Hvor værdigt er det at blive slået ihjel?

En søn bad engang overlæge Ole Hartling om at tage livet af hans gamle og syge mor. Det hverken kunne eller ville Ole Hartling være behjælpelig med. Men til gengæld sagde Ole Hartling til sønnen, at han jo selv kunne gøre det, og så lovede Hartling ikke at sige det til nogen. Det ville sønnen dog ikke, hvilket overlægen selvfølgelig var klar over på forhånd. Det ligger dybt i vores kultur, at den slags gør vi ikke.

Denne lille beretning fortæller essensen i problematikken om aktiv dødshjælp / statsassisteret selvmord, som statsministeren og udenrigsministeren lancerede som et debattema på Folkemødet på Bornholm for godt et år siden. Skal samfundet kunne tage livet af dets borgere, når borgerne beder om det? Folketinget skal i sin kommende samling tage stilling til spørgsmålet.

Kraftig modstand mod regeringstoppen

16 ud af 17 medlemmer af Det Etiske Råd siger nej til, at dødshjælp indføres i Danmark. Det er fjerde gang siden 1996, at Det Etiske Råd udtaler sig om dødshjælp, og det er fjerde gang, et overvældende flertal i rådet siger nej. Faktisk er flertallet imod steget hen over årene, efterhånden som rådet har kunnet følge udviklingen i lande, der har indført en eller anden form for aktiv dødshjælp.

Læger, sygeplejersker og hospiceansatte er imod aktiv dødshjælp. Det er disse mennesker, der hver dag året rundt har de døende i deres hænder, indtil de døende trækker vejret for sidste gang.

Hvis landets flertalsregering vælger at bulldoze statsautoriseret dødshjælp igennem Folketinget, hvem skal så udføre det, når ovennævnte personalegrupper ikke vil? Dyrlæger? De er jo eksperter i aflivning.

Dansk Handicap Forbund er imod

Tidligere medlem af Folketinget for Enhedslisten, debattør og tegner Sarah Glerup, har muskelsvind. Hun er totalt afhængig af sin kørestol og af andres hjælp. Ifølge hende er regeringens planer om aktiv dødshjælp et tilbud fra helvede.

Bare det at muligheden findes vil betyde, at mange som hende føler sig til besvær. Det vil være det ‘nemmeste’ at få en sprøjte. Det vil skabe et usynligt pres og gå ud over de svageste i vores samfund, udtaler Sarah Glerup i denne tankevækkende udsendelse fra DR P1.

Når du har hørt den udsendelse, tror jeg ikke længere, du er tilhænger af aktiv dødshjælp.

Befolkningen er for – eller er den nu også det?

Det er kendt – også for landets statsminister – at der i befolkningen i årevis har været et massivt flertal for aktiv dødshjælp. Det blev i oktober 2023 tilsyneladende bekræftet ved en ny meningsmåling. Epinion stillede en befolkningsgruppe spørgsmålet:

”Det er i dag forbudt at yde aktiv dødshjælp. Det diskuteres politisk, om aktiv dødshjælp skal være tilladt eller forbudt i Danmark. Mener du, at aktiv dødshjælp skal tillades i Danmark?”

72 procent af de adspurgte svarede ”Ja”, og konklusionen fra DR lød: ”Der er et klart ja til at tillade aktiv dødshjælp i Danmark.”

Problemet er, at de adspurgtes forudsætninger er uoplyste i undersøgelsen, og meget tyder på ukendskab til den nuværende retstilstand. Er du fx klar over, at

1) ”Ingen behandling må indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke,” som det fremgår af sundhedslovens paragraf 15?

2) ”En uafvendeligt døende patient kan modtage de smertestillende, beroligende eller lignende midler, som er nødvendige for at lindre patientens tilstand, selvom dette kan medføre fremskyndelse af dødens indtræden,” som det videre hedder i sundhedslovens paragraf 25?

3) Har du overvejet, om både voksne og børn skal kunne modtage aktiv dødshjælp (som i Holland og Belgien)?

4) Har du overvejet om både smertefuld fysisk sygdom, psykisk sygdom og (som i Holland) ”ubærlig lidelse” skal kunne udløse aktiv dødshjælp?

De døende er imod aktiv dødshjælp

Men sagen er, at spørger vi dem, det handler om, dvs. de uafvendeligt døende, så er der et massivt flertal imod indførelse af aktiv dødshjælp i Danmark. Faktisk udtaler døende og pårørende, at den sidste tid blev livgivende og værdifuld.

Man kan besøge et hvilket som helst hospice i dette land og spørge. Derfor kan man slet ikke bruge meningsmålinger som et argument.

Sagen er, at alle ønsker en værdig død. Jeg kender ingen, der går ind for en uværdig død.
Derfor skal den smertelindrende behandling optimeres i hele Danmark.

Udenlandske erfaringer med aktiv dødshjælp

Holland indførte aktiv dødshjælp i 2002. Siden er der sket en stigning i aktiv dødshjælp på 324 procent. Hvert tyvende dødsfald i 2023 skyldtes aktiv dødshjælp. Fra 2024 kan læger yde aktiv dødshjælp til børn mellem 1 og 12 år. Det er et krav, at begge forældre giver samtykke, og barnet skal være erklæret terminal eller uhelbredeligt lidende. Indførslen af aktiv dødshjælp har således været en glidebane, hvor flere og flere grupper omfattes.

Belgien indførte også aktiv dødshjælp i 2002. Det første år modtog 24 aktiv dødshjælp. I 2022 gjaldt det 2.966. 179 mennesker led af psykiatriske lidelser eller demens. Endnu en glidebane.

Det er tankevækkende, at Tysklands forfatning forbyder aktiv dødshjælp. Det fremgår af Forbundsrepublikken Tysklands forfatning, artikel 1a: ”Den menneskelige værdighed er ukrænkelig. At respektere og beskytte den er hele statsmagtens forpligtelse.”

Tyskerne er kloge af skade. Lad os i Danmark følge deres gode eksempel.

Regeringen nedsætter er sit eget bulldozerudvalg

Regeringen har nedsat sit eget udvalg, som skal finde en form for aktiv dødshjælp – ikke undersøge om vi overhovedet skal have aktiv dødshjælp.

Det er med andre ord et bestillingsarbejde, som man har sat en politisk naiv præst – og på forhånd erklæret tilhænger af aktiv dødshjælp – Kathrine Lilleør, i spidsen for. Da det gik op for en læge og en sygeplejerske, trak de sig øjeblikkeligt ud af udvalget.

Lilleør-udvalget fremlagde deres foreløbige konklusioner på dette års folkemøde på Bornholm. Kathrine Lilleør har udtalt, at der kun er tale om et lille museskridt i forhold til hidtidig praksis. Jeg vil nødig møde den mus i en mørk baggård.

Der er en stor og principiel forskel på at slå folk ihjel med statsautoriseret assistance og at yde professionel smertelindring. På mit dødsleje vil jeg meget nødig være i tvivl, om det er min læge eller min bøddel, der sidder på sengekanten.

Modstandsgruppen “Nej til assisteret selvmord” er dannet

Tidligere chef for Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, er med i dette nye netværk. Medlemmerne af netværket arbejder alle med død og alvorlig sygdom. De taler i egen ret, men er alle enige i følgende syv synspunkter:

1) Dødshjælp er de raskes svar på de syges problem.

2) Ubærlig lidelse kan lindres.

3) Det frie valg er ikke kun frit, men ender som et pres.

4) Statsassisteret selvmord vil presse de syge, sårbare og plejekrævende, alene fordi tilbuddet eksisterer.

5) Statsassisteret selvmord vil gøre os alle mere kyniske og forråede.

6) Statsassisteret selvmord bliver en behandlingsmulighed.

7) Statsassisteret selvmord vil hurtigt blive en glidebane, hvor stadig flere grupper vil få lov til at kræve, at staten slår dem ihjel.