I Spanien går pensionisterne på gaden i protest over den voksende ulighed
I Spanien har stor utilfredshed blandt landets pensionister udløst protester. De indkalder nu til aktionsdag i Madrid, for at sætte fokus på prisstigningernes pres på pensionister og arbejdere.
Forrige mandag 26. september gik tusinder af pensionister i de baskiske provinser på gaden, ligesom de har gjort mange gange de seneste måneder.
De demonstrerede foran banker og offentlige institutioner. I Bilbao afleverede de en klage til de ansvarlige bankmyndigheder, hvor de skrev, at inflationen er på over 10 %, så de mange nedskæringer rammer pensionisterne hårdt. Desuden kræver de, at bankerne ikke spinder guld på deres basale lønkonti.
Nogle banker modtog demonstranterne formelt og venligt, men i enkelte tilfælde truede Kutxabank-filialer med at tilkalde politiet, hvis de ikke straks forlod banken.
Lørdagens demonstrationer i det baskiske område havde som hovedparole, at ”Rettighederne udløber ikke med alderen”. Talerne drejede sig især om behovet for kvalitet i den offentlige pleje, anstændige offentlige pensioner på minimum 1.080 € (8.000 kr., red), samt at pensionister kræver værdig behandling, fordi de fortjener samme rettigheder og respekt som resten af befolkningen.
15. oktober: Alle til Madrid
De spanske pensionister har udsendt følgende pressemeddelelse:
Som en konsekvens af de kontinuerlige kriser og øgede leveomkostninger forværretårsaget af ukontrolleret inflation, befinder arbejdere og pensionister sig i en uholdbar situation. Ønsket om at privatisere offentlige tjenester (sundhed, uddannelse, boliger, pensioner m.m.) forværrer det sociale flertals levevilkår.
I løbet af dette år har pensionisterne været udsat for etn indkomsttabreduktion på 3 %, og de fleste arbejdstagere har ikke fået reguleret deres løn. Arbejdsreformer, der langt fra er gennemført som lovet, har uddybet de unges usikkerhed.
Den nuværende regerings første pensionsreform blev vedtaget i 2021, mend CCOO og UGT overser de stigende udgifter, der gør livet som pensionist værdigt. Den øgede forskel mellem indkomst og prisstigninger samt den stigende pensionsalder indregnes ikke i pensionerne, hvilket medfører fuldstændig ukontrolleret inflationsistisk cyklus med tab af købekraft for pensioner og lønninger, der langt overstiger 10 % i løbet af 2022.
Læs mere om bevægelsens krav på Twitter og Telegram.
Samme dag indledte pensionister fra Valencia en march på ca. 300 km til Madrid. Planen er at ankomme til hovedstaden fredag 14. oktober – for dagen efter at mødes med pensionister fra alle hjørner af den spanske stat.
Spaniens pensionister går på gaden 15. oktober
Lørdag 15. oktober har et samarbejde mellem organisationer og koordinatorer for pensionistbevægelsen i hele den spanske stat indkaldt til fælles demonstration, hvis centrale krav er, at pensionerne skal forhøjes, så de følger med prisniveauet. Den støttes af en lang række sociale, faglige og politiske og kollektive organisationer og netværk.
Pensionistbevægelsen, der har eksisteret i nogle år, har siden forsommeren forberedt de forskellige faser af ”det varme efterår” ved bl.a. at indsamle underskrifter, som kræver ny fastsættelse af en minimumspension, der svarer til 60 % af den gennemsnitlige løn, på linje med intentionen i Det Europæiske Sociale Charter. Samtidig afviser man en privatisering af det offentlige pensionssystem. Ved demonstrationen 15. oktober vil de titusinder af underskrifter blive afleveret.
Denne demonstration bliver første gang, pensionisterne aktionerer imod regeringen – der er et samarbejde mellem det spanske socialdemokrati (PSOE) og Unidad Popular (en centrum-venstre valgkoalition). Denne regering har trods sit venstrefløjs-image ikke formået at opfylde pensionisternes og andre lavindkomstgruppers øgede behov for at få dækket de basale leveomkostninger. I stedet fremstiller regeringen det, som om dens nedskæringspolitik har rod i øgede priser på energi og råvarer. En politik, som den store faglige hovedorganisation , CCOO (Confederación Sindical de Comisiones Obreras) og det store fagforbund, UGT (Unión General de Trabajadores) katastrofalt nok forholder sig helt tavse til – ingen kritik af kammeraterne i regeringen.
Behov for progressiv skattereform
I Spanien har mange pensionister mindre end 14.000 euro (104.000 kr., red.) om året at leve for. Ingen af dem kan bruge et særligt skattefradrag på 200 euro for indkomster under 30.000 euro om året.
Sænkning af skatter er blevet et af højrefløjens kunstgreb. Det kommer fra VOX-partiet i Spanien og højrealliancen i Italien. I England har den nye, konservative premierminister også krævet skattelettelser til de velstillede, mens man i flere andre europæiske lande følger den samme kurs.
Det er naturligvis fristende at betale mindre i skat, så den enkelte pensionist på kort sigt får flere penge mellem hænderne. Men det er ikke en solidarisk politik. De rige, der har mulighed for store skattefradrag samt råd til privathospitaler og andre private foranstaltninger, er ligeglade med, at det offentlige derved mindsker muligheden for at yde en ekstra hjælp til folk med lavere indkomst.
Der er i stedet brug for en progressiv skattereform, hvor de bredeste skuldre bærer det tungeste læs, og hvor værdierne omfordeles retfærdigt. Det kæmper Spaniens pensionister videre for.
Følgende spanske organisationer støtter aktionerne: ASJUBI40 (Asociación Jubilación Anticipada sin Penalizar), COESPE (Coordinadora Estatal por la Defensa del Sistema Público de Pensiones),EHPM (Movimiento de Pensionistas de Euskal Herria), MADPP (Movimiento Andaluz en Defensa das Pensións Públicas), MODEPEN (Movemento Galego en Defensa das Pensións e os Servizos Públicos) og UNIDAD COESPE
Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet
Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.
Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.
Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.
Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.
20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER