Hvordan vil venstrefløjen forsvare Europa mod Rusland?
Venstrefløjens dilemmaer om oprustning og EU blev debatteret i lyset af Ruslands invasion af Ukraine, da Rød Fredag inviterede til politisk fredagsbar
Hvordan skal venstrefløjen forholde sig til oprustning, krig og EU’s rolle i en verden, hvor Rusland fører angrebskrig i Ukraine, og højrefløjen styrker sin position i Europa?
De spørgsmål var på dagsordenen, da Rød Fredag – Solidaritets politiske fredagsbar – fredag 7. november inviterede til debat og øl i Studiestræde i anledning af det danske EU-formandskab.
Arrangementet bar overskriften “Hvordan vil venstrefløjen forsvare Europa mod Rusland?” og bød på oplæg af Per Clausen, medlem af Europa-Parlamentet for Enhedslisten, samt
Kristine Amalie Rostgård, der har studeret russisk og er førstesuppleant til EU-parlamentet for SF.
Som ordstyrer guidede Rasmus Nørlem Sørensen, generalsekretær i FN-forbundet og mangeårig EU-analytiker, med stort engagement deltagerne gennem de store emner og dilemmaer.
Et wake-up call
Per Clausen var den første, der fik ordet, og han fortalte, at for ham er den aktuelle geopolitiske krise, som Europa og verden befinder sig i, ikke kun en alvorlig trussel mod den internationale retsorden – men også en mulighed.
“For første gang i min levetid er der en reel chance for, at Europa kan føre en selvstændig udenrigspolitik – uden at læne sig op ad USA,” sagde han.
EU-parlamentarikeren ser Trumps isolationisme som et wake-up call for venstrefløjen, da USA’s nye rolle tvinger Europa til at tage ansvar for egen sikkerhed.
Han slog fast, at støtten til Ukraine er i tråd med venstrefløjens historiske linje: kampen mod imperialisme – uanset om den kommer fra Washington, Moskva eller Beijing.
“Hvis Rusland vinder, styrkes autoritære kræfter over hele verden. Vi skal støtte ukrainernes ret til modstand mod invasionen, men også insistere på fredsforskning og diplomatisk dialog,” lød det fra Per Clausen.
Og når regningen for oprustning skal betales, har han et klart bud: “Lad de rigeste betale. Ikke de lavestlønnede eller klimaprogrammerne.”
“Vi skal kende Rusland”
Kristine Amalie Rostgård trak tråde til sin tid på den danske ambassade i Moskva, hvor hun var ansat, da Rusland annekterede Krim i 2014.
“Det var dér, jeg for alvor forstod, hvor vigtigt det er, at vi samarbejder i EU og kender Rusland – hvordan de tænker, og hvem de er,” sagde hun.
Hun kaldte det naivt, hvis venstrefløjen tror, at man kan løse konflikten med ønsketænkning.
“Rusland er ligeglad med soldaters liv. Vi skal tage den trussel alvorligt. Det betyder ikke, at vi skal elske våben – men at vi skal kunne forsvare demokrati og frihed.”
Rostgård argumenterede for et styrket europæisk forsvarssamarbejde i EU og for, at Danmark skal deltage aktivt i det.
Hun advarede samtidig mod de hybride angreb, der allerede finder sted i form af misinformation, cyberkrig og påvirkningskampagner.
“Næste gang kan det være grønne mænd (russiske soldater, red.) i Estland, og så bliver NATO’s musketer-ed for alvor sat på prøve. Den situation tror jeg desværre ikke er urealistisk, og den skal vi være klar til at håndtere,” sagde Kristine Amalie til de fremmødte.
Demokratisk kontrol og sociale prioriteringer
Debatten ved Rød Fredag viste, at venstrefløjen står midt i et historisk skifte: Mellem ønsket om afrustning og erkendelsen af, at demokrati også kræver forsvar.
Begge oplægsholdere understregede behovet for demokratisk kontrol med oprustningen.
