Ingen skal kaldes dum, fordi systemet svigter
Flere skal have reel adgang til den hjælp, de har ret til. Som det er i dag, får børn fra ressourcestærke hjem mere hjælp end andre børn. Det skal ændres, skriver SF’s kandidat til kommunalvalget i Vejen, Yazmin Victoria Madsen
Debatindlæg er udtryk for skribentens egne holdninger. Kontakt os her, hvis du selv vil bidrage til debatten.
“Du er bogligt svag.”
“Du skal være heldig, hvis du bliver til noget — for jeg tror ikke på dig.”
Sådan nogle ord glemmer man ikke. Jeg fik dem selv at høre af mine lærere i folkeskolen. Når jeg skulle læse højt, dansede bogstaverne rundt, og jeg skammede mig. Jeg troede, det var mig, der var noget galt med.
Først flere år senere – på min uddannelse til pædagogisk assistent – blev jeg testet for ordblindhed. Jeg var stærkt ordblind. Hele min skoletid havde jeg kæmpet uden de hjælpemidler, jeg havde ret til.
Det her handler ikke kun om mig. Det handler om et system, der svigter børn, fordi vi stadig tror, at alle lærer på samme måde. Når ordblindhed opdages for sent, mister børn selvtillid, faglighed og troen på sig selv.
Og lad os være ærlige: Det er ofte børn fra almindelige hjem, der bliver overset, mens ressourcestærke forældre får hjælp hurtigt. Det er ikke fair.
Vi skal turde investere i børnene — ikke spare på dem. Derfor bør vi stå sammen om:
- Tidlig test for ordblindhed i indskolingen.
- Flere læsevejledere og specialpædagoger.
- Automatisk adgang til digitale hjælpemidler, fra dag et.
- Et skolemiljø, hvor trivsel vægtes over test.
Ingen skal føle sig dumme, fordi systemet ikke ser dem i tide. Folkeskolen skal være et fællesskab, ikke et udskilningsløb.
Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet
Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.
Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.
Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.
Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.
20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER
