Israel har dræbt flere journalister end nogen anden krigsmagt i historien

Israel har dræbt flere journalister end i hele 1. og 2. verdenskrig samt krigene i Vietnam, Jugoslavien og Afghanistan tilsammen.

Det konkluderer en rapport fra Watson Institute for International & Public Affairs på Brown University, i deres Costs of War-projekt, der dokumenterer drabene på journalister i Gaza siden oktober 2023, som ikke blot hidtil usete — men som systematiske og bevidste.

Mellem 7. oktober 2023 og 26. marts 2025 er mindst 232 journalister og mediearbejdere blevet dræbt i Gaza.

Ifølge rapporten News Graveyards: How Dangers to War Reporters Endanger the World, var næsten alle de dræbte palæstinensiske journalister i Gaza lokale reportere, der dækkede ødelæggelsen af deres eget samfund under Israels konstante bombardement.

Nogle arbejdede for større, internationale medier. Andre for lokale palæstinensiske medier. Næsten alle er blevet dræbt, mens de arbejdede eller i deres hjem. 

Nogle er blevet dræbt i direkte angreb, mens de tydeligt har båret markerede PRESS-veste.

Andre blev dræbt i deres hjem, sammen med deres familier.

Vidneudsagn, beretninger fra overlevende journalister, retsmedicinske fund og afsløringer af, hvor omfangsrigt og præcist det israelske militær er, tyder kraftigt på, at mange – hvis ikke alle – angrebene ikke var tilfældige, men målrettede.

Gaza: En aktiv massegrav for journalister

Rapporten sammenligner Gaza med historiske og nutidige krigszoner og konkluderer, at “Gaza er blevet det farligste sted i verden at være journalist — ikke kun i 2024, men i moderne historie.”

I begyndelsen af invasionen og eskaleringen af folkemordet i slutningen af 2023 dræbte Israel i gennemsnit én journalist hver anden dag.

Det Internationale Journalistforbund (IFJ) bekræftede 147 dræbte journalister i Gaza fra oktober 2023 til begyndelsen af 2024. Al Jazeera talte 222 inden årets udgang. Committee to Protect Journalists (CPJ) tilføjede 10 yderligere mellem januar og marts 2025 – i alt 232.

Rapporten samler disse tal og fastslår, at ingen anden krig, konflikt eller folkedrab i nyere historie nærmer sig dette niveau af målrettede drab og vold mod journalister og medier.

De vestlige journalist-kollegers svigt

Den systematiske dehumanisering af de palæstinensiske journalister, miskrediteringen af deres arbejde og verdenspressens udelukkelse fra Gaza har tilsammen medvirket til at udviske de palæstinensiske journalisters menneskelighed og integritet for omverden.

De fleste af de dræbte palæstinensiske journalister var ikke tilknyttet store vestlige redaktioner. De var lokale journalister, fotografer og kamerafolk. De arbejdede under ekstreme forhold – uden sikkerhedsudstyr, uden flugtveje eller forsikring.

Deres live-dokumentation af folkemordet på deres befolkning har udgjort hoveddelen i den internationale dækning af krigen — alligevel har deres arbejde primært nået vores små skærme på sociale medier – og er ikke blevet viderebragt på de store tv-kanaler eller hos de etablerede dagblade.

Korrespondent Rasmus Tantholdt svarede for nylig på kritik af deres mangelfulde dækning, at TV2 ikke viderebringer palæstinensiske journalisters arbejde, fordi de ikke kan verificere hvilke journalister, der er influeret af Hamas.

Imens vinder flere af de palæstinensiske journalister store internationale priser for deres arbejde i film-, litteratur- og underholdnings-branchen (Peabody, Pulitzer, Emmy, Oscar m.fl.).

Israel dræber journalister efter indslag i medierne

En efterhånden etableret israelsk praksis er målrettet at angribe journalister, lige efter de har haft særligt prominente indslag og udtalelser i medierne. Det er en direkte krigsforbrydelse, som de ikke kun har begået mod journalister.

I et dokumenteret angreb blev Mohammed Abu Hatab fra Palestine TV dræbt sammen med 11 familiemedlemmer — få timer efter, han havde sendt live fra Khan Younis.

For nylig blev netop den hospitalsfløj på Nasser Hospital bombet, hvor fire meget åbenmundede amerikanske læger arbejdede, få timer efter to af dem, Dr. Pearlmutter og Dr. Sidwha, var på CNN. Her sagde de blandt andet:

“Der var aldrig våbenhvile i Gaza. Amerikanske og europæiske etablerede medier er direkte ansvarlige for de mere end 100.000 børn dræbt af Israel, hvoraf mange stadig er begravet under ruinerne.”

Hvem var de dræbte journalister?

Flere af de dræbte journalister var vigtige figurer både i deres lokalsamfund og internationalt.

Et stort vægmaleri i Betlehem viser amerikansk-palæstinensiske Shireen Abu Akleh med teksten “LIVE NEWS STILL ALIVE”. Shireen Abu Akleh var anerkendt internationalt for sin 25-årige karriere for Al Jazeera.

Shireen blev 11. maj 2022 skudt flere gange og dræbt af en israelsk snigskytte, mens huns bar en tydeligt markeret PRESS-vest. Længe før 7. oktober 2023 viste det os et tegn på, at journalister ikke er beskyttet i afdækningen af den israelske besættelse, annektering og folkemord.

En af de første dræbte efter den israelske invasion og intensivering af deres bombardement var Issam Abdallah, en erfaren Reuters-kameramand, som blev dræbt af et israelsk angreb i det sydlige Libanon.

Andre var unge journalister, der netop havde begyndt deres karriere.

Den kun 23-årige Hossam Shabat blev for nylig dræbt – kort efter at have modtaget en direkte trussel fra IOF. I hans udtalelse udgivet kort efter hans død af hans kollegaer, skrev han:

“Jeg har fuldført min pligt som journalist. Jeg har risikeret alting for at formidle virkeligheden, og nu kan jeg endelig finde hvile – noget jeg ikke har kendt de seneste 18 måneder.” 

25-årige fotojournalist Fatima Hassouna blev dræbt i slutningen af april 2025, dagen efter hun modtog nyhederne om, at hendes dokumentar ville blive vist på Cannes Film Festival. Dokumentaren “Put Your Soul on Your Hand and Walk” vil blive vist på festivalen i dagene 13.-14. maj.

Journalister er beskyttet under international lov

De mekanismer, der normalt skal beskytte journalister – international lov, etablerede medier og presseorganisationer, Genèvekonventionerne, pressemærkede veste, akkreditering, ID-kort, det internationale samfund – har vist sig ikke at gælde i praksis for palæstinensiske journalister. Brown Universitys rapport slår fast:

“PRESSE-mærker beskytter ikke længere. I nogle tilfælde tiltrækker de angreb.”

Det rejser alvorlige spørgsmål globalt – ikke kun for journalister i Palæstina, men for hele den internationale retsorden. Hvis drab på journalister bliver normaliseret og ikke får konsekvenser, er fundamentet for globale menneskerettigheder, demokrati og pressefrihed i fare for at smuldre fuldstændigt.

Israels militær har ikke givet udenlandske journalister adgang til Gaza siden invasionen og folkemordets begyndelse. Det gør kun palæstinensiske journalisters arbejde endnu mere afgørende – og endnu farligere.

Selv om israelske myndigheder flere gange har benægtet, at de direkte går efter journalister, viser virkeligheden noget andet.

Flere undersøgelser dokumenterer, at flere af de dræbte journalister kort forinden havde modtaget trusler. Andre blev dræbt, kort efter de havde delt særligt kritisk eller afslørende indhold om de israelske angreb af civile områder som flygtningelejre, hospitaler og lejlighedskomplekser.

I december 2023 indgav Reporters Without Borders en officiel klage til Den Internationale Straffedomstol og anklagede Israel for “forbrydelser mod journalister.”

Ingen israelske embedsmænd eller ansatte i deres militær er indtil nu blevet holdt ansvarlige.

Manglende solidaritet og beskyttelse fra Vesten

Trods de ekstreme og hidtil aldrig før sete dødstal af målrettet dræbte journalister er reaktionen fra vestlige regeringer præget af tavshed.

USA, Storbritannien og Tyskland — Israels nære allierede — har udtrykt “bekymring,” men undladt at fordømme drabene.

Med indsættelsen af Donald Trump er flere regeringer og etablerede medier langsomt ved at vågne op.

Men også Biden-administrationen sendte våben og milliarder i støtte til Israel under hele folkemordet – og de fleste vestlige lande har fortsat ikke trukket deres støtte til Israel.

Menneskerettighedsorganisationer kalder de andre vestlige landes rolle og ageren for medskyldighed — både i folkemordet og i angrebet på pressefriheden.

“Når journalister dræbes i så stort antal, og verden ikke reagerer, sender det et klart signal: Sandheden er til forhandling,” siger Sherif Mansour, Mellemøsten-koordinator fra CPJ.

Når en journalist dræbes, dør et stykke af virkeligheden

Når journalister bliver dræbt, forsvinder verdens øjne fra steder, de ikke selv kan nå eller se. Og uden rapportering og vidnesbyrd, ingen dokumentation, ingen identifikation, ingen empati eller indgriben fra omverden og dermed ingen ansvarlighed for de ansvarlige.

I Gaza betyder det, at der er utallige historier, som ikke er blevet lavet. I mange tilfælde får vi aldrig at vide, hvad der skete med hele familier begravet under murbrokker. Hvor mange civile, der reelt blev dræbt.

Hvad verden har mistet sammen med de palæstinensiske journalister og civile, rækker langt udover de individuelle personlige tab – det er også et tab af relationer, af social og følelsesmæssig forbindelse og af illusionen om et struktureret og integritetsbaseret globalt fællesskab, der opretholder international lov i praksis.  Det fremgår af rapporten fra Brown University, som begynder således:

 “Hver journalist, der dræbes eller bringes til tavshed af terror, er en observatør mindre af den menneskelige tilstand. Hvert angreb forvrænger virkeligheden ved at skabe et klima af frygt og selvcensur.”