Hverken våbenproduktion eller forsvarspolitik må overlades til profitmotiverede koncerner.
“Vi kan ikke bare afvise oprustning,” sagde Per Clausen, og uddybede:
“Men vi skal forme den gennem folkelig kontrol og åben debat, der sikrer gennemsigtighed. Og når man afslutter krigen, skal det ske med gensidige aftaler om nedrustning og sikkerhedsgarantier. Vi skal presse på for at styrke civilsamfundet og give asyl til de russere, der flygter fra Putins regime.”
“Jeg mener grundlæggende, at vi skal have statsejet våbenproduktion, hvis vi vil undgå et militærindustrielt kompleks som i USA” lød det fra Per Clausen, som fik nik fra flere i salen.
Andre deltagere udtrykte bekymring for, at oprustningen vil gå ud over den grønne og sociale dagsorden.
“Vi må ikke glemme folkeretten”
Debatten i salen kom hurtigt ind på de svære spørgsmål om venstrefløjens værdier og den nye virkelighed, som både Trump og Putin har sat Europa i. Hvordan balancerer venstrefløjen idealet om fred med nødvendigheden af forsvar?
En deltager mindede om folkerettens rolle:
“Rusland er pissefarligt, fordi de har kastet sig ud i noget, de ikke kan styre. Men hvis vi skal bevare troværdighed, må vi fastholde folkeretten som princip.”
Andre spurgte, om sanktionerne mod Rusland reelt rammer magthaverne – eller blot forværrer levevilkårene for almindelige russere.
“Vi skal bruge vores økonomiske magt i EU. Men sanktioner, der kun rammer almindelige mennesker, risikerer at styrke regimets selvbillede som ‘lidende Kristus’. Derfor må vi ramme eliten, der tjener på krigen – ikke folket,” foreslog Kristine Amalie.
Stemmer fra salen
Den sidste del af aftenen blev en livlig samtale mellem oplægsholdere og deltagere – og et spejl på venstrefløjens mange nuancer.
En deltager med interesse for russisk politik, efterlyste et bredere perspektiv: “Hvordan kan vi forstå Rusland uden at blive kaldt ‘Putin-forståere’? Vi er nødt til at have adgang til viden og åbne det rum, hvis vi vil bygge fred.”
En gæst, der har læst russisk, fremhævede også informationsmanglen: “Vi får ikke længere adgang til troværdige data fra Rusland. Oppositionen er svag, og det kan ende i en dybere krise end Sovjets fald.”
Andre understregede nødvendigheden af regimeskifte i Rusland:
“Grundlæggende ønsker jeg jo ikke at bruge penge på flere våben. Men der kommer ingen reel afrustning, før Putin-regimet falder. Ukraine er nøglen – et nederlag dér vil ryste magtbalancen i Rusland.”
En anden deltager opsummerede aftenens dilemma: “Som socialister – hvordan undgår vi, at vores støtte til oprustning styrker det system, vi i øvrigt arbejder på at afskaffe?”
Rasmus Nørlem Sørensen rundede af med ordene;
“Det er præcis derfor, vi har Rød Fredag. For at kunne diskutere krig, fred og magt – uden at miste solidariteten af syne.”
Eftertanke og øl
Efter det officielle program var slut, fortsatte samtalen over øl og snacks. Flere blev hængende, mens aftenens emne og andre venstrefløjsrelaterede temaer blev vendt.
For hvis venstrefløjen skal forsvare Europa – mod Rusland, mod militarismen, mod uligheden – så begynder det måske netop dér: I en bar, hvor man tør tage stilling.
Rød Fredags politiske fredagsbar afholdes næste gang fredag 28. November. Her er emnet: ”Fagbevægelsen og det danske EU-formandskab: Vejen til indflydelse – og arbejdernes Europa?”.
Adressen er: Studiestræde 24 i stuen i baggården, og dørene åbner klokken 16:00.
Artiklen og arrangementet er finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.

Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet
Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.
Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.
Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.
Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.
20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER
