Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
25. januar. 2025

Ingen samling på venstrefløjen

Oven på Enhedslistens ekstraordinære årsmøde vil partiets selvudnævnte venstrefløj i og omkring Rødt Venstre måske danne et nyt parti. Men der er to grunde til, at et eventuelt nyt parti ikke vil blive en succes, skriver Claus Pedersen i dette debatindlæg

Illustration: Boris Kustodiev. The Bolshevik (1920) / Solidaritet.

Debatindlæg er udtryk for skribentens egne holdninger. Kontakt os her, hvis du selv vil bidrage til debatten.

Siden Enhedslisten på partiets ekstraordinære årsmøde 14. december tog et markant skridt fra ‘liste’ til ‘parti’, er der fra flere sider blevet spekuleret i, hvorvidt Enhedslistens ’højredrejning’ har skabt plads til et nyt parti til venstre for Enhedslisten.

Der er ingen tvivl om, at der blandt medlemmerne af ‘Rødt Venstre’ vil være et behov for at kunne fortsætte deres aktivisme i en ny organisering. Dels fordi aktivisme styrkes af et fællesskab og dels fordi et nyt (succesfuldt) parti vil fungere som en form for ‘bevis’ for at Enhedslistens fejlede ved at stemple ‘Rødt Venstres’ aktiviteter som partiskadelige.

Det er dog to vægtige grunde til at et nyt parti ikke vil få succes.

Når politik bliver til højredrejning

For det første fordi Enhedslistens ’højredrejning’ er uden realpolitisk betydning. Måske eksisterer den ikke engang i virkeligheden uden for venstrefløjen. Fortællingen om Enhedslistens ’højredrejning’ er i høj grad en del af en intern magtkamp i Enhedslisten, hvor mindretallet konsekvent kritiserer Hovedbestyrelsen med det formål selv at overtage magten. Fortællingen bliver gentaget af de mange mindre partier på venstrefløjen, som alle har en interesse i at rekruttere medlemmer til deres egne projekter.

’Højredrejningen’ består primært af en række beslutninger hvor Enhedslistens Hovedbestyrelse og Folketingsgruppe agerer taktisk, mens fortællingen om ’højredrejningen’ italesætter beslutningerne som strategi.

F.eks. forsøger Folketingsgruppen at sikre dansk statsborgerskab til flest muligt via dispensation fra eksisterende regler, hvilket dele af baglandet kalder for et “svigt”. Folketingsgruppen burde kræve automatisk statsborgerskab fremfor fx at acceptere, at ansøgere skal kunne tale dansk eller have en pletfri straffeattest.

Folketingsgruppen forsøger taktisk at undgå en politisk debat om statsborgerskab til kriminelle eller mennesker, som ikke taler dansk. Det opfatter mindretallet som en højredrejning ift. et strategisk mål om automatisk betingelsesløst statsborgerskab.

Enhedslistens opbakning til ‘Aftale om en styrket indsats mod anti-semitisme’ kritiseres tilsvarende for at være en del af en højredrejning, fordi aftalen kan fortolkes som om alle former for kritik af Israel eller zionismen er lig antisemitisme og racisme imod jøder. For Folketingsgruppen var det vigtigt ikke at stå uden for en aftale om antisemitisme, når argumentet alene var en hypotetisk mulighed for at aftalen kunne fortolkes på den vidtgående måde.

Findes højredrejningen også i virkeligheden?

Folketingsgruppen har gjort det meget klart, at den arbejder for at sikre dansk statsborgerskab til flest mulige mennesker, og at den ikke vil acceptere at kritik af Israel og zionismen skulle være anti-semitisme. Alligevel fungerer de to nævnte eksempler som en form for beviser på ’ledelsens højredrejning’.

Andre ’beviser’ på højredrejningen er ifølge Frie Grønne Enhedslistens deltagelse i forhandlinger om et nyt udrejsecenter for afviste asylansøgere og deltagelsen i Kontanthjælpsreformen som forbedrede forholdene for fattige børnefamilier. Alene deltagelse i forhandlingerne opfattes i de to eksempler som en højredrejning.

Det der omtales som ’Enhedslistens højredrejning’, er altså en oppositions udlægning af en strategisk uenighed, om hvorvidt parlamentet må bruges til at skabe forbedringer i samfundet.

Den diskussion går tilbage til før Enhedslistens stiftelse, og selvom der altid har været et stort flertal for at deltage i kompromiser og arbejde for den mindste forbedring, har mindretallet aldrig accepteret beslutningen. Fortællingen om ’Enhedslistens højredrejning’ hviler ikke på nogen form for folkelig bevægelse eller behov.

Trængsel på venstrefløjen

For det andet vil et eventuelt nyt venstrefløjsparti ikke få succes, fordi der allerede eksisterer minimum syv ’ægte’ socialistiske partier rundt om de angiveligt højredrejede Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti.

Arbejderpartiet Kommunisterne, Danmarks Kommunistiske Parti, Kommunistisk Parti, Frie Grønne, Internationale Socialister, Revolutionært Kommunistisk Parti og Socialisten hævder alle at være det rette alternativ til Enhedslisten, og det er meget svært at se hvordan kan skulle være plads til et nyt tiende socialistisk parti i Danmark.

Ledende kræfter i Rødt Venstre har deres primære organisering i den trotskistiske forening ’Socialisten’, mens andre ledende kræfter er tidligere DKP’ere, som ellers ikke er kendt for at enes med trotskister. Det er svært at de to traditioner forenet i et fælles projekt. Rødt Venstre er ikke et konstruktivt fællesskab med en intention om at bygge et projekt – men snarere et fællesskab imod ledelsen.

Hvis der eksisterer et fællesskab i Rødt Venstre, er det i mine øjne ideen om en ’videnskabelig marxisme’ – altså at der eksisterer en videnskabelig vej til socialismen. Hvis vi antager, at der eksisterer en videnskabelig vej til socialismen, vil politisk uenighed meget hurtigt blive fortolket som en afvigelse fra marxismen, og dermed er kimen til ny splittelse lagt.

Rødt Venstre mødes angiveligt i slutningen af januar for at beslutte hvordan de vil håndtere fremtiden. Frie Grønne har friet til Rødt Venstres aktivister i et indlæg på Solidaritet. Foreningen Socialisten er aktive i Rødt Venstre og vil både forsøge at rekruttere til deres eget projekt og arbejde for, at en ny organisering er åben for dobbeltmedlemskab. De resterende seks socialistiske partier vil formentligt også være aktive omkring det kommende RV-møde, hvilket vil mudre processen yderligere. Internationale Socialister har allerede været i gang.

I et så betændt politisk miljø virker det urealistisk, at der kan formuleres en enighed, der går dybere end overordnede paroler. Det kan ikke udelukkes at Danmark kommer til at se et nyt parti, men det virker mere realistisk at det ender med en konsolidering af den eksisterende netværks-organisering, som efterfølgende kan opsluges af den eksisterende partimasse.

Om skribenten

Claus Pedersen

Claus Pedersen

Tidligere aktiv i Rød Ungdom, Ungdomshuset, Globale Rødder og Piratgruppen
Tidligere medlem af Enhedslistens Hovedbestyrelse
Læs mere

Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER