Israels anerkendelse af Somaliland er en diplomatisk bombe i Østafrika og Mellemøsten

Man kan ikke beskylde Somaliland for at høste mange internationale overskrifter. Alligevel er landet blevet et stort diskussionspunkt i lande i og omkring Afrikas Horn og Det Røde Hav. Det skyldes, at Israel som det første land nogensinde i slutningen af 2025 anerkendte Somalilands suverænitet og uafhængighed fra Somalia.

Et diplomatisk træk, som har udløst stærke reaktioner fra både Den Afrikanske Union og en række mellemøstlige lande, der ser anerkendelsen som en yderligere destabilisering af et vitalt geostrategisk område. Som den tidligere minister for internationalt samarbejde i Somalia, Abdi Aynte, skriver i Al-Jazeera:

“Israels anerkendelse af Somaliland signalerer noget større. Den tiltagende brug af uafhængighedsbevægelser som et forstyrrende instrument i den geopolitiske strategi i Mellemøsten og Afrikas Horn.”

Diplomatisk bombe med mange facetter

Israels anerkendelse af Somaliland rummer flere elementer, som har gjort kritikken højlydt. For den Afrikanske Union er den største bekymring, at en anerkendelse af Somaliland kan skabe præcedens for andre uafhængighedsbevægelser rundt omkring på kontinentet.

Det har fået unionen til at tage kraftig afstand fra enhver løsrivelse. For mange lande i Mellemøsten – inklusive Israel – er det dog Somalilands placering, der udgør konfliktens primære akse. Ved at anerkende Somaliland ønsker Israel ifølge kritikerne at opnå en militær tilstedeværelse i Det Røde Hav og i den vigtige flaskehals for international handel, Bab el-Mandeb Strædet. Et stræde, hvor omkring 10 procent af verdenshandelen passerer igennem.

Den del bliver der heller ikke lagt skjul på i Israel, hvor man ved en mulig base i Somaliland militært kan komme tættere på houthierne i Yemen. Her påpeger formanden for Israel-Africa Relations Institute og tidligere medlem af Israels nationale sikkerhedsråd, Shiri Fein Grossman, at man “blot skal kigge på et verdenskort” for at forstå, hvorfor Israel ønsker at anerkende Somaliland.

“Anerkendelsen giver Israel en strategisk placering tæt på houthierne i Yemen på et tidspunkt, hvor Israel har behov for så mange venner som muligt.”

En israelsk tænketank med tilknytning til den israelske hær beskriver også anerkendelsen som en mulighed for at etablere en såkaldt fremstrakt base i regionen. Som de skriver i denne analyse:

“Israel har brug for allierede i Rødehavs-regionen af mange strategiske årsager, herunder muligheden for en fremtidig kampagne mod houthierne. Somaliland er en ideel kandidat til et sådant samarbejde, da det kan give Israel potentiel adgang til en operationel arena tæt på konfliktzonen.”

Stormagterne bliver trukket ind i ligningen

Israels enegang giver dog ikke Somaliland den internationale anerkendelse, som landet håber på. Derfor er håbet i Somaliland, at USA bliver det næste land til at følge trop.

Det er ikke helt urealistisk under Trumps embedsperiode, hvor flerekræfter i det republikanske parti forsøger at påvirke Trump og udenrigsminister Marco Rubio til at anerkende Somaliland. I august sidste år sendte den republikanske senator Ted Cruz et brev til Trump, hvor han direkte skriver, at en anerkendelse af Somaliland vil “benefit American national security interests”. 

Ifølge journalisten Ahmed Eldin er den primære interesse for USA at skabe “en sikkerhedsbuffer for USA’s forværrede position i Djibouti, hvor kinesisk indflydelse er vokset”.

Igen handler det om at kigge på kortet og forstå den globale betydning af at kontrollere Bab el-Mandeb. Det er ikke uden grund, at Djibouti – Somalilands nordlige nabo – huser både kinesiske, franske, japanske og amerikanske flådebaser. En amerikansk anerkendelse af Somaliland kan derfor også forværre forholdet til Kina, som kraftigt har fordømt Israels diplomatiske træk.

For Kina bliver situationen ikke bedre af, at Somaliland og Taiwan har tætte bånd og diplomatiske forbindelser. Som mediet Mordern Diplomacy skriver, risikerer Israels anerkendelse dermed at sætte en diplomatisk kædereaktion i gang, som primært forværrer relationerne mellem verdens største magter.

Gaza i baggrunden

Selvom Israels diplomatiske træk først og fremmest vækker harme i de lande, der har direkte interesser på spil i Det Røde Hav – hvor også Tyrkiet, Etiopien og De Forenede Arabiske Emirater spiller nøgleroller – kan man ikke se Israels anerkendelse uden også at inddrage landets igangværende folkemord i Palæstina.

For Israel giver det klare militære og handelsmæssige fordele, hvis landet kan opnå adgang til en havn og en militærbase i havnebyen Berbera, som har været nævnt som en mulighed.

Først og fremmest for at skabe militær nærhed til houthierne på den anden side af Det Røde Hav, som siden 7. oktober 2023 har været en tydelig støtte for den palæstinensiske kamp. Dernæst kan en militær tilstedeværelse sikre, at Israel og dets allierede – herunder Danmark – fortsat kan benytte den vitale handelsrute.

Man kan derfor spekulere i, om en militær tilstedeværelse ved en af verdens vigtigste handelsruter giver Israel et strategisk aktiv, som kan anvendes som diplomatisk pres for at undgå kritik af dets fortsatte folkemord og besættelse af Palæstina.

Derudover har Somalias forsvarsminister Ahmed Moalim Fiqi udtalt til Al-Jazeera, at Israels anerkendelse også handler om planer om at tvangsflytte palæstinensere til Somaliland.

“Israel har længe haft mål og planer om at opdele lande, måske i 20 år, og ønsker at opdele Mellemøsten og kontrollere dets lande. Det er derfor, de har fundet denne separatistgruppe i det nordvestlige Somalia.”

Israel afviser, at anerkendelsen vil føre til tvangsflytning af palæstinensere.

Folkets suverænitet over regional stabilitet?

At en somalisk politiker kalder Somaliland for en “separatistgruppe i det nordvestlige Somalia” er ikke så overraskende. Alligevel er det et udsagn, som ikke fuldt ud afspejler realiteterne på jorden.

Selvom Somaliland ikke er anerkendt af nogen autoritative internationale organisationer, så har landet et funktionelt parlament, egen møntfod og blev – for en kort stund – en uafhængig stat i 1960, før landet blev samlet i et større Somalia ved en afstemning, hvor Somalilands befolkning ikke blev hørt tilstrækkeligt.

Af den grund blotlægger Israels anerkendelse af Somaliland en grundlæggende konflikt mellem et folks ret til selvbestemmelse og hensynet til regional stabilitet.

Ikke desto mindre hersker der ingen tvivl om, at Israels diplomatiske bombe udnytter Somalilands stræben efter suverænitet til at skabe mere splittelse i en allerede fragmenteret region. En splittelse, der kan destabilisere Afrikas Horn og Mellemøsten yderligere.