Interview med ukrainsk jernbanearbejder: Landet blev reddet af folk, der arbejdede sammen

Kan du præsentere dig selv?

– Jeg hedder Aleksander Skiba og bor i Kyiv. Jeg er tillidsmand for lokomotivdepotet Darnitsa. Mit arbejde er at køre lokomotiver, jeg er maskinist. Jeg er også aktiv i VPZU – Den frie fagforening for jernbanearbejdere. Derfor rejser jeg rundt i hele Ukraine og løser faglige konflikter.

At være fagligt aktiv i Ukraine

Hvordan løser du konflikterne?

– Under krigen er strejker forbudt, så vi løser dem ved forhandlinger. Det gælder om at være velforberedt, så du kan overbevise ledelsen om, at du har en vindersag. Så kan det være, de giver efter. Du kan også presse mellemledere, for hvis der er en arbejdskonflikt, så afslører det dem som inkompetente for lederne højere oppe.

– Jeg har været aktiv siden 2018, hvor jeg var ledende i en konflikt, hvor vi lavede en aktion ud fra “arbejde efter reglerne” – eller hvad der på russisk hedder en “italiensk strejke”.

Kan du fortælle om fagforeningsstrukturen i Ukraine?

– Jo, vores fagforening er en del af KVPU – Konføderationen af frie fagforeninger i Ukraine. Vi er en reel faglig organisation.

– Der er også den officielle fagforeningsføderation, som stammer fra sovjettiden. Men de er tæt forbundet med arbejdsgiverne. Derfor er de kun en fagforening af navn.

– Ud over fagforeningen er jeg også aktiv i en fond, der arbejder med at hjælpe fagforeningsmedlemmer og med at udvikle fagforeningerne.

Et land i krig

Hvordan er situationen i Kyiv nu?

– Her er roligt – der er nogle enkelte raketter, som flyver, og nogle iranske droner (Shahed). Men det bekymrer mig ikke. Der var nogle hårde øjeblikke i marts 2022, hvor det slet ikke var klart, hvad der ville ske med Kyiv. Det var en hård periode. Nu er der nogenlunde roligt i Kyiv og de vestlige regioner.

– Når luftalarmen lyder, er der nogle, som gemmer sig i beskyttelsesrum eller metroen. Men de fleste gør ikke. Min familie og jeg gør fx ikke.

Hvordan er situationen i Ukraine?

– Det er meget svært for mange. I områder tæt på fronten bor folk ofte i kælderen. Der er gråzoner, hvor hverken Rusland eller Ukraine har kontrol. Nogle gange er der russiske og andre gange ukrainske soldater. Dér er der ingen strukturer, som fungerer, men der er stadigvæk mennesker. De må tit køre langt for at arbejde. De får en elendig løn og må klare sig for noget, der svarer til 300 dollars (ca 2000 kr.) om måneden.

Vi snakker lidt og når frem til, at priserne for basisfødevarer nok er en del lavere i Ukraine end i Danmark – men 300 dollars om måneden er stadigvæk et eksistensminimum.

 – I mange områder er der ikke elektricitet hele tiden. Nogle steder tæt på fronten er der strøm en eller to timer om dagen eller endnu mindre. Når der så er strøm, så må familien oplade telefoner og powerbanks. Børnene får ingen eller næsten ingen undervisning, fordi der er fjernundervisning. Og hvordan kan de deltage i det, hvis der ikke er elektricitet?

– Vi forsøger at hjælpe ved at have en fond, der hjælper fagforeningsmedlemmer. Til de familier, der bor i områder med meget strømsvigt, vil vi gerne købe lastbilgeneratorer og convertere m.m. Så kan de lade op, når der er strøm.

Hvor får I pengene fra?

– Vi får en lille smule fra medlemmerne, men det er ikke ret meget, for reallønnen er faldende, og kontingenterne er lave. Men vi får penge fra vores tyske kolleger.

Jernbanearbejderne var med til at redde Ukraine

Hvordan er jernbanearbejdernes rolle i krigen?

– Jeg vil sige, den er afgørende. Jernbanerne er Ukraines arterier – blodårer. I begyndelsen af krigen blev evakueringen fra de truede områder gennemført af jernbanerne – ligesom transport til fronten. Vores skift må ikke være længere end 12 timer – men i den periode arbejdede vi meget mere. Jeg havde perioder, hvor jeg kørte 28-30 timer i træk. Det er hårdt, selv om vi er to i førerhuset. Det var i høj grad jernbanearbejderne, der selv organiserede arbejdet – ikke særlig meget ledelsen af jernbanerne.

– Det var en hård periode. Vi kørte ofte uden mad, kun med en flaske vand. Jeg tabte meget vægt og fik ondt i ryggen. Det var farligt arbejde.

Skiba tager sin telefon frem og viser mig en video af et lokomotiv, der var kommet ind på depotet. Vinduerne i førerkabinen manglede glas. En del af beklædningspladerne på toget var løse og sad skævt, og der var huller fra granatsplinter. Videoen er fra begyndelsen af krigen.

– I krigen er det farligt at arbejde ved jernbanerne. I områderne tæt på krigshandlingerne er vores kolleger ofte i fare. Togene bliver beskudt – nogle gange med vilje og andre gange tilfældigt. Men vores arbejde er afgørende. Landet blev reddet af folk, der arbejdede sammen.

Socialnij Rukh: Socialisme er velfærd – ikke tomme butikker

Hvorfor er du medlem af Socialnij Rukh – Den sociale bevægelse?

– Jeg har altid været venstreorienteret. Da jeg i 2019 hørte om Socialnij Rukh, opsøgte jeg straks organisationen og meldte mig ind.

– Socialnij Rukh er ikke så stor, men det er en af de få reelt venstreorienterede grupper, der findes. Der er en del partier i Ukraine, som formelt er venstreorienterede, men reelt blot er der for at berige dem, der kontrollerer partiet. Nogle af dem har henvendt sig til mig og spurgt, om jeg ville være med hos dem, men jeg er ikke interesseret.

Socialnij Rukh er den organisation, der er mest levende og har de bedste internationale forbindelser. De penge, vi har fået fra DIPD (Dansk Institut for Partier og Demokrati, red.) gennem Enhedslisten, giver os mulighed for at udvikle os.

Hvilket arbejde laver Socialnij Rukh?

– Jeg vil mene, at det vigtigste er samarbejdet med fagforeningerne. Vi arbejder for at forsvare arbejderne. Vi giver fx juridisk hjælp. Det er ikke tilstrækkeligt, men det går i den rigtige retning.

Som tillidsmand har jeg selv lært mig en masse jura om arbejdsmarkedet, og jeg har fået stor hjælp fra Vitalii Dudin (leder af Socialnij Rukh)

Hvad lavede I til kongressen?

– Det vigtigste arbejde var med en resolution – et manifest – der fortæller folk, hvad vi vil. Vi ser vores fremtid som en politisk organisation – og en sådan skal kunne fortælle, folk hvad vi vil – at vi forsvarer almindelige mennesker og ikke oligarker. Derfor har vi brug for en sådan resolution. Der var et udkast til kongressen – og det arbejdede vi videre med og diskuterede. Men vi blev ikke færdige – vi skal skrive videre på det de næste 10 dage.

I vil gerne stifte et politisk parti?

– Ja, jeg vil gerne have, at vi stiller op til valg, måske i forbund med andre. Vi vil gerne lave en venstreblok, der kan blive repræsenteret i parlamentet.

I ved ikke noget om, hvornår eller hvordan der bliver valg?

– Nej, men måske bliver det allerede i marts 2025.

– Når der kommer valg, er det nødvendigt at lave en kampagne som kommer bredt ud. Socialismen er meget miskrediteret i Ukraine. Der kører en historie om, at socialisme er tomme butikker og lange køer. Vi ønsker at understrege, at socialisme er god og gratis uddannelse, hospitaler og sundhedssikring, samt velfærd. Vi må bredt ud – meget bredere end vi er i dag.

Hvad skal du lave resten af dagen?

– Jeg har fri i dag. Så jeg skal hjem og arbejde på den økonomiske del af Socialnij Rukhs manifest – og så skal jeg lave mad til familien, slutter Aleksander Skiba.