Hvad er verdens tilstand? Spørgsmål til inspiration i Solidaritets essay-konkurrence
Solidaritet har udskrevet en essaykonkurrence om verdens tilstand. I første omgang var deadline sat til 1. juni, men nu udsætter vi den til 15. august, så du har sommeren til at skrive. Solidaritet har bedt dommerpanelet komme med deres bud på et essay, der kan virke til inspiration
Hollywood havde ligesom allerede lavet film om det. Men dag for dag indhenter virkeligheden fiktionerne og overgår den nogle gange. Sydafrikas præsident må som gæst i Det Hvide Hus forsvare sig mod anklager om et folkemord, mens USA’s præsident viser videoer af begivenheder, der aldrig har fundet sted.
Overalt er der maskefald. Verdensordenens hykleri udspiller sig for rullende kameraer.
I ”frihedens land” genopføres forskellige afsnit af Black Mirror, mens Succesions virkelige arvtagere forbereder deres luksusbunkere til den borgerkrig, deres dødskult venter på.
Men bag masken er fremtidens træk visket ud. Det er et monsters træk. Monstret som dødskulten tilbeder. Men det er uklart. Ubeskriveligt.
Jo nøjere man kigger, jo sværere er det at gennemskue, hvad der er i gang med at ske. Som skal der et lyn til at oplyse, hvilken virkelighed vi står over for.
Og over for dette står befolkningen, arbejderklassen, de 99 procent, de indignerede. Spredte. Svage. Uklare på hvordan de skal formulere fremtidens projekt.
Når pensionsalderen hæves. Til 69, 70, 71 år. Protesterne er spredte. Tror ungdommen ikke at systemet består så længe?
Gør de forenede socialdemokratier?
Kan et politisk projekt, der ikke er folkemord, vinde den folkelige afstemning til Eurovision?
All hail the Chinese overlords
Geopolitikken er i opbrud. Det er tydeligt, at amerikanerne kun tror, de kan fastholde deres placering på toppen, hvis de aggressivt skifter strategi. Med jernstøvlen vil de trampe en ny verdensorden op af jorden.
Kineserne står med hangarskibe, ansigtsgenkendelse og genopdragelseslejre klar som forsvarere af den liberale verdensorden. De har stadig brug for år med fred, før det amerikanske marked kan opgives.
Er Rusland forud for udviklingen?
Forsøger andre at følge med? Pludselig er Saudi-Arabien i top ti over militære udgifter. En luksus-lejehær der kun har kunnet finde ud af at tabe i krig. Er det et investeringsobjekt? Et falsk Louvre i ørkenen? Ronaldo, Benzema og Neymar. Endnu et fatamorgana, vi skal forsøge at kigge igennem – eller tegn på den kommende virkelighed?
Spørgsmål til inspiration
Måske vil du gerne skrive et bidrag – men tænker på, hvad det er meningen, du kan skrive? Der er brede rammer.
Her er nogle stikord: Trump – Klimakrise – krig og fred – klassekamp – kunstig intelligens og energiforbrug.
Er vi på vej mod en ny verdensorden – eller uorden?
Vi vil for det første gerne vil have et rids af hvad du mener situationen er – går det godt i verden eller ej – hvad er hovedproblemerne? – for det andet. Hvad er baggrunden – årsagerne, måske historien bag situationen og for det tredje: Hvad kan fremtiden bringe – og ikke mindst og for det fjerde: Hvad kan vi gøre, for at få en bedre fremtid?
Vil Trump få succes med at ødelægge demokratiet i USA?
Hvad ligger der bag udviklingen af ledere som Trump?
Hvad er lille Danmarks rolle og muligheder i den store verden?
Vi håber du er blevet inspireret og får tid til at skrive i sommer. Præmien er fortsat 5.000 kroner for den bedste essay og du skal sende den til [email protected] inden 15. august kl. 12.00.
Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet
Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.
Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.
Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.
Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.
20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER
