Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu

Hvilken vej for venstrefløjen efter valget?

Tidspunkt
Dato - 19/11/2022
KL: 10:00 - 18:00

Sted: Hovedstaden
Arrangør: Solidaritet


Hvilken vej for venstrefløjen efter valget?

Lørdag d. 19. november kl. 10.00-18.00

Tikøbsgade 9 (2200 Nørrebro)

Fremtiden byder på mange spørgsmål for venstrefløjen og svarene er kun blevet mere uklare ovenpå valget. Har venstrefløjen de rigtige svar på den kommende økonomiske krise? Hvordan sikrer vi at energikrisen bliver til en gevinst for klimabevægelsen og ikke et nederlag? Hvordan kan den store opmærksomhed om krisen i den offentlige velfærd omsættes til reel ligeløn? Disse er blot et udpluk af de vigtige spørgsmål vi vil vende på Solidaritets efterårskonference.

For at svare på de spørgsmål har vi inviteret en række oplægsholdere til at hjælpe os. Fra venstrefløjens partier har vi tidl. MF Per Clausen fra Enhedslisten,  Sofie Lippert, der lige er valgt ind i folketinget for SF samt Torsten Gejl, der ene mand har repræsenteret Alternativet i flere år.

Fra fagbevægelsen Camilla Gregersen formand for Magistrene, og Nikoline Sjøberg der sidder i kredsbestyrelse hos sygeplejerskerne, ligesom vi også vil sikre en 3Fer i panelet.

Fra forskningsverdenen får vi besøg af historiker og aktivist Astrid Elkær, en landets førende eksperter og debatører indenfor ligeløn. Derudover Jesper Jespersen en af Danmarks førende keynesianske økonomer.

Fra internationalt hold får vi besøg fra Die Linke og Vänsterpartiet.

Konferencen kommer til at finde sted i El-forbundets lokaler på Tikøbsgade 9 (2200 Nørrebro). Prisen er differentieret efter indkomst på mellem 50 og 150 kr. Der vil være aftensmad og efterfølgende øl og musik.

Tilmeldingen sker på følgende link:

https://docs.google.com/forms/d/e/1FAIpQLSdaw9cY0m4KFSdUIGfBDPoBiKt90ZNWuHJplKeU4ME4Iac1GA/viewform