Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
31. juli. 2024

Israels ulovlige besættelse – bombekratere, beboerflugt, bosættervold

Egentlig har vi vidst det hele tiden: Israels besættelse af de palæstinensiske områder er ulovlig

Foto: www.montecruzfoto.org

Debatindlæg er udtryk for skribentens egne holdninger. Kontakt os her, hvis du selv vil bidrage til debatten.

Skulle nogen være i tvivl, står det helt klart efter Den Internationale Domstols afgørelse fredag 19. juni. Der er tale om en meget klar afgørelse. Rigtig mange af Israels handlinger er i strid med folkeretten. Det gælder især den måde, Israel tillader og støtter bosætterne på Vestbredden i at tage mere og mere land.

Israels annektering af Østjerusalem er også ulovlig.

Israels besættelse har varet i 57 år. Besættelsen er erklæret ulovlig af Den Internationale Domstol. USA og EU – og herunder også Danmark – har vendt ryggen til ulovlighederne i alt for mange år. Efter domstolsafgørelsen er der ingen vej udenom. Landene må handle og tvinge Israel til at stoppe ulovlighederne.

Mere end 600.000 bosættere (eller mere korrekt besættere) må stoppe deres ekstremistiske vold og forlade Vestbredden, og tyveri af boliger i Østjerusalem skal leveres tilbage.

Det bliver ikke let, for den israelske regering har gjort sig politisk afhængig af bosætterne. Udover at fortsætte folkemordet og den totale smadring af Gaza, afviser den israelske regeringen alle løsninger, der giver palæstinenserne retten til deres eget land.

Det er en forbrydelse af dimensioner. Det er en tragedie for palæstinenserne.

Nogle vil kalde kritikken af Israel for anti-semitisme. Men det handler det ikke om. Israel er i fuld gang med at ødelægge mulighederne for sig selv. Flere og flere lande vender ryggen til Israel og har indset, at deres forbrydelser overfor palæstinenserne ikke kan forsvares – og ikke skal tolereres.

USA, EU og ikke mindst Danmark må stoppe Israels kurs ud i afgrunden. Snak og moralsk forargelse er ikke nok. Der skal handles. Bosættelserne på Vestbredden skal afvikles. Besættelsen af Østjerusalem skal stoppes. Krigen i Gaza skal stoppes.

Ellers bliver der ingen fremtid for palæstinenserne. Og den israelske regering ødelægger også selvdestruktivt egne muligheder for en fremtid.

Om skribenten

Christian Juhl

Christian Juhl

Tidligere medlem af Folketinget for Enhedslisten. Kontaktperson for Enhedslistens Palæstinaudvalg. Læs mere

Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER