Indfør en overklasse-ghettoliste

1. december blev der traditionen tro offentliggjort en opdateret såkaldt parallelsamfundsliste. I ghettoloven fra 2018 defineres et ”parallelsamfund ” på følgende vis: ”Et parallelsamfund er fysisk eller mentalt isoleret og følger egne normer og regler uden nogen nævneværdig kontakt til det danske samfund og uden ønske om at blive en del af det danske samfund”.

Og ghettolisten skulle angiveligt modvirke skævheder og ubalancer. Logikken var, at der ikke skulle bo for mange med ”ikkevestlig” baggrund og med ”svage ressourcer” i samme område, for det skaber parallelsamfund med afvigende normer og social adfærd. Og det er selvforstærkende.

Vend ghettoloven på hovedet

Lad os lave et tankeeksperiment: Hvordan ville folk i Hellerup, Charlottenlund, Holte, Risskov eller Hasseris mon reagere, hvis Folketingets flertal indførte en omvendt ghettolov?

Begrundelsen for loven skal være, at det er farligt for samfundets sammenhængskraft, at der findes overklasseghettoer. Her bor forældre og børn beskyttet i parallelsamfund. Husstandene hører til de 10 procent med højeste lønninger med indkomster på over 800.000 kr. om året – dobbelt så meget som gennemsnittet.

Disse områder er en slags gated communities med (usynlige) adgangsporte, hvor levestandarden, forbruget og CO₂-belastningen er ekstremt høj – fx. med to (luksus-)biler, kæmpehuse med mange kvadratmeter pr. person. Børnene går i skoler med børn, som ligner dem selv osv. 

Folketingsflertallet har fået øje på dette parallelsamfund, fordi det har distanceret sig og isoleret sig fra almindelige danskere. Her leves et privilegeret og stærkt klimabelastende liv – med mere skatteunddragelse, hvidvask og ejendomsspekulation end i resten af befolkningen. Privilegierne er tilmed nedarvede og går videre til næste generation.

Det strider mod grundlæggende demokratiske og bæredygtige værdier, hvor der tages udgangspunkt i, at der skal være økonomisk og social sammenhængskraft i samfundet. Derfor bør der laves en særlig overklasse-ghettolov, så der hvert år 1. december offentliggøres en statsautoriseret overklasse-ghettoliste (OKG-listen) ud fra beboersammensætningens afvigelse fra gennemsnits-Danmark.

Hvis mere end 50 procent af husstandsindkomsterne er over 800.000 kr., pålægges kommuner og grundejerforeninger for egne penge at lave ”udviklingsplaner”, så andelen af familieboliger til almindelige danskere kommer op på 60 procent inden for en kortere årrække. Det kan fx ske ved frasalg og boligbyggeri til almennyttige boligforeninger.

På denne måde kan der sikres blandede boligområder. Lever grundejerforeningerne ikke op til målet, skal de betale en solidaritetsskat til en almennyttig byggefond, der skal bygge boliger for almindelige mennesker i kommunen. 

Den nuværende ghettolov sparker nedad

Tankeeksperimentet er interessant, fordi det kan perspektivere det groteske og tilfældige i den eksisterende ghettolov, som sparker nedad.

Hovedkriteriet for udpegningen blev, at et ghettoområde er defineret ved, at andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 procent. Og så skal mindst to af følgende fire kriterier være opfyldt:

– at andelen af arbejdsløse 18-64-årige uden for arbejdsmarkedet overstiger 40 procent.
– at andelen af dømte kriminelle er mere end 3 gange landsgennemsnittet.
– at andelen af 30-59-årige, som kun har en grunduddannelse, overstiger 60 procent.
– at de 15-64-årige tjener mindre end 55 procent af den gennemsnitlige bruttoindkomst i regionen.

Hvis vi et øjeblik glemmer de klart diskriminerende og stigmatiserende elementer i ghettoloven – var ghettoloven så rationel lovgivning, der byggede på viden om problemer og problemløsning?

Nej – loven byggede på ingen måde på eksisterende forskningsviden om, hvordan livsvilkårene i udsatte boligområder kan forbedres. Og de fastsatte procentgrænser for det ene eller andet var helt vilkårlige.

Loven blev da også kritiseret af fagfolk: ”Parallelsamfund er af mange grunde en forkert og uheldig betegnelse. Den indikerer, at årsagen til disse områder og deres problemer er, at indvandrere søger sammen i områderne og bevidst isolerer sig fra det danske samfund”, udtalte boligforsker Hans Skifter Andersen i Altinget tilbage i oktober 2017.

Samme Skifter Andersen udtalte i 2020 i Altinget, at det, som gør lovens logik ”særligt irrationel, er, at udvælgelsen sker på grundlag af helt vilkårlige grænser for beboersammensætningen. Når andelen af indvandrere, arbejdsløse med videre overstiger en helt tilfældig valgt grænse, går maskinen i gang.”

Ghettoloven virker mod hensigten

Samtidig kan man argumentere for, at loven på nogle stræk har virket direkte mod sin hensigt. Og hvad skulle motivere en ressourcestærk person med fast arbejde og høj løn til at flytte ind i et område, når området italesættes og stemples som halvfarligt? Hvad skulle det hjælpe at straffe et helt beboelsesområde med nedrivning eller strafbøde, fordi der bor en eller flere dømte kriminelle teenagere eller beboere?

Socialdemokratiske kommuner som Ishøj med mange almene boligområder har også brokket sig over, at de blev påført en masse dokumentationsopgaver og udgifter for at undgå at komme på ghettolisten eller at komme ud af den (ved at komme ned under de fastsatte procentgrænser).

Endelig har loven modarbejdet den almene boligsektor for almindelige mennesker. Lejernes kollektive opsparing i Landsbyggefonden skal nemlig betale for hovedparten af de udgifter, som ghettostemplet fører med sig – fx ombygninger og nedrivninger af ghettostemplede områder (som i Gjellerup).

Den kyniske sandhed er, at ghettoloven ikke er rationel politik, men racistisk identitetspolitik. Der blev skabt en stemning og et fjendebillede om vildtgroende parallelsamfund: ”sorte pletter på landkortet”, som Lars Løkke formulerede det i sin nytårstale i 2018.

Det lykkedes som bekendt Lars Løkke i 2018 at slippe afsted med at gennemføre Dansk Folkepartis muslimbashing-politik med støtte fra Socialdemokratiet og SF. Kommuner og boligselskaber blev ikke inddraget. Det var tilmed en helt gratis omgang for Folketinget, for regningen blev betalt af kommuner og boligselskaber.

Hvad nu?

Tiden må være inde til at afskaffe ghettoloven, der også i udlandet har vakt stor undren og kritik. Lige nu venter vi på en afgørelse fra EU-domstolen, om ghettoloven er ulovlig ifølge EU-retten.

EU-domstolens generaladvokat har udtalt, at den danske “ghettolov” er diskriminerende, fordi den bruger “ikke-vestlig” oprindelse som et centralt kriterium for at udpege boligområder, der skal have tvungne udviklingsplaner.

Folketingets flertal må erkende, at ghettoloven er håbløst vilkårlig og ikke virker efter sit angivelige formål. Brug i stedet ressourcerne på at bygge flere almene boligområder og på at styrke det boligsociale arbejde, som modsat ghettoloven har skabt sociale fremskridt.

Og så skylder man vel også erstatning til boligselskaber for de udgifter, som loven har påført beboerne.