Hvilket samfund har skolen brug for? Interview med Helene Brydensholt

”Vi har magt, os der er valgt ind i Folketinget, og vi skal forvalte denne magt med omhu og værdibåren indsigt. Politik drejer sig ikke bare om, hvad maskinelle, logistiske regneark kan udsige om vækst, profit og endnu en skattelettelse til de rigeste – men om bæredygtighed for mennesker, dyr og kloden.”

Derfor ønsker Alternativets grundskoleordfører Helene Brydensholt at arbejde for grundlæggende forandringer, ikke mindst når det drejer sig om skolen, hvor hele erfaringsgrundlaget med demokrati, ansvar og menneskelighed har rod.  

Først pisser man på forældre, børn og lærere – bagefter siger man, at de lugter

På Helene Brydensholts kontor på Christiansborg denne torsdag i oktober sætter hun spørgsmålstegn ved, om det egentligt er udtryk for politisk ansvarlighed, når undervisningsminister Mattias Tesfaye giver forældrene skylden for mistrivslen i folkeskolen med udtrykket ´Pisse Dårlig Opdragelse´?

”Nej, det er ikke særlig ansvarligt”, svarer Helene Brydensholt selv. ”For det er jo faktisk helt kontra de kortsigtede, dårlige politiske beslutninger på Christiansborg om måling af indlæring og evindelige test, der har ført til langsigtede, fatale problemer med mistrivsel, skolevægring og skoleflugt.

Regeringens trivselskommission med Rasmus Meyer i spidsen er et eksempel på, hvordan sådan en alt for forhastet beslutningsproces rammer helt udenfor skiven”, siger Helene Brydensholt.

”Det er en katastrofe, at forældre og småbørnsfamilier, der på forhånd er pressede, skal stresses med endnu 6 punkter, karakterdannelse i skolen og åndelig oprustning, sådan som Trivselskommissionens anbefalinger peger på.

Det er det, jeg mener, når jeg siger, at man først pisser på forældre, børn og deres skole og derefter fortæller dem, hvor meget de fejler”, forklarer Helene Brydensholt.

At vise respekt og skabe strukturer, som prioriterer gode rammer til frit at bedømme i de enkelte, konkrete situationer, det synes at være Helene Brydensholt opfordring til sine kolleger på Christiansborg.

Toiletter

”Et konkret eksempel på, hvordan de strukturelle rammer bør ændres, er toiletforholdene på skolerne. Min egen datter holdt sig i første klasse, indtil hun kom hjem. Der var pisseklamme toiletter på hendes skole, for nu at blive i det sprog”.

Det siger Helene Brydensholt, og udover at hun selvfølgelig som mor var ked af det på sin datters vegne, så blev hun som politiker vred over, hvordan samfundet generelt opfatter børn og unge, ”det er jo som om, de bare er objekter eller ting” siger hun, og fortsætter:

”Hør lige her, jeg ville da selv have det svært med at gå på arbejde et sted, hvor toiletforholdene var så ringe, og jeg bliver nødt til at spørge: Hvorfor skal vores børn ikke opfattes som vi voksne mennesker?”

Lyset i et barns øjne

På spørgsmålet om hvilket menneskesyn, der samfundsmæssigt bør gives videre til skolen, svarer Helene Brydensholt:

”Skolen er i dag ikke et sted, hvor svaghed ses på med milde øjne. Man skal være robust og udholde de strukturer, der accelererer vækst, og som ser børn og unge som objekter i en pølsefabrik. De kommer ind og bliver formet som en dej og sendes ud af skolen som optimeret til at indgå i vækstsamfundets produktion. Føj!”

Helene Brydensholt har talt sig varm og griner lidt, ”nå, nu lyder jeg vist klassisk socialistisk”, siger hun. ”Men hvor er det superforkert at se børn på den mekaniske måde, og de stakkels børn, der ikke rigtig kan passe ind, og som måske ligefrem får stillet en diagnose, jamen så er de jo puttet i en kasse”.

”Men med en sådan ´kassetænkning´ er det svært for lærerne at møde alle børn dér, hvor de er. Derfor taler jeg for et klasseloft, for der skal være tid til alle børn, både hver for sig og sammen i fællesskabet. Vi skal skabe politiske strukturer, så lyset tændes i børnenes øjne. Det er både trist og oprørende at se lyset blive slukket i et barns øjne, sådan som det kan ske i dagens skole”.  

Alternativets modsvar

Det er stærke ord, at skolen i dag kan slukke lyset i et barns øjne, at skolen er en pølsefabrik og at politikerne skyder skylden på forældrene og skolen – hvad er Helene Brydensholts og Alternativets modsvar?

”Skolens opgave handler først og sidst om at opmuntre til at ville være subjekt i eget liv og samtidig være en god og ansvarlig ven; det giver lyst og evne til at modtage undervisning og få erfaringer ud fra gode skoletraditioner.

Jeg har det meget svært med den kæft-trit-og-retning-kultur i skolen, sådan som de konstante målinger af indlæring og test af børn og unge lægger op til. Ja, jeg mener faktisk, at den kultur indbyder børn, unge, deres forældre og os andre til at sige fra. Den mistrivsel, som er opstået i kølvandet på en så træls og udemokratisk kultur, er måske dybest set en sund reaktion på et usundt system”.

Opsummerende siger Helene Brydensholt: ”Det er fuldstændigt forkert, at vi som politikere vil fortælle de professionelle lærere, at de skal måle og teste i en uendelighed. Jeg er rystet over den indstilling, og jeg vil gøre mit bedste i forhold til at arbejde på at frisætte skolen og give plads og tid, så der strukturelt og kulturelt er mulighed for at skabe god undervisning og pædagogik”.