Hvordan undgår vi, at klimakampen ender i kulturkløften?
Tirsdag 3. marts holder Gert Petersen-selskabet og Solidaritet et fælles møde med udgangspunkt i bogen ”Klima og Klasse”. Alle er velkomne
I bogen ”Klima og Klasse”, der udkom i efteråret, stiller forfatterne skarpt på en række af de udfordringer, klimakampen møder. El eller benzin, kikærter eller oksekød, tog eller fly? Klimasagen splitter befolkningen i to lejre. Mens den ene taler om personligt ansvar og moralsk pligt, føler den anden sig udskammet og tiltrukket af højrefløjens klimaskepsis. At leve bæredygtigt og træffe de rigtige forbrugsvalg kræver så stort et overskud, at den fattigste del af befolkningen ikke har mulighed for at deltage i klimakampen.
’Støjberg har en pointe,’ skriver forfatterne lidt provokerende. Gevinsterne ved den grønne omstilling er nemlig ikke retfærdigt fordelt, og det er ulemperne absolut heller ikke. For med f.eks. solceller er det jo de ubebyggede zoner uden for de store byer, der må lægge jord til. Problemet er, at det er nemt for folk i storbyer at forlige sig med det, da det jo ikke er deres udsigt, der skæmmes, eller deres bolig der falder drastisk i værdi.
Hvis vi skal ud af disse blindgyder, må klima og klasse tænkes sammen. Det kræver fokus på, hvordan uligheder i magt og indkomst former forholdet til klimakrisen også i Danmark. Tal viser nemlig, at den rigeste del af befolkningen udleder langt mere CO2 pr. person end den fattigste. Vejen frem er fordelingskamp i stedet for kulturkamp, skriver Stahl, Ellersgaard og Mulvad i deres oplæg til en ny klimapolitik, der kommer den brede befolkning til gode.
Tid og sted: Tirsdag 3. marts kl. 19.30 (dørene åbnes kl. 19), Blegdamsvej 24A, 2200 København N.
Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet
Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.
Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.
Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.
Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.
20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER
