Junge Spitzen – Ungdomspolitik i grænselandet

”I er nogle af de smukkeste – kom og tag et billede med mig”, lyder det fra Borgernes Lokallistes byrådsmedlem Ole Steen Hansen, da han ser de unge byrådskandidater fra Junge Spitzen – ungdomsafdelingen af Slesvigsk Parti.

Det sker til et arrangement på Det Tyske Gymnasium i Aabenraa, eller rettere Deutsches Gymnasium für Nordschleswig. Her har Junge Spitzen inviteret kandidater til kommunalvalget fra de forskellige partier til at komme ud at møde de unge vælgere på gymnasiet, der er ungdomsuddannelse for cirka 200 elever fra det tysksprogede mindretal i Sønderjylland. Eller Nordslesvig, som Junge Spitzen kalder det.

Danmarksdemokraterne, Venstre, Konservative, Radikale, Borgernes Lokalliste, Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten er der alle sammen. Liberal Alliance er der også med en papfigur i menneskestørrelse af Alex Vanopslagh, der storsmiler i sit jakkesæt. I det mindste fungerer den som blikfang. Eleverne cirkulerer mellem bordene og kandidaterne, når en samfundsfagslærer hvert tiende minut ringer med en klokke.

Læreren siger på tysk, at det ikke er meningen, at det skal være politisk speed-dating, men sådan virker det nu lidt alligevel. På en eller anden måde ender det hele tiden med, at der er flere elever ved Junge Spitzens bod end ved de andre partiers boder. Sproget skifter hele tiden mellem dansk og tysk.

Måske skyldes det, at Slesvigsk Parti rent faktisk stiller med deres unge kandidater, når der er kommunalvalgsarrangement på et gymnasie. Aldersforskellen mellem Slesvigsk Parti-kandidaterne og dem fra de andre partier er til at tage at føle på. Måske har de ikke nogen unge kandidater. Måske er deres unge kandidater i skole.

Det kan selvfølgelig også handle om, at kommunalvalgskandidaterne fra Junge Spitzen er på hjemmebane her på det tyske mindretals gymnasie. Men Leif Curdes, som stiller op for Slesvigsk Parti i Sønderborg, fortæller, at de bliver taget godt imod alle steder.

”Vi bliver da oftest taget rigtig godt imod. Vi er tit de eneste unge kandidater til arrangementerne ude på skolerne, og det betyder nok en del”, fortæller han. Det bakker Victor Terp, som stiller op i Tønder, ham op i:

”I det mindste i Tønder er der ikke nogen, der ser på os som ’tyskerne’. Vi er et parti som alle de andre. Det er ikke kun landmændene, der stemmer på Venstre. Det er ikke kun arbejderne, der stemmer på Socialdemokratiet. Det er heller ikke kun ’tyskerne’, der stemmer på Slesvigsk Parti”, siger Victor Terp.

“Tag hjem”

Sådan er det dog ikke altid. I maj måned havde Dorthe Andresen – Junge Spitzen-kandidat til kommunalvalget i Aabenraa – et debatindlæg i Politiken. Her beskrev hun, hvordan det også kan være at være en del af det tysksprogede mindretal. Man kan blive kaldt ”nazist” og få at vide, at man skal ”tage hjem”.

Niklas Nissen, som også stiller op for Junge Spitzen i Aabenraa mener, at det tit handler om misforståelser og manglende kendskab til det tysksprogede mindretal.

”Der kommer mange tyske tilflyttere til Sønderjylland for tiden – det gør at folk misforstår, hvem der er tysker, og hvem der er en del af mindretallet. Og ligegyldigt hvad skal man ikke tale til nogen på den måde”, siger han.

Dorthe Andresens søster, Wencke Andresen – som er forperson for Junge Spitzen – mener også, at det handler om manglende kendskab til det tysksprogede mindretal.

”Hvis folk ikke kender til mindretallet, tror folk, at vi er tyskere. Jeg plejer bare at sige, at jeg er sønderjyde”, fortæller Wencke Andresen.

Som aktiv politiker under kommunalvalget mener Leif Curdes, at modstanden mere kommer fra de andre partier:

”Vi bliver mødt med respekt, fordi vi er unge kandidater, der stiller op til valg. Også selvom vi måske har ideologiske forskelle med de folk, vi møder. Den modstand, jeg oplever, kommer fra de andre partier af politiske årsager – og så på internettet”, fortæller han.

Højre eller venstre?

Hvilken politisk modstand møder kandidaterne fra Junge Spitzen så? Det kan være svært at forudsige, da Slesvigsk Parti ikke placerer sig selv efter en traditionel højre-venstre-skala. Derfor foretog jeg en ganske uvidenskabelig undersøgelse ved hjælp af DR’s valgtest i hver af de fire sønderjyske kommuner.

Jeg er en rimelig venstreorienteret vælger, og det viste valgtestene også. I Tønder og Aabenraa var jeg mest enig med SF-politikerne, mens jeg var mest enig med Enhedslisten i Haderslev og Sønderborg. Men efter de to venstrefløjspartier kom kandidater fra Slesvigsk Parti, som jeg var omtrent 80 procent enig med.

Og blandt mærkesagerne for politikerne fra Junge Spitzen er da også flere ting, som man som venstreorienteret vælger kan være enig i. De nævner alle sammen klimaet som en af deres mærkesager, og i Sønderborg er Junge Spitzen og Slesvigsk Parti blandt bagmændene til et nyt ungdomskort i kommunens offentlige transport.

For 100-150 kroner om måneden kan kommunens unge fra august 2026 køre frit med den offentlige transport i Sønderborg Kommune. Det er ifølge Leif Curdes en vigtig sag i en kommune med mange landområder, og hvor afstandene mellem byerne er store.

Og ellers er alle kandidaterne meget enige om, at grænsekontrollen ved den dansk-tyske grænse er et stort problem. Det forklarer Niklas Nissen:

”Nu er grænsekontrollen blevet forlænget igen. Det er meget dårlige nyheder. Ikke kun for mindretallene på begge sider af grænsen, men også for alle de pendlere, som dagligt skal krydse grænsen. Hvis vi ikke kan få afskaffet grænsekontrollen, håber vi i det mindste, at man kan gøre brug af noget mere moderne teknologi, så det kan gå hurtigere”, forklarer han. Han er dog ikke i tvivl om, at man mere end nogensinde før må stå fast på sin politik:

”Højreorienterede partier vinder frem over hele Europa. Det er nu, vi må stå fast på vores politik – den vi mener er rigtig”, siger Niklas Nissen.

Opdatering 9. november: Tidligere stod der, at ungekortet i Sønderborg Kommune træder i kraft fra 1. januar 2026. Det er først fra august 2026 og begyndelsen på skoleåret 2026/27. Fejlen er rettet.

Artiklen er finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.