Hvilket samfund har skolen brug for? Interview med Sigurd Agersnap

”Et demokratisk samfund kan kendes på interessen for at sætte gode rammer og ordentlige betingelser for mødet mellem skolens børn og unge og deres lærere.”

Sådan siger SF’s uddannelsesordfører Sigurd Agersnap. Selv havde han en god skolegang, fordi han mødte lærere som fx hans klasselærer, Brian, der interesserede sig for børnene, også ud over timerne. Brian og de andre lærere gik op i børnenes ve og vel, og i årene fra 1999 til 2009, hvor Sigurd Agersnap gik i folkeskolen, følte han tryghed.

Både han og hans kammerater klarede sig fint uden test og mange eksamener, og dengang kunne man med hele klassen blive inviteret på besøg hjemme hos sin lærer. Sigurd Agersnap mindes med glæde sin dansklærer, Iben. Hun kunne lide hver enkelt, havde man indtrykket af, og hun gik op i, hvordan man havde det hver for sig og sammen; hun inviterede klassen hjem til sig.

Styrk rammerne

I dag er Sigurd Agersnap kommet i Folketinget for SF, og udover at være finans- samt arbejds- og familieordfører er han også undervisningsordfører. Det er tydeligt at mærke, at han i sit politiske arbejde forfølger de erfaringer, han har fået med i skoletasken, fra da han selv blev undervist i folkeskolen. Sigurd Agersnap ved, at:

”Børn og unge vil gøre sig umage, når de mødes af lærere, og andre voksne, der går op i deres opgave at have med samfundets ´nytilkommere´ at gøre. Børn og unge kan selvfølgelig som alle andre mennesker have brug for at blive holdt fast i, hvad der er op og ned eller rigtigt og forkert – men som udgangspunkt er mit syn på mennesker, at der er noget godt ´derinde´, som kan kaldes frem, når man sørger for gode rammer”.

En offentligt finansieret og demokratisk kontrolleret skole

De gode rammer, som skolen har brug for, at samfundet sætter, handler om det, som Sigurd Agersnap og formanden for Københavns Lærerforening, Katrine Fylking, er helt enige om:

”Skolen skal være et nationalt, politisk anliggende, der er offentligt finansieret og under demokratisk kontrol”.

Dette indebærer for Christiansborgpolitikeren Sigurd Agersnap, at hans opgave er:

”At arbejde for ordentlig forberedelsestid til lærerne, ordentlig tid til klasselærerfunktionen, tid til alle elever, det vil sige færre elever i klasserne, tid til lejrskoleophold – og i det hele taget skrue tiden tilbage til dengang, hvor der var reel inddragelse af lærerne og overordnet set demokrati i skolen. For hvordan skal man ellers som lærer kunne give eleverne demokratiske erfaringer med på deres vej, som for eksempel elevråd og politiske skolevalg?”

Skolen har ikke brug for et udemokratisk fondsstyret parallelsamfund

At skolen har fået alvorlige problemer med demokratiet, siden Sigurd Agersnap selv var skoledreng, viser sig blandt andet ved fondenes indtog i skole og skoleforskning. For eksempel er Samfondens promovering af Center for Karakterdannelse blevet en del af flere folkeskolers arbejde.

”Det er forkert, at der er opstået et fondstyret parallelsamfund”, siger Sigurd Agersnap, ”for det er ikke i demokratiets DNA, at pengestærke folk skal styre det fælles samfund og folkeskolen”.

Drop skattelettelser til de få – styrk folkeskolen

”Fondenes fradrag og beskatningsfordele giver enorm pengemagt, og den bruges i stadig stigende grad af fondene til på udemokratisk vis magtfuldt at udøve indflydelse på samfunds- og skoleudviklingen”, siger Sigurd Agersnap.

”Skoleforskning ryger ud af demokratisk kontrol, når fondene tildeles magt via fordelagtige fradrag og beskatningslettelser. Men skolen har ikke brug for et samfund, der ikke vil tage politisk ansvar og dermed undsiger, at skolen er et alment, politisk samfundsanliggende”.

Sigurd Agersnap og SF ønsker derfor en genopbygning af en demokratisk skole som fristed for mødet mellem lærere og elever.

”Denne genopbygning skal prioriteres ved at omfordele alle de skattelettelser, som i dag gives til en meget lille del af den danske befolkning via fondskattelettelser, aktieskattelettelser, topskattelettelser osv”.

Ifølge Sigurd Agersnap skal der politisk sættes en stopper for det opståede fonds-parallelsamfund, som ikke er under demokratisk og retfærdig kontrol. Det danske velfærdssamfund skal med andre ord genfindes.

”Det kan godt ske. Og det er helt afgørende, at samfundet viser vejen for en god skole med trygge og glade børn og unge”, siger han.

Det frie møde mellem lærer og elev

Som Christiansborg-politiker og ordfører for undervisning ser Sigurd Agersnap det som sin opgave at:

”arbejde for et retfærdigt samfund, hvor det nytter noget at tænke i velfærd og søge steder, hvor en folkelig debat om ret og rimelighed kan have hjemme. Skolen er et sådant sted”.

Som i den gamle græske betydning af ordet skole skal skolen ifølge Sigurd Agersnap nemlig være fristed.

”De mennesker, som kommer ud på den anden side af folkeskolen efter nogle vigtige år i deres liv, må ikke miste modet eller troen på, at det kan nytte noget at være frit og nærværende til stede i samfundslivet – og i livet i det hele taget”, påpeger han.

Det handler, som i Sigurd Agersnaps egen folkeskoletid, om tryghed og opmuntring fra lærere, som går op i børnenes ve og vel, både fagligt, socialt og alment menneskeligt.

Man skal lytte til, og handle på, det bekymrende, som lærernes formand, Gordon Ørskov, advarer om, at skolen er på sammenbruddets rand, det er en ulykke i slowmotion, som kun kan forhindres ved øjeblikkelig indsats.

Skab tryghed og glæde – giv skolen gode betingelser

Trygheden og glæden er vigtige for en velfungerende folkeskole. Men hvordan opnår man det? Her svarer Sigurd Agersnap, at SF:

”Vil arbejde målrettet for et samfund, hvor skolen gives plads og tid for det vigtige møde mellem lærere og elever. Det helt centrale er at kunne opmuntre børn og unge til nu og her at være trygge og glade og kunne møde livet med indsigt og erfaring om, at det hele nytter noget – man kan komme i kontakt med hinanden, og man kan gøre noget ved tingene”.

Én af de allervigtigste ting et demokratisk samfund kan give børn og unge er ifølge Sigurd Agersnap en skole som et sted, der vil forhindre ulighed, uretfærdighed og polarisering.

”Det kræver bedre rammer og betingelser for de lærere, der udøver dette vigtige arbejde, for skolens rammer er i dag nedslidte, udliciteret til pengemagt og på sammenbruddets rand”, siger Sigurd Agersnap.