Hvem skal beskytte flygtninge og politiske fanger mod corona-smitte og totalitære regimer?

Debatindlæg er udtryk for skribentens egen holdning. Læs mere om Solidaritets principper for debat her, og kontakt os hvis du selv har noget på hjerte.

Flygtninge rammes ekstra hårdt af pandemien 

Millioner af flygtninge og politiske fanger rundt omkring i verden rammes som ofre for corona-pandemien. Det er helt naturligt og forståeligt, at vi i de seneste par uger har flyttet vores fokus næsten udelukkende til dét, der sker her i landet og rundt omkring i Europa, som følge af den dødsens alvorlige corona-smitte. Andet kan man ikke forvente, når krisen kommer så tæt på os og koster menneskeliv. Heldigvis lever vi i et land med et stærkt sundheds- og velfærdssystem, der – til trods for mange års nedskæringer og udhuling – er i stand til at tage hånd om os, når vi bliver ramt af virussen, eller når vi mister vores job. Så heldige er man ikke de fleste andre steder i verden. Derfor er international solidaritet i disse dage meget mere livsnødvendig, hvis vi skal undgå – at millioner af flygtninge og politiske fanger rundt omkring i verden rammes som ofre for corona-pandemien.

“Millioner af flygtninge og politiske fanger risikerer i disse dage livet på grund af corona og de totalitære regimer rundt omkring i verden – hvis ikke det internationale samfund griber ind omgående.”

En norsk undersøgelse har for nyligt rapporteret store sundhedsproblemer som traumer og kroniske lidelser blandt mænd, kvinder og børn i de græske flygtningelejre. De er langt mere udsatte for corona end europæisk gennemsnits-befolkning. Dårlige sanitære forhold kombineret med dårligt helbred kan derfor koste flygtninge livet i flygtningelejrene.  

UNICEF Børnefondens administrerende direktør, Henrietta Fore har derfor appelleret om en akut international indgriben – hvis vi skal forhindre en katastrofe. Hun påpeger, at det er et spørgsmål om tid, før virussen får fodfæste i de mange flygtningelejre og overfyldte modtagelses- og udrejsecentre. Ifølge Care er der på verdensplan tale om 31 millioner børn, der har måttet forlade deres hjem, samt 17 millioner internt fordrevne, 12,7 millioner flygtninge og 1,1 millioner asylansøgere, der har behov for hjælp mod corona. 

Hvem beskytter politiske fanger mod virus?

En anden gruppe, der i disse dage trænger til mere international solidaritet, er politiske fanger rundt omkring i verdens fængsler. I de lande, hvor totalitære regimer hersker, overlades politiske fangere nu til deres egen skæbne i propfyldte fængsler, hvor corona-smitten udgør en reel trussel på livet. Disse fangers kritiske stilling over for de totalitære regimer gør ikke overraskende de fanger til den mest udsatte gruppe. Politiske fanger, der i forvejen er fængslet under usle forhold, bliver ikke første prioritet, når de totalitære regimer skal sætte foranstaltninger i gang mod spredningen af coronavirus. 

Både i Kina og Iran har vi set, hvordan de landes diktatoriske regimer først og fremmest har været optaget af at tie kritikken ihjel, når landets læger, journalister og andre kritiske røster forgæves forsøger at gøre opmærksom på alvoren i corona, som nu desværre er blevet til en pandemi. Iran har for eksempel forsøgt at tie enhver kritik af og råb om alvoren i corona-virus ihjel i hele februar måned. Først i marts kom præstestyret i gang med de nødvendige foranstaltninger. Regimet har blandt andet været nødsaget til at løslade 70.000 fanger midlertidigt først i marts for at undgå smittespredning i de iranske fængsler, men mange tusinder af politiske fanger er stadig indespærret. 

I skrivende stund arbejder det tyrkiske parlament på et lovudkast, som skal gøre det muligt at løslade fangerne i landets fængsler for at stoppe spredningen af coronavirus. Ordningen kommer dog ikke til at gælde politiske fanger. Altså vil tusinder af politiske fanger, heriblandt tidligere parlamentsmedlemmer, borgmestre, advokater, akademikere, journalister og politiske aktivister blive holdt tilbage i Tyrkiets fængsler under elendige sanitære forhold. Blandt politiske fanger er der mange, som har alvorlige, kroniske sygdomme – så de er særligt udsatte for corona-smitte.

En af dem er partiet HDPs tidligere medformand, Selahattin Demirtas, der aktuelt døjer med kroniske vejrtrækningsproblemer og højt blodtryk. Hans læge Cegerğun Polat har senest i sidste uge meddelt, at Demirtas hører til risikogruppen med hans helbredsmæssige udfordringer. Hans advokater har anmodet justitsministeren om at handle ansvarligt og løslade Demirtas, fordi han er så udsat over for coronavirus. Men der er endnu ingen reaktioner fra justitsministeren. Det er heller ikke sandsynligt, at der vil blive handlet på denne anmodning – med mindre der kommer et internationalt pres på det tyrkiske regime. 

International solidaritet – også under corona-krisen

Lige nu er der mange internationale initiativer, som opfordrer det tyrkiske regime til at handle ansvarligt ved at løslade politiske fangere i kampen mod coronavirus. Senest har Amnesty International igangsat en kampagne med støtte blandt andet fra Dansk PEN, hvor forfattere opfordrer den tyrkiske regering til at inkludere politiske fangere, når fangerne i landets fængsler skal løslades i kampen mod corona-virus.   

I Tyrkiet er der omkring 300.000 fanger i landets 355 fængsler, hvor der er ansat 150.000 fængselsmedarbejdere. Ifølge en rapport fra den uafhængig menneskerettighedsorganisation i Tyrkiet, IHD er der blandt de fængslede – 1334 syge fangere, heraf 458 alvorligt syge. Rapporten fra november 2019 nævner desuden 780 børn, der aktuelt holdes fængslet sammen med deres forældre.