Internationalt overblik: Greta Thunberg, Rihanna og et farvel til den falske Lenin.

Har du et tip til en nyhed fra verden, du synes skal med i næste uge? Så kontakt mig her

Valg i Ecuador: Good bye, Lenin!

Selvom præsidenten i Ecuador de seneste 4 år har heddet ‘Lenin’ til fornavn, har der ikke ligefrem været rød revolution i luften i det lille sydamerikanske land. Præsident Lenin Moreno har faktisk vist sig at være en diametral modsætning til sin russiske navnebror. Selv om Moreno endda vandt præsidentvalget i 2017 som kandidat for PAIS-alliancen – der ligger på den socialdemokratiske venstrefløj – begyndte han allerede kort tid efter sin valgsejr at bevæge sig væk fra den platform, han var blevet valgt på, og altså ikke ligefrem i en revolutionær retning. Nedskæringer i den offentlige sektor, lovgivning til fordel for finanskapitalen og en række olieboringer i Amazonas har gjort det tydeligt, at Moreno ikke var en Lenin i andet end navn.

At ecuadorianerne nu kunne slippe af med den nyliberale ulv i fåreklæder, var dog givet på forhånd. Moreno havde nemlig valgt ikke at genopstille til præsidentvalget, hvilket at dømme på meningsmålinger og exit polls var fornuftigt. Hans afløser som kandidat for PAIS ser ud til at få et katastrofevalg, mens også forretningsmanden Guillermo Lasso fra det konservative Creando Oportunidades-parti, ser ud til at få et utilstrækkeligt antal stemmer til at avancere. Den foreløbige vinder af valget ser ud til at blive den 36-årige Andrés Arauz, der stillede op på en platform med fokus på at tilbagerulle Morenos nyliberale reformer. Han havde allieret sig med tidligere præsident, Rafael Correa, som dog ikke blev opstillingsberettiget til vicepræsident-embedet grundet en korruptionsdom. Ifølge BBC står Arauz til at få 31,5 % af stemmerne, hvilket er klart flest.

Ifølge landets forfatning kræves der dog et flertal på 40 % af stemmerne og 10 % ned til næste for at vinde i første runde. Derfor bliver valget først endeligt afgjort i april måned. Hvem, der skal være hans udfordrer her, er til gengæld et tæt løb mellem kandidater fra hver sin side af spektret. Guillermo Lasso og Yaku Pérez står begge til omkring 20 % af stemmerne, og hvor førstnævnte ønsker at fortsætte den “erhvervsvenlige” kurs, har Pérez til gengæld en venstreorienteret platform. Partiet blev stiftet som et politisk talerør for landets oprindelige folk, der udgør 10 % af befolkningen, og har blandt andet lovet at sætte en stopper for minedrift og nye olieboringer.

Good bye, Lenin! er nu både en god film og en politisk realitet. Ecuador ser ud til at være sluppet af med manden, der er blevet kaldt “den største klasseforræder i vores historie” af mange, herunder hans forgænger på posten, Rafael Correa. Hvis du vil vide mere om, hvordan Lenin Moreno har ødelagt Ecuador med sin IMF-tro politik, kan du læse den her informative kronik af Guillaume Long, der selv er tidligere minister i PAIS-alliancen.

Catalansk rapper dømt for majestætsfornærmelse

I Spanien afskaffede man formelt set fascismen for over 45 år siden, og landets kongehus er mest  kransekagefigurer. Noget tyder dog på, at landets statsapparat stadig kan have det anstrengt med ytringsfriheden, og at man ikke slipper ustraffet fra at kritisere de royale. Det måtte den catalanske rapper Pablo Hasél sande, efter en domstol i ugens løb dømte ham til næsten 3 års fængsel for at have tweetet og skrevet fornærmende sange om det spanske kongehus. Den konkrete dom blev givet med den begrundelse, at hans sange “ansporede til vold og terrorhandlinger.”

Hovedpersonen selv gav dog ikke meget for den forklaring. “Hvis jeg havde sagt, at catalanere, immigranter, antifascister eller homoseksuelle fortjente at blive bombet, ville de samme fascistiske dommere, som nu har dømt mig, have holdt hånden over mig”. Hasél er imidlertid ikke den eneste kunstner, der har fået mundkurv på. For to uger siden blev også den mallorcanske rapper Josep “Valtonyc” Beltrán dømt til fængselsstraf for at have sværtet kongehuset til. Der var straks efter afgørelsen demonstrationer imod både i Barcelona og Girona, mens demonstrationer i Madrid senere på ugen udviklede sig voldsomt. Her blokerede vrede demonstranter flere gader for at udvise støtte til rapperen, der har meddelt, at han ikke har tænkt sig at gå i eksil, men i stedet vil blive i Spanien som politisk fange. I et tweet forklarede Hasel, at han håber, hans dom vil være en øjenåbner for folk af, hvad der foregår i Spanien.

Den spanske regering forsøger at lukke munden på kritiske stemmer. Du kan følge Pablo Haséls fortsatte kamp på hans Twitter-profil. Hvis du gerne vil starte ugen med noget fed, aggressiv catalansk rap, kan du høre Pablo Hasél fyre den af på youtube, hvor han blandt andet udtrykket støtte til ETA og giver amerikansk imperialisme fingeren. Advarsel: Click ikke på linket, hvis du er sart royalist.

Shell dømt for miljøsvineri i Nigeria

Mange husker nok den nederlandske oliegigant Shells rolle i Ogoni-mordene i 1995. Her blev 9 aktivister, der var modstandere af virksomhedens olieeventyr i den sydlige del af Nigeria, hængt af Abacha-styrets folk. Efterfølgende har vidnesbyrd om, at Shell bestak vidner til at lyve om sagen, sat en alvorlig plet på virksomhedens image, og i det hele taget har Shells tilstedeværelse i Nigeria været en plage for landet siden 1958, hvor det første oliefelt blev fundet. Det anslås af geografi-virksomheden ESRI, at mere end 2 millioner tønder olie er blevet spildt ud over Ogoni-regionen siden dengang, og mange steder er grundvand og floder blevet forurenet i en sådan grad, at det har gjort traditionelt landbrug og fiskeri umuligt.

I denne uge fik Ogoni-folkene så medhold i en retssag i Nederlandene, da det blev afgjort, at virksomheden skal betale kompensation til nigerianske bønder for de store olieudslip i landet. Shell havde ifølge Financial Times hævdet, at de mange olielæk skyldtes sabotage, ikke forsømmelser, og var “skuffet” over afgørelsen, der ventes at blive anket. Ifølge BBC bliver afgørelsen set som en stor sejr for miljøaktivister verden over, og er ifølge Kentebbe Ebiaridos udtalelse til mediet et håb i mørket for de mange mennesker, som er blevet udbyttet af multinationale virksomheder, såvel i Nigeria som i resten af verden.

Hvis du gerne vil starte ugen ud med at hade fossilgiganten Shell lidt mere, end du gjorde i sidste uge, kan du læse hele ESRI-rapporten Ogoni People vs. Shell her. Blandt højdepunkterne i rapporten er dokumentation for, at Shell gav penge til Nigerias militær for at undertrykke befolkningen, og at virksomheden måtte betale 100 millioner kr. i erstatning i et søgsmål, der anklagede virksomheden for at have medvirket til tortur og mord på Ogoni-folket.

Begrænset modstand mod konspirationstossen Taylor Greene i USA’s kongres

Donald Trump er muligvis ude af Det Hvide Hus, men de vanvittige konspirationsteorier ser ikke ud til at have forladt Republikanerne af den grund. Hvis man var i tvivl om, hvor hårdt konspirationsgrebet har fået fat om partiet, kan man bare tage et kig på, hvordan partiet har håndteret Marjorie Taylor Greene i den forgangne uge.

Greene er – selv efter republikanernes standarder – ekstrem, og har hurtigt fået opbygget et ry som en konspirationsteoretisk superspreder. Hun har blandt andet lagt videoer op af sig selv, hvor hun følger efter David Hogg, som var blandt de overlevende fra skoleskyderiet i Parkland, hvor 17 børn blev dræbt. I videoen forsøger hun at fremprovokere en reaktion fra Hogg, der i den ekstreme højrefløjs konspirations-univers betragtes som en skuespiller, der har medvirket til at iscenesætte et falsk skyderi. Motivet skulle være at underminere opbakningen til landets våbenlovgivning.

Senest er hun kommet i mediernes søgelys for at promovere endnu en afsindig teori, denne gang om, at jødiske familier skulle kontrollere lasere i rummet, der skulle have startet skovbrandene i Californien i 2018. Greene er også tilhænger af “Qanon”-bevægelsen, der har været med til at udbrede netop dén teori, på linje med en række andre af de “gode gamle” antisemitiske teorier om blandt andet George Soros og Rothschild-familiens kontrol med den internationale finanskapital.

Ved en afstemning fredag besluttede et flertal i Repræsentanternes Hus så at fratage Taylor Greene alle udvalgsposter. Opbakningen i hendes eget parti forbliver dog stort set uændret, og kun 11 af hendes partifæller stemte for resolutionen. Hun er nemlig en populær kvinde hos Donald Trump, og har ivrigt forsvaret eks-præsidentens grundløse beskyldninger om valgsvindel. Frygten for at falde i Trumps unåde er stadig så stærk, at partiet hellere vil forsvare Taylor Greene end tage afstand til hendes vanvid. “Hvem er så den næste, der vil blive ramt af den her cancel culture”, sagde kongresmedlem Jim Jordan, ligesom også partiets formand i kongressen, Kevin McCarthy lovede at gengælde næste gang Republikanerne kom til magten. Som en slags understregning af, hvor langt partiet under Trump har rykket sig ud mod den ekstreme højrefløj, var en af Greenes få kritikere i GOP ingen ringere end Liz Cheney, som er datter af den neokonservative høg, Dick Cheney.

Som altid er antisemitismen ikke langt væk, når konspirationstosserne på den ekstreme højrefløj vejrer morgenluft. Du kan læse mere om konspiratisme i Silas Markers gennemgang af fænomenet – lige her på siden.

