Ignorerer ministeren sexisme på erhvervsuddannelserne?

I februar 2026 udsendte undervisningsministeriet en pressemeddelelse med titlen “Ny måling viser fortsat høj trivsel på landets ungdomsuddannelser og FGU”.

Titlen henviser til resultatet af de seneste trivselsundersøgelser på landets mange ungdomsuddannelser, hvor eleverne er blevet bedt om at tage stilling til en lang række spørgsmål, som relaterer sig til deres skolegang og trivsel.

For at forstå de resultater som ministeriet fremlægger, er man nødt til først at forstå, hvordan undersøgelserne gennemføres.

Det er fastlagt ved lov, at der skal gennemføres årlige elevtrivsels-undersøgelser på landets gymnasiale uddannelser og på erhvervsuddannelserne, og det er obligatorisk, at der benyttes et centralt fastsat spørgeskema. Det giver god mening, fordi vi på den måde kan sammenligne trivsel på tværs af de enkelte uddannelser og over tid opdage, hvis der er store udsving i elevernes oplevelse af deres egen trivsel i uddannelsessystemet.

Der er dog en bemærkelsesværdig forskel på de spørgsmål, man stiller til eleverne på de gymnasiale uddannelser og på landets erhvervsuddannelser. Og så er det især bemærkelsesværdigt, hvad undersøgelsen ikke spørger om. 

Er der ikke sexisme på erhvervsuddannelserne?

I undersøgelsen er det fast praksis, at man spørger landets gymnasieelever, hvorvidt de er blevet udsat for uønsket seksuel opmærksomhed. Her er det 3 procent, som har valgt svarkategorierne “Tit” eller “Meget tit”.

Hvordan ser det så ud på landets erhvervsuddannelser?

Det ved vi ikke – for ministeriet har valgt ikke at stille det samme spørgsmål til eleverne på landets erhvervsuddannelser.

Det må undre, ikke mindst fordi Institut for Menneskerettigheder i januar 2024 udgav en rapport om oplevelsen af uønsket seksuel opmærksomhed på erhvervsuddannelserne.

Den rapport præsenterede instituttet under overskriften “Uønsket seksuel opmærksomhed udbredt på erhvervsskolerne” og de introducerede rapporten på følgende måde: “Mere end hver fjerde kvindelige elev på 17 år eller derunder oplever uønsket seksuel opmærksomhed på erhvervsskolerne. Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Børne- og Undervisningsministeriet ændrer undervisningsmiljøloven, så den tydeligt forpligter erhvervsskolerne til at gribe ind over for seksuel chikane.”

Ikke alene opfordrede Institut for Menneskerettigheder Børne- og Undervisningsministeriet til at ændre undervisningsloven – instituttet kom også med en mere lavpraktisk anbefaling. De foreslog at udvide de årlige trivselsmålingerne med yderligere spørgsmål til måling af uønsket seksuel opmærksomhed.

Har ministeriet så fulgt instituttets anbefalinger? Kun delvist.

26. februar 2025 fremsatte undervisningsministeren endelig lovforslag L131 (Forslag til lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser, m.v.) på baggrund af en bred aftale i Folketinget.

I lovforslaget står bl.a. det følgende: ”Et godt undervisningsmiljø omfatter blandt andet et undervisningsmiljø fri for forskelsbehandling, chikane, seksuel chikane og andre typer krænkelser”, så her kommer ministeren Institut for Menneskerettigheder i møde.

På grund af folketingsvalget er lovforslaget dog bortfaldet, så indtil videre er der ingen ændringer på erhvervsuddannelserne. Dette på trods af, at det er mere end to år siden, instituttet udkom med sin rapport. Det tyder ikke på, at det har været et højt prioriteret område på Christiansborg.

Mangel på handling – mange spørgsmål

Hvad med trivselsundersøgelserne? Det forholder aftalepartierne sig eksplicit til. I aftalen står der følgende:

”Regeringen vil i forbindelse med en eventuel ændring af Trivselsmålingen på erhvervsuddannelserne overveje at lade spørgsmål om diskrimination, seksuel chikane og øvrige krænkelser indgå i de fremtidige trivselsmålinger på erhvervsuddannelserne.”

”Overveje”? Hvad er der at overveje?

Her to år efter rapporten udkom, er der intet sket og det rejser en række spørgsmål. Hvorfor har den ansvarlige minister valgt at ignorere Institut for Menneskerettigheders klokkeklare anbefalinger, som kom på baggrund af en hårrejsende undersøgelse? I sin rapport skrev instituttet følgende:

“Jo yngre eleverne er, jo større er andelen, der har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed på skolen. For kvinder på 17 år eller derunder er det omkring hver fjerde elev (28 %), og for mænd i samme aldersgruppe er det godt hver femte (22 %).”

Det er meget vigtigt at understrege, at vi ikke ved, hvorvidt uønsket seksuel opmærksomhed fortsat er et problem på erhvervsuddannelserne, men det er i sig selv en pointe.

Er erhvervsskoleelever mindre værd?

Konklusionen i den rapport som Institut for Menneskerettigheder har udarbejdet, er soleklar – og det er stærkt overraskende, at den ikke har fået mere omtale.

Hvis vi forestiller os, at rapporten havde omhandlet gymnasieelever, så er der næppe nogen tvivl om, at der havde lydt et ramaskrig rundt på Christiansborgs gange. Det ville man aldrig have stået model til, og ordførerne ville stå i kø for at kræve handling fra den ansvarlige minister. 

Det centrale spørgsmål må derfor være, hvorvidt ministeren simpelthen ignorerer de problemer med en seksualiseret omgangstone på erhvervsskolerne, som Institut for Menneskerettigheder konstaterede?

Hvorfor har undervisningsministeren valgt at sidde Institut for Menneskerettigheder overhørig, når anbefalingerne var så klare og så enkle at implementere? Ministeren kunne så let som at knipse med fingrene begynde med at inkludere spørgsmål om uønsket seksuel opmærksomhed i de årlige trivselsmålinger.

Hvorfor ministeren har valgt at ignorere anbefalingerne, ved vi selvsagt ikke. Men sikkert er det, at Mattias Tesfaye har været meget klar ift. til, hvad hans prioriteter er. Helt tilbage i april 2023 skrev ministeren et indlæg med titlen “Flere faglærte er topprioritet”.

Som folkevalgt er ministeren i sin gode ret til at sætte præcis de mål og prioriteter, han har lyst til, men hvis han ønsker at levere på sin egen målsætning, så skylder han at svare på, hvordan han vil sikre undervisningsmiljøet på de danske erhvervsuddannelser. Det kunne måske være vejen til flere faglærte?

Som børne- og undervisningsminister bør det være ministerens fornemmeste pligt at sørge for, at unge kan opleve et undervisningsmiljø fri for sexisme.

Hvad venter han på?