Hybridkrig, EU-topmøde i København og Trumps retoriske Ukraine-skift

Krigen i Ukraine fortsætter ufortrødent, og med de seneste droneoverflyvninger i Europa har konflikten taget karakter af en hybridkrig. EU forsøger at finde passende svar, men udfordringerne er store, da medlemslandene har vidt forskellige nationale interesser.

På det uformelle EU-topmøde i København 1.-2. oktober stod emner som en dronemur, et styrket fælles EU-militær, konfiskation af russiske aktiver i Vesten og optagelsesforhandlinger med Ukraine højt på dagsordenen. Men mødet resulterede ikke i nogen konkret afklaring.

Lande uden direkte grænser til Rusland er tilbageholdende med at finansiere muren, hvilket blebemærket i ukrainske medier som Kyiv Independent. Ungarn er åbenlyst imod at indlede optagelsesforhandlinger med Ukraine, og flere andre EU-lande deler denne skepsis.

Modstanden mod at konfiskere russiske aktiver placeret i vestlige banker er også stærk, da det kan føre til, at lande uden for EU flytter deres investeringer, hvilket i stedet kan gavne USA økonomisk – på samme måde som det totale EU-forbud mod russisk olie og gas har gjort.

Et splittet EU og et uforudsigeligt USA

Disse emner illustrerer, at EU i praksis i dag fremstår mere som en konføderation af midlertidige “coalitions of the willing” end som en samlet union. Forholdet mellem Polen og Tyskland er heller ikke på sit bedste; de to lande strides om udlevering af en ukrainer til Tyskland, mistænkt for involvering i attentatet på Northstream II-gasledningen i 2022. EU-ledere understregede, at arbejdet må fortsætte, og næste ordinære topmøde finder sted i Bruxelles 23.-24. oktober.

Samtidig er USA’s linje over for konflikten fortsat uforudsigelig. Tidligere havde Trump en fredsplan, som indebar, at Ukraine skulle afstå territorier og opgive NATO-medlemskab. Hans seneste udmeldinger har dog ændret sig markant: Rusland omtaler han nu som en “papirtiger”, og USA skal støtte Ukraine i kampen indtil en “endelig sejr” – forstået som genvinding af alle områder tabt til Rusland siden 2014. Hans synspunkt støttes også af vicepræsident J.D. Vance.

Ifølge en analyse i Responsible Statecraft (26. september 2025) har EU-kommissionen og førende EU-lande igangsat en målrettet påvirkningskampagne mod Trump-administrationen. Målet er at få USA til at vende tilbage til en politik, der ligner Biden-administrationens, men med større pres på Putin – uden at USA direkte skal tage ansvar for at besejre Rusland på slagmarken.

Trumps strategi er stadig transaktionel: USA bør ikke involvere sig direkte i selve krigen, men profitere økonomisk gennem våbensalg, olie- og gaseksport samt investeringer i Ukraine. Kyiv har endda tilbudt Trump en fordelagtig aftale om udvinding af sjældne metaller.

Risikoen for storkrig

Kravet om øjeblikkelig våbenhvile er derfor taget af bordet. Trumps frustration skyldes, at Rusland ikke vil indgå en aftale på amerikanske vilkår, hvilket betyder, at USA i højere grad kan fokusere på Asien og især konkurrencen med Kina. Retorikken er hårdere, men politikken er den samme: USA skal ikke risikere soldater, men lade Europa bære størstedelen af byrden for at støtte Ukraine.

Hybridkrigen kan hurtigt eskalere til regulær krig, især hvis “brinkmanship” fortsætter uden diplomatisk mægling.

Europa ved, at Trump igen kan skifte kurs, og det er usandsynligt, at EU på lang sigt kan bære alle udgifter forbundet med krigen. Det er både Washington, Moskva og Beijing er klar over. Det sætter EU i en svækket position i forhold til både USA og Kina, politisk og økonomisk.