Greta Thunberg og Rihanna lagt for had i Indien

Den unge svenske miljøforkæmper, Greta Thunberg bliver normalt beundret for sin klimaindsats. Men i den indiske storby Delhi var hun i ugens løb en mindre populær skikkelse – i hvert fald for en række regeringsvenlige demonstranter, der brændte billeder og råbte slagord imod hende. Årsagen til den indiske vrede var, at Thunberg havde udtrykt opbakning til de massive protester fra landets bønder, der har været i gang siden august måned.

Det var dog ikke kun Greta Thunberg, der i ugens løb kastede sig ind i kampen for indiske bønders rettigheder. Også popstjernen Rihanna gav støtte til indiske bønder på de sociale medier, og linkede tirsdag til en artikel fra CNN om, at internettet var blevet blokeret i New Delhi. “Hvorfor er det, vi ikke snakker om det her?”, skrev hun ud til sine følgere på Twitter. At folk som Thunberg og Rihanna offentligt støtter protesterne, er en sten i skoen for Narendra Modis højrenationalistiske regering, der forsøger at få kvalt det mere end 7 måneder lange oprør mod hans reformer. Mens Thunberg er blandt verdens mest profilerede miljøaktivister, har Rihanna over 100 millioner følgere på Twitter og 90 millioner følgere på Instagram.

“Indiens udenrigsminister er en bekymret mand”, skrev Foreign Policy om sagen, der foruden moddemonstrationerne også har affødt en charmeoffensiv fra den anden fløj. I ugens løb meldte en række af Indiens største skuespillere og sportsstjerner sig således på banen, og udtrykte støtte til regeringens forsøg på at lægge låg på protesterne. “Kræfter udefra kan observere, men ikke deltage selv”, skrev cricket-stjernen Sachin Tendulkar som en slags indirekte svar til Thunberg og Rihanna, mens Bollywood-skuespilleren Ajay Devgan opfordrede folk til “ikke at falde for falsk propaganda”.

Greta Thunberg lod dog ikke til at være særligt presset over situationen, men svarede i vanlig, iskold stil på forløbet: “Jeg støtter stadig #StandwithFarmers og deres fredelige protester. Det kommer ingen mængde had, trusler eller brud på menneskerettighederne til at ændre på”.

Mens Thunberg er verdensberømt for at give ‘zero f*cks’ for, hvad regeringsledere synes hun skal kommentere på, er også Rihanna de seneste år blevet en fremtrædende stemme i kampen for progressive værdier. Hun var blandt andet en højlydt stemme under ‘Black Lives Matter’-demonstrationerne i sommer, og har også i ugens løb kommenteret på militærkuppet i Myanmar. Hvis du vil have både popmusik, pænt tøj og politiske holdninger, kan du følge ‘ririgirl’ på Instagram her.

Generalstrejke i Haiti

Heller ikke Haiti har undsluppet samtidens dødbringende epidemier. Foruden den igangværende corona-pandemi, har landet på den østlige side af Hispaniola-øen måttet døje med nyliberal nedskæringspolitik i årtier. Store dele af landet blev i sidste uge lukket ned af en generalstrejke, der både skyldtes en generel utilfredshed med den førte politik, samt en konkret protest mod den siddende præsident, Jovenel Moïse. Mange frygter, at Moïse er ved at køre sig selv i stilling som diktator, da han siden januar 2020 har regeret uden et parlament.

En række kidnapninger har desuden medført stor utilfredshed i landets befolkning, hvor arbejderklassen har oplevet en forringelse af sine levevilkår gennem mange år. Et katastrofalt jordskælv i 2010 kostede mere end 100.000 mennesker livet – og har også været med til at ødelægge store dele af landets infrastruktur og økonomi. Fattiggørelsen af Haiti har betydet store problemer med kriminalitet og korruption, og landets forsøg på at udvikle sig i en demokratisk retning er igen under pres.

Haitis befolkning har dog en lang tradition for at gøre modstand mod såvel interne diktatorer som kolonimagter udefra. Landet var blandt de første steder i verden til at gennemføre en succesfuld uafhængigheds-opstand, da man i 1791 gjorde oprør mod den franske kolonimagt. Haiti blev i den sammenghæng det første land i verden til at afskaffe slaveriet permanent.

Trods umulige betingelser, organiserer Haitis arbejdere endnu en gang generalstrejke. Det må siges at være en imponerende bedrift, der fortjener mere international opmærksomhed. Jeg har hidtil ikke kunnet finde en eneste omtale af generalstrejken i de danske medier – men måske har jeg overset noget? Hvis du vil læse mere om Haitis revolutionære fortid, er der ingen vej udenom C.L.R. James’ klassiker “The Black Jacobins”, som kan hentes gratis her. Det idehistoriske forlag Slagmark har også lovet, at der er en bog på vej om Haiti i sin revolutionsserie. Det kan du holde dig opdateret på her.

Har du et tip til en nyhed fra verden, du synes skal med i næste uge? Så kontakt mig her