Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu

Demonstration

Tidspunkt
Dato - 05/06/2021
KL: 14:00 - 16:00

Sted: Hovedstaden
Arrangør:


73 år med etnisk udrensning i Palæstina – kampen fortsætter”
På baggrund af den aktuelle situation i Palæstina indkalder vi til demonstration d. 5. juni.

Våbenhvile betyder ikke et frit Palæstina. Besættelsen fortsætter, belejringen af Gaza fortsætter, undertrykkelsen og fordrivelsen af palæstinensere fortsætter. Lad os bruge det momentum, der er skabt, til at styrke vores solidaritet og interesse for den palæstinensiske sag og kræve handling fra den danske regering over for Israels terror og apartheid.

Vi kræver, at den danske regering offentligt går ud og fordømmer Israels bombninger af Gaza og voldelige undertrykkelse af palæstinensere i Jerusalem og resten af Palæstina, der står som klare brud på international lov og FN’s menneskerettighedskonvention. Israel skal desuden holdes ansvarlig og dømmes for dets krigsforbrydelser i Gaza.

Vi har de seneste uger set, hvordan Israel har intensiveret sine angreb mod palæstinenserne. 232 palæstinensere, herunder 64 børn, mistede livet under besættelsesmagtens seneste bombeangreb i Gaza, som varede 11 dage og blev indstillet med aftale om våbenhvile d. 21. maj. Allerede samme dag angreb Israel civile samlet i al-Aqsa moskeen i Jerusalem. I Gaza er endvidere 72.000 palæstinensere blevet tvunget på flugt efter, at deres hjem er ødelagt af bombardementerne. Størstedelen af disse oplever nu for anden gang i deres liv at blive sendt på flugt, idet de fleste af Gazas indbyggere er flygtninge fra andre dele af Palæstina, som led under Israels terrorisering og massakre i årene 1947-1948. I Sheikh Jarrah, i Østjerusalem, og på Vestbredden står tusindvis af palæstinensere stadig til at miste deres hjem som led i Israels systematiske etniske udrensning af Palæstina. Med brug af vold og en apartheid-lovgivning, der stiller palæstinensere uden rettigheder og juridisk forsvar, tvinges palæstinensere til at forlade deres hus og ejendom.

Over hele Palæstina har palæstinensere demonstreret hver dag siden begyndelsen af ramadanen, d. 13. april, og d. 18. maj brød Palæstina ud i en en national generalstrejke, som man ikke har set magen til i styrke og sammenhold på tværs af alle landets dele siden 1936. Over hele Palæstina – fra Haifa til Al-Lydd, fra Gaza til Rafah, fra Ramallah til Nablus, Umm al-Fahm, Yafa og selvfølgelig i Jerusalem, Palæstinas hovedstad – strejkede palæstinensere i protest mod Israels fortsatte forbrydelser.

Det er i denne ånd, at vi igen vil samles i København og går på gaden i solidaritet med det palæstinensiske folk. Vi vil vise, at vi støtter palæstinensernes ret til at protestere mod den israelske besættelse og apartheid.

Våbenhvile eller ej…
Israel fortsætter sin etniske udrensning af landets oprindelige folk, palæstinenserne
Israel fortsætter sin bosætterkolonialisme og tyveri af land
Israel fortsætter sine daglige overgreb på civile
Israel fortsætter sin ulovlige besættelse af Vestbredden, Østjerusalem og Gaza
Israel fortsætter sin undertrykkelse af 8.8 millioner palæstinensere og nægter de resterende 10 millioner palæstinensere retten til at vende hjem

Vi kræver øjeblikkelig handling fra den danske regering. Vi skal holde den israelske regering ansvarlig for dets brud på international lov og menneskerettighedskonventioner, herunder utallige krigsforbrydelser senest de horrible bombninger af Gaza.
Vi kræver, at den danske regering:
– Fordømmer angrebene i Jerusalem og Gaza – Israel skal dømmes for sine krigsforbrydelser!
– Fordømmer den fortsatte ulovlige annektering af palæstinensisk land!
– Indfører økonomiske sanktioner og afbryder diplomatiske forbindelser til Israel!
– Indfører militær embargo og boykot af Israel nu!

Fred begynder først, når verdens længste militærbesættelse er ophørt.
Israel skal ikke tro, at kampen er slut. Vi fortsætter kampen for frihed og retfærdighed for hele det palæstinensiske folk.

// Stop Annekteringen af Palæstina

Medarrangører:
Arbejderpartiet kommunisterne (APK)
Boykot Israel
Demokratisk Palæstinensisk forbund i Danmark
Det Palæstinensiske Forum i Danmark (Multaqa)
Det Palæstinensiske Forum i Danmark (Muntada)
Den Palæstinensiske Nationalforsamling i Danmark
Enhedslistens Palæstina udvalg
Folkebevægelsen mod Nazisme
Frie Grønne
Internationalt Forum
Internationalt Forum KBH
Kommunistisk Parti
Palestine Revolutionary United Front
Palæstina Fredsvagter
Racismefri by
Right of Return
Studerende mod besættelsen
The Palestinian National Assembly in Denmark
TID TIL FRED – aktiv mod krig
48huset