Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
27. maj. 2021

Hviderussisk flykapring: Glemmer du, så husker jeg

Hviderussisk flykapring: Glemmer du, så husker jeg

 

Af Niels Henrik Nielsen, medlem af Kritisk Revys redaktion

 

Lad det være sagt med det samme. Intet kan retfærdiggøre, at den hviderussiske præsident Alexander Lukasjenkos kaprer et Ryanair-fly og tvinger det ned i hovedstaden Minsk for derefter at bortføre og anholde en af sine mange modstandere. Uanset hvad han måtte finde på af forklaringer – og der har allerede været et par stykker – så er der tale om en kriminel handling og sanktioner er rimelige.

 

Men det synes som om, en række europæiske statslederes hukommelse er kort. For en række EU-lande har for få år tilbage brugt næsten samme metode i et forsøg på at hjælpe USA med at fange whistlebloweren Edward Snowden.

 

I starten af juli 2013 – nærmere betegnet d. 2 juli - var den bolivianske præsident Evo Morales på vej hjem fra en konference i Moskva, da hans fly blev tvunget til at lande i Wien, eftersom Spanien, Frankrig, Italien og Portugal pludselig og samtidig spærrede deres luftrum for præsidentflyet. Det skete efter rygter om, at Edward Snowden var ombord på flyet.

​​ 

Morales har senere fortalt, at den spanske ambassadør i Østrig forsøgte at gennemtvinge en inspicering af flyet efter landingen i Wien som modydelse for at lade flyet flyve videre, også selvom flyet allerede inden spærringen planmæssigt skulle lande på De canariske Øer for optankning. Flyet blev tilbageholdt i mere end 12 timer, inden det fik lov at flyve videre.

 

Bolivia kaldte spærringen af luftrummet for en de facto kidnapning og sagen udløste et ramaskrig i flere latinamerikanske lande, især fordi der af historiske grunde hersker et særligt forhold mellem Spanien og det spansktalende Latinamerika. ​​ EU-landene blev beskyldt for at give efter for pres fra USA, og Spanien gav efterfølgende en officiel undskyldning til Morales og Bolivia.

 

Havde Edward Snowden været ombord, kan det vel nogenlunde sikkert fastslås, at han ville være blevet taget af flyet og udleveret til USA. Derfor bliver det en anelse hult – for nu at udtrykke det diplomatisk - når de selvsamme EU-lande nu fordømmer Lukasjenko i stærke vendinger.

Om skribenten

Niels Henrik Nielsen

Niels Henrik Nielsen

Læs mere

Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER