister og ultra-højreorienterede kræfter, i spidsen for koalitionen.

Enhver der støtter en koalition, hvis grundlag er baseret på disse kræfter, vil ende med at stå i deres lejr og være i lommen på dem – uanset om intentionen skulle være en anden. 

Død over alle undertrykkere

De unge på gaderne i Iran støtter heldigvis ikke den tragedie, som er ved at udspille sig uden for Irans grænser. De demonstranter, der nu sidder i de iranske fængsler for deres opposition og kritik af det iranske islamiske regime, ville også have været fængslet under shahen, hvis de havde begået samme ”forbrydelser” under hans diktatur. 

De unges, de fængsledes og de demonstrerendes slagord er bl.a. ”Død over diktatoren” og ”Død over undertrykkeren, uanset om det er shahen eller Khamenei”. 

Derfor kan mennesker – som ikke vil, kan eller tør kritisere Irans fortid og tiden under shahen, og de, som åbenlyst hylder shahens søn og hans kampagne – ikke med troværdighed råbe op om frihed for det iranske folk. 

Reza Pahlavi og de ekstreme højrekræfter er ikke befolkningens og den progressive og friheds- og lighedselskende bevægelses repræsentanter!

Læs mere om Khomeinis vej til magten i en peer-reviewed historisk artikel af Emil Vatani: https://journals.uio.no/babylon/article/view/8160/7252