Interview med IA Ungdom: “Kampen om Grønland handler om hele verdens fremtid”

”Det er ikke kampen for Grønlands fremtid. Det handler om hele verdens fremtid.” Det var budskabet, da Solidaritet interviewede Aqqalukkuluk Fontain, formanden for IA Ungdom – ungdomsafdelingen af det grønlandske venstrefløjsparti Inuit Ataqatigiit (IA).

Verdenssituationen fyldte en del, men vi nåede også at snakke om, hvordan det er at være ungdomspolitisk aktiv i Grønland, hvordan IA Ungdom samarbejder over grænserne, og hvilket samfund IA Ungdom kæmper for.

Frivilligt arbejde og online-møder

Hvordan er det at være ungdomspolitisk aktiv i Grønland?

Det er nok anderledes end i Danmark. I IA Ungdom opererer vi ikke med kontingentbetalende medlemmer, så vi har ikke en præcis medlemsliste. Men vi har lige nu syv aktive bestyrelsesmedlemmer i flere forskellige byer og bygder fordelt over hele Grønland. Vi er repræsenteret i hele Grønland på nær Østgrønland, og det er meget vigtigt for os, at vi er repræsenteret vidt og bredt i landet – og ikke kun i Nuuk.

På grund af de store afstande i Grønland holder vi mest online-møder, og så har vi i bestyrelsen en Messenger-tråd, hvor vi aftaler en del ting. Hvis vi skulle mødes fysisk oftere, ville det kræve en hel del rejseudgifter, og IA Ungdom modtager ikke så meget økonomisk støtte. Det betyder også, at vi fx ikke har ansatte. Det er bestyrelsen, der driver det hele på frivillig basis.

IA Ungdom har to bestyrelsesposter i vores moderparti, hvor vi blandt andet kommer med forslag til deres politik. Men det betyder ikke, at IA kan diktere, hvad IA Ungdom skal gøre og mene. Vi er frie til at kritisere IA’s medlemmer af Inatsisartut (Landstinget i Grønland, red.), hvor vi også har et medlem – Nivi Rosing, der sidder i Inatsisartut for IA.

Når IA Ungdom er uafhængigt af moderpartiet, betyder det også, at vi kan være mere faste i vores politiske krav. Vi behøver ikke at tænke på den politiske koalition, som moderpartiet er med i.

Internationalt samarbejde

Hvordan er jeres samarbejde med de ligesindede ungdomspartier i Danmark?

Vi har et rigtig godt samarbejde med både SF Ungdom og Rød-Grøn Ungdom i Danmark. I 2025 var vi repræsenteret ved SFU’s landsmøde, og i år skal vi til Rød-Grøn Ungdoms landsmøde.

I den nuværende situation er det klart, at det meste handler om Rigsfællesskabet, men vi gør det klart for vores danske søsterpartier, at vores mål i IA Ungdom stadig er et uafhængigt Grønland.

Hvordan samarbejder I ellers internationalt?

Vi deltager i Ungdommens Nordiske Råds årlige sessioner. Her er vi en del af gruppen Socialistisk Ungdom i Norden. Her gør vi det klart for de andre nordiske ungdomspolitikere, at IA Ungdom kæmper for grønlandsk uafhængighed, og at Grønland skal have en plads i internationale organisationer på lige fod med andre lande.

Vi har ikke samarbejde med deciderede politiske partier i Canada. Men vores næstformand Juliane Aronsen er sammen med Nivi Rovsing aktiv i internationale organisationer, der arbejder for indfødte folk i Arktis og deres rettigheder. For eksempel Institute of the North.

Grøn energi og international solidaritet viser vejen

Hvis vi for en stund ser bort fra Donald Trump og den internationale krisesituation, hvilke emner prioriterer IA Ungdom så højest?

Selvfølgelig grønlandsk selvstændighed, men vi går også meget op i grøn energi. I Ungdommens Nordiske Råd har vi gjort opmærksom på, at 87 procent af Grønlands elproduktion kommer fra vedvarende energi, især vandkraft. Det er en ret enestående situation, når infrastrukturen er så besværlig i Grønland med store afstande og vild natur.

Hvis Grønland kan have så meget vedvarende energi – med de store etableringsomkostninger der er heroppe – så kan resten af verden også. På den måde kan Grønland være et forbillede for andre lande.

Vi går også meget ind for flere rettigheder til indfødte folk. Vi støtter samerne og palæstinenserne i deres kampe for rettigheder. Jeg kan huske, at vi for et par år siden var til Ungdommens Nordiske Råds session i Oslo. Kort inden vi ankom, havde en gruppe samere lænket sig til nogle træer foran Norges parlament for at protestere over opførelsen af nogle vindmøller på samernes område – uden samernes accept. Nu ankom vi for sent til at være med, men vi ville meget gerne have været med i aktionen for at vise vores støtte. Men vi møder også samiske organisationer gennem Ungdommens Nordiske Råd og udveksler erfaringer dér.

Samarbejdet og solidariteten mellem inuitter og samere kan fortælle resten af verden, at international solidaritet er en reel mulighed – også med store geografiske og kulturelle afstande mellem folkeslagene. Og i en tid med krise overalt har det aldrig været vigtigere at vise sammenhold mellem folkeslag.

Det handler om hele verdens fremtid

Vi må jo til det. Hvordan ser IA Ungdom på hele situationen med USA og Donald Trumps trusler mod Grønland?

Vores politik er, at Grønland er Grønland. Vi tilhører hverken danskerne eller amerikanerne – kun grønlænderne. Det er vores land, men vi inuitter siger, at vi tilhører jorden og havet. På den måde er det landet, der ejer os – ikke omvendt. Modsat i Danmark kan man ikke eje land i Grønland. Du kan få lov til at bygge et hus, men grunden vil aldrig tilhøre dig. Det eneste stykke land, der er handlet i Grønland, er Pituffik Space Base – og det var danskerne, der foretog den handel.

Amerikanerne skal ikke have mere land. De kan måske godt få mere militær adgang, men vores jord og undergrund tilhører det grønlandske folk.

I hele den her sammenhæng må jeg understrege, at grønlænderne aldrig har følt sig truet af kineserne eller russerne, men nu truer vores tætteste allierede – amerikanerne – os. Det er en ret unik situation.

Når jeg læser de danske medier, står der tit ”Kampen om Grønlands fremtid”. Men alt det her handler ikke kun om Grønland. Det handler om demokratiets og verdensordenens fremtid.

Hvis USA overtager Grønland, springer Kina også på Taiwan. Rusland vil springe på endnu et af sine nabolande, og Israel vil gå endnu vildere til værks i Palæstina. Også i Europa er der spørgsmål, der kan dukke op til overfladen igen. Det ved grønlænderne godt. Vi står i frontlinjen i kampen for demokrati og verdensfred, og det skal Danmark også indse.

Når eller hvis den her situation driver over, så kan eftertiden blive endnu hårdere. Hvis USA bygger deres missilforsvar – den såkaldte Golden Dome – også her i Grønland, gør det Rusland og Kinas strategiske situation problematisk, og så må de reagere. Balancen mellem atommagterne – den gensidigt sikrede ødelæggelse eller mutual assured destruction, MAD – er vigtig for at sikre sig mod atomkrig. Hvis balancen forskydes, vil det udløse en eskalering.

Vi står i en svær og hård tid. Når den tid er overstået, kommer der en sværere og hårdere tid – ikke kun for Grønland, men for hele verden. Det er derfor, grønlænderne kæmper så hårdt.

Bloktilskuddet ændrer ikke på historien

Ændrer denne situation IA Ungdoms syn på Grønlands uafhængighed og Rigsfællesskabets udvikling?

Hver gang vi har mødt unge socialister i Norden og været til Ungdommens Nordiske Råd har vi sagt, at hele Norden skal vise solidaritet med Grønland. Vi skal have en ligeværdig plads i de internationale organisationer – fx Nordisk Råd – inden USA kommer og forsøger at skabe splid imellem os.

Vi er også nødt til at nævne den interne ulighed i Rigsfællesskabet. Når vi taler om Rigsfællesskabet, nævner folk tit bloktilskuddet fra Danmark til Grønland. Men bloktilskuddet ændrer ikke på historien og undertrykkelsen. Her tænker jeg for eksempel på spiralsagen og sagen om kryolitminen.

I sagen om kryolitminen og dokumentarfilmen, som blev fjernet fra DR, sagde mange danskere hurtigt, at Danmark jo ikke tjente så mange penge på minen, som filmen påstod. Men de penge, Danmark tjente, bidrog til den økonomiske udvikling i Danmark – ikke i Grønland.

Også i dag er jeg nødt til at købe ting gennem forhandlere i Danmark, som tager deres del af profitten. Og Danmark har tidligere brugt Grønland som undskyldning for ikke at skulle hæve forsvarsbudgettet mere. De penge, man sparede på forsvar, kunne bruges til økonomisk vækst i Danmark.

Den slags historier forsvinder hurtigt. Grønland har skabt stor værdi i Danmark. Vi vil gerne bevare noget af værdien til at udvikle det grønlandske samfund.

Men jeg skal også huske at sige tak til Danmark. For i den seneste tid har vi oplevet store mængder varme og solidaritet fra Danmark, og det vil vi gerne sige tak for.

Et bæredygtigt og uafhængigt Grønland

I den bedste af alle verdener – hvor kunne IA Ungdom så godt tænke sig, at Grønland ender som samfund?

Som alle andre har vi en storslået vision for fremtiden. Vi vil have et økonomisk og økologisk bæredygtigt, uafhængigt Grønland med mine-industri, hvor vi selv står for udvindingen af ressourcer fra vores undergrund og selv tjener penge på det.

Samfundet skal være bæredygtigt på en måde, så det ikke går ud over vores fiskeri og vores fangst. Vi skal have industrien til selv at kunne forarbejde vores fisk, så fisken ikke bliver sendt til Danmark for at forarbejdes der og sælges videre for profit.

Så håber vi på, at verden tager den globale opvarmning seriøst. Vi i Grønland oplever klimaforandringerne på egen krop lige nu. Vores vintre er blevet kortere, men mere ekstreme. Det er, som om naturen prøver at regulere sig selv, så de varmere vintre bliver afbrudt af korte perioder med mere ekstremt vejr.

Men alt i alt håber vi på et selvstændigt Grønland, der kan fungere som forbillede for andre oprindelige folk om, at de også kan skabe demokratiske og bæredygtige stater. På den måde håber vi på at kunne fungere som et forbillede for demokrati overalt i verden.