Julian Assange anholdt
Stifteren af Wikileaks er netop blevet anholdt af britisk politi, der trak ham ud af Ecuadors ambassade i London.

Stifteren af Wikileaks er netop blevet anholdt af britisk politi, der trak ham ud af Ecuadors ambassade i London.
Af Gitte Velling
Stifteren af Wikileaks, Julian Assange, blev torsdag arresteret på Ecuadors ambassade i London. Arrestationen af Julian Assange, der har befundet sig på ambassaden siden juni 2012, kommer, efter at Ecuador har ophævet hans asylstatus.
Den britiske indenrigsminister, Sajid Javid, skriver i et tweet: »Jeg kan bekræfte, at Julian Assange nu befinder sig i politiets varetægt og med rette står overfor det britiske retssystem«. Julian Assange har tidligere udtalt, at han frygter at blive udleveret til USA, hvis han kom i det britiske politis varetægt.
I USA risikerer han at blive anklaget og dømt for at have offentliggjort hemmelige oplysninger fra de amerikanske krige i Afghanistan og Irak.
Siden juni 2012 har Assange haft asyl på Ecuadors ambassade, men nu forlyder det på de britiske myndigheder, at Ecuador har trukket deres asyl til Wikileaks-stifteren tilbage. Assange har tidligere udtalt, at han frygter at blive udleveret til USA, hvis han kom i det britiske politis varetægt.
I USA risikerer han at blive anklaget og dømt for at have offentliggjort hemmelige oplysninger fra de amerikanske krige i Afghanistan og Irak. WikiLeaks har offentliggjort talrige dokumenter fra whistleblowers, blandt andet Chelsea Mannings afsløringer af, hvordan amerikanske helikopterpiloter skød og dræbte civile irakere under krigen i Irak, og forholdene i Guantanamo Bay-lejren.

Anholdt uden anklage
Selvom Julian Assange ikke har gjort noget ulovligt i England, har det britiske politi valgt at anholde ham, fordi han ikke mødte op ved en britisk domstol i 2012.
I 2010 blev stifteren af Wikileaks anklaget for voldtægt og seksuelle overgreb af to svenske kvinder. Anklagerne er senere blevet opgivet af de svenske myndigheder. Det var netop i forbindelse med en høring om de nu opgivede voldtægtsanklager, at Julian Assange udeblev fra et retsmøde i 2012, hvilket er årsagen til at britisk politik i dag har kunnet anholde ham.
Den engelske avis The Guardian skriver endvidere, at Assange er blevet »further arrested« på vegne af USA efter en udvisningsanmodning
Solidaritet følger sagen nærmere.