Interview: “Polen er ét stort rum for kvinder at græde i”

Tekst af Christine Vassaux Noe, Solidaritet

Fotos af Katejan Abram

I efteråret bragte vi et interview med to unge, polske kvinder der var en del af de store protester i Warszawa. Her tre måneder senere er den omstridte abortlov blevet gennemført, og vi følger op på situationen og stemningen i Polen. 

Hvordan er situationen i Polen lige nu? Hvordan er stemningen blandt folk?

Nina Maria (NM): ”Mit perspektiv er set fra Warszawa, og derfor ikke nødvendigvis et helt generelt syn. Jeg kan fortælle, hvordan jeg oplever tingene, og hvad der sker i min by. Da loven blev vedtaget, var der protester og demonstrationer i et par dage, både her og i andre byer i Polen. Protesterne var relativt rolige. Politiet gjorde dog én ting, den 13. januar. Der var en demonstration tæt ved Domstolen. Jeg var der indtil kl. 21. Jeg vidste, at politiet ville gøre et eller andet, men det var ekstremt koldt, omkring -10 grader. Jeg var ikke klar til at blive fanget i protesterne, så jeg cirkulerede lidt rundt omkring og prøvede at lokalisere højreorienterede grupper. Imens fik politiet afskåret måske omkring 100 af os. De gjorde det umuligt for demonstranterne at bevæge sig. De sad i den frysende nat indtil kl. 4 om morgenen. Politiet prøvede også at stoppe ambulancer og paramedicinere, der forsøgte at komme dem til hjælp med varmetæpper. Det her viser meget  om situationen. Folk siger, at politiet ikke bruger vold, men det her var vold. De fik dem til at sidde og fryse i ekstrem kulde i timevis. 

Situationen lige nu er lidt trist, for at være ærlig. Vi har omkring -20 grader. Vi kan ikke protestere i den her kulde. Jeg er dog sikker på, at protesterne vil starte og fortsætte, så snart det bliver en smule varmere. Det har Women’s Strike også meddelt. 

Har styret brugt lockdownen, pandemien og kulden til at vedtage loven nu? Fordi de ved, at det er for koldt for jer at protestere, I er trætte, og lockdownen gør det svært for jer? 

Ja. De fangede os i vores mest afmægtige øjeblik. De vidste præcis, hvornår de skulle offentliggøre loven. Der var ingen rigtige protester i ugerne op til på grund af jul, pandemien og kulden. Det fik folk til at føle sig magtesløse, uden politisk magt overhovedet. Det var dér de vedtog loven. Så simpelt er det. 

Det nyere venstreorienterede parti, Wiosna, bliver ved med at foreslå nye lovgivninger på abortområdet. Det er selvfølgelig symbolsk og kommer ikke til at ske på grund af PiS (Prawo i Sprawiedliwość / Lov og Retfærdighed, Polens regeringsparti, red.). Men de vil afkriminalisere abort igen.

Nedladende og aggressiv retorik

Der kommer nogle skræmmende udtalelser for tiden. Nogle af politikerne fra PiS sagde for eksempel, at de overvejede at gøre skilsmisse ulovligt. Der er kun to situationer tilbage, som giver dig lov til at få foretaget en abort, og de arbejder også på at gøre dem ulovlige. Viceministeren for sundhed sammenlignende kvinder med hunde for nogle dage siden. De bliver ved med at gøre os mere og mere frustrerede med den her ekstremt nedladende og aggressive retorik. Premierministeren sagde, at han godt kan forstå, at kvinder lider lige nu, og at han vil tænke over en måde at hjælpe dem på. Hans sekretær sagde, at de vil foreslå at lave et fysisk rum for kvinder, hvor de kan græde, når de ikke længere kan få en abort og kommer til at føde et dødt barn. Lige nu siger alle, at Polen er et stort rum for kvinder at græde i. De taler lige ud af posen og prøver ikke at skjule det faktum, at der ingen følsomhed er over for kvinder. Jeg er ærlig talt ret mundlam over hele situationen lige nu. 

Jeg vil gerne høre, hvad du tænker kommer til at ske fremover. Når vejret bliver bedre, lockdownen bliver hævet? Kommer det hele til at starte forfra igen?

Det tror jeg, ja. Det var meget forskellige grupperinger, der protesterede i efteråret. Folk er generelt trætte af, vrede på og frustrerede over regeringen. De er sure over lockdown, over den økonomiske krise vi står i, det faktum at eliten bliver rigere og rigere under den her pandemi, mens vi andre bliver fattigere. Alle har nogle af de samme grundlæggende problemer. I Polen er det så lige nu kombineret med en stærk feministisk bevægelse – og det er helt logisk for mig at tænke, at de her bevægelser og energier kommer til at mødes, når vejret bliver bedre, og vi kan slås igen. Altså, jeg bliver nødt til at være lidt optimistisk og tro på det. Det er muligvis vrangforestillinger, men det er noget, jeg bliver nødt til at tro på. At tingene kommer til at ændre sig. Det bliver snart varmere, og jeg er sikker på, at regeringen kommer til at gøre noget, som gør store dele af befolkningen vred – og så begynder protesterne igen. 

Fri abort for alle

Det giver mening – selvom I ikke kæmper for præcis den samme kamp hele vejen igennem – at folk grundlæggende er trætte af situationen og står sammen. 

Hovedproblemet for os på venstrefløjen var, at det folk råbte mest under protesterne var ‘Fuck PiS’. Vi ville have slogans som ‘Fri abort for alle’. Vi ville holde det feministisk. Det var svært, fordi folk ville bare sige fuck regeringen. Jeg forstår det godt, det siger jo det hele. Men folk prøvede at gøre det fuldkommen anti-etablissement. Først efter de vedtog loven, begyndte mange at sige: ‘Okay, måske er det her faktisk en af de værste lovgivninger i Europa. Måske står kvinderne faktisk i en værre situation end nogle af os andre.’

Jeg må også nævne, at der er sket ændringer, siden protesterne startede i efteråret. Ikke lovlige ændringer, men ikke desto mindre ændringer. Den 1. december blev der lavet en undersøgelse, som viste, at 75 % af alle adspurgte mente, at abort skulle være lovligt, hvis fosteret var sygt eller ville dø ved fødslen. 75 % i et katolsk land er virkelig højt. 86 % mente, at man skulle kunne få en abort, hvis der var risiko for, at moderen ikke ville overleve fødslen. De fleste støtter generelt strejken, også blandt PiS-tilhængere, hvilket er ret interessant. 

Presset fra bevægelsen har været så ekstremt, at det virkelig er begyndt at påvirke folks holdninger, hvilket ellers er ret ualmindeligt. Minoriteten er altid minoriteten, når vi går på gaden, men her påvirkede minoriteten flertallet. Protesterne begyndte jo for mange år siden, og det har haft en effekt. Der er kommet flere nye  støtte-initiativer til, ligesom ’Abortion Dream Team’ (aktivistisk fællesskab, som hjælper med at organisere aborter i udlandet, og som oplyser om, hvordan man kan foretage en i Polen, red.). De får flere og flere penge og donationer. De bliver større og stærkere hver dag. De her ændringer og fremskridt er enormt vigtige. Og det er alt sammen på grund af protesterne, det er alt sammen fra vores kamp på gaderne. Det er ikke lovligt, men det er en vigtig forandring. 

Hvor vigtigt er det, at den økonomiske støtte ikke bliver mindre, selvom muligheden for at strejke og protestere lige nu ikke er så stor som normalt?

Meget. Derudover bliver præsterne, politikerne og andre offentlige personer ved med at snakke om protesterne, også selvom de ikke sker lige nu. For mig er det helt fantastisk! Vores mulighed for at protestere lige nu er nærmest ikke eksisterende, men vores fjender holder gnisten og samtalen i gang. Præsten, Fader Tadeusz Rydzyk, har kaldt strejkerne for et satanisk orgie. Det ville ellers være fedt! De holder det i live, de gør det interessant, og vi behøver ikke engang at gøre noget lige nu. De bekymrer sig så meget om protestbevægelsen!

Mens vi venter på næste fuck-up

Hvordan klarer I jer ellers under lockdownen? 

Det går ikke vildt godt lige nu. Folk er ved at blive vant til situationen, men det er ikke et godt tegn. Folk er ved at blive vant til deres egen undertrykkelse, og det er aldrig godt. Jeg er dog sikker på, at regeringen fucker noget op snart, jeg sidder bare og venter på, at urolighederne lige så stille starter igen. Jeg har brug for den ild. Jeg er træt af bare at sidde og læse om det. Folk er så trætte af de økonomiske konsekvenser. Jo værre det bliver, jo bedre. Ikke for mig, men for feminismen i sig selv [og folks støtte og energi til de kommende protester].

Jeg kom også til at tænke på en lille historie. En uges tid efter den nye lov blev en realitet var der en historie om en kvinde. Hun skulle have en abort under den nu tidligere lovgivning og ventede på indgrebet. Lægen fortalte hende, at efter den nye lov var blevet gennemført, kunne de ikke længere foretage aborten. Den her kvinde valgte så at lave sin egen lille protest inde på hospitalet. Hun forlod det ikke, hun spærrede i stedet elevatoren – og tog den bare op og ned, op og ned. Det føler jeg tegner et godt billede af hele situationen lige nu. 

Læs her det tidligere interview om den polske situation fra november