Kampdroner som en form for solidaritet

Resistance Support Club (RSC) er en ukrainsk-tjekkisk aktivistgruppe med base i Brno, dannet i foråret 2024 med udgangspunkt i byens kunstakademi FaVU. Målet er at støtte anti-autoritære, venstreorienterede og anarkistiske aktivister og soldater ved fronten.

Siden den russiske fuldskalainvasion har kollektivet især fokuseret på droneproduktion. Men uddannelsesaktiviteter for den tjekkiske offentlighed og støtte til den ukrainske civilbefolkning og dyr bliver heller ikke forsømt.

Jeg havde en lang samtale med Anya og Luboš, to medlemmer af RSC. Den drejede sig om deres aktiviteter, hvordan og hvornår de startede, og hvordan deres aktivitet bliver modtaget af offentligheden.

Vi talte sammen online, idet jeg ringede til hende fra Hamborg, hvor jeg bor i øjeblikket. I vores samtale kom vi også kort ind på holdningen i det tyske samfund og hos den tyske regering til våbenleverancer til Ukraine.

Fra flygtningehjælp til droner til fronten

Før RSC blev grundlagt, arbejdede gruppens medlemmer med at hjælpe ukrainske flygtninge i Brno – bl.a. med at finde bolig og job, der matchede deres kvalifikationer. Anya samlede også penge ind til en bil til sin bror, som kæmper i den ukrainske hær.

Det hele begyndte i februar 2024, da de tog til frontlinjen i det østlige Ukraine. Udover fotodokumentation og interviews med ukrainske forsvarere og en frontlinjelæge ved navn Kuba, knyttede de også bånd til Solidarity Collectives, en Kyiv-baseret organisation, der leverer materiel støtte såsom medicinsk udstyr, radioer, skudsikre veste, hjelme, biler og droner til anti-autoritære soldater i den ukrainske hær.

Mange af disse soldater er frivillige, der ser deres deltagelse i krigen som den eneste mulighed for at stoppe russisk imperialistisk aggression – på trods af deres venstreorienterede eller anarkistiske overbevisning.

Viljen til modstand

De forskellige militærbrigader er ikke ens udrustet. Nogle af dem har ikke tilstrækkeligt udstyr og er derfor delvist afhængige af finansiering gennem offentlige indsamlinger eller af egne ressourcer. Nogle får meget opmærksomhed fra medierne og derfor bedre udstyr, mens andre bliver overset.

Situationen er vanskelig, og det ukrainske samfund er udmattet efter næsten tre år med hård krig, konstant beredskab og allestedsnærværende stress. Viljen til at modstå Ruslands imperialistiske aggression forbliver ubrudt, men det bliver stadig sværere at skaffe de nødvendige økonomiske ressourcer. Store økonomiske indsamlinger mobiliseres nu næsten kun ved katastrofer, som da det russiske angreb ramte børnehospitalet Okhmatdyt i Kyiv.

Derfor vinder alternative former for indsamlinger nu frem, f.eks. i form af lotterier. Når nogen vil støtte en bestemt enhed, hvor de har søskende eller venner, sælger de værdifulde ejendele, som andre så kan byde ind på med mindre beløb. Til sidst trækkes der lod om, hvem af bidragsyderne der har vundet.

”Dagen hvor vi ankom til Kyiv, var børnehospitalet Okhmatdyt blevet ramt af en bombe, så selvfølgelig kom der en bølge af bidrag, som hurtigt dækkede de nødvendige udgifter. Men flere, vi talte med, var skeptiske over for, hvor mange gange, der kunne mobiliseres til den slags”, fortæller Anya.

Mange soldater bruger ofte hele deres løn på at købe udstyr til deres enhed, for hvis noget mangler, er det forskellen mellem at dø eller at overleve. “En af de ting, der fik os til at støtte forsvarerne direkte, var da vi hørte, at soldater ofte selv må betale.” Anya fortæller videre, at ”Når man er ved fronten, får man relativt høje lønninger i ukrainsk sammenhæng, som så ofte bliver brugt på reservedele til droner, lodde-udstyr og tilsvarende.

”Vi mødte en enhed, hvis kommandør allerede havde optaget lån tre gange for at skaffe udstyr. Behovet er så stort, at staten ikke kan dække det, og der er masser af enheder og udstyr, som bliver ødelagt meget hurtigt”, tilføjer Luboš.

Droner kan produceres af næsten alle

En af de vigtigste grunde til, at droner er så afgørende for Ukraines forsvar, er, at våbenleverancer fra Vesten er begrænsede og langsomme. Da Luboš og Anya besøgte Ukraine, var landet i en kritisk situation, hvor forsyninger af vestligt artilleri var forsinkede. Luboš fortæller om soldater, der oplevede at være så godt som magtesløse, når de hverken havde tilstrækkeligt med våben eller ammunition.

I den situation er selv forsvar umuligt. Det var her, at mange fik øjnene op for droner som et væsentligt alternativ, da de er langt billigere end artillerigranater.

I begyndelsen af 2024 var der lange forsinkelser på våbenleverancer, og det tjekkiske ammunitions-initiativ [et stort og internationalt finansieret program, som også Danmark er med i, red.], var endnu ikke etableret. Situationen fik en række grupper i Ukraine til at begynde at producere droner selv, og det var på den baggrund, at RSC opstod. Et af de andre initiativer, kaldet Social Drones, fandt på mottoet ”Droner til hver familie”, der i høj grad afspejler realiteterne i forsvaret af Ukraine. Droner kan produceres af næsten hvem som helst, og der er brug for alle hænder.  

“Der var nogle, der lo ad os, da vi begyndte at lære børn at lodde og producere droner, men det er virkeligheden i Ukraine, hvor der også bliver lavet droner i skolerne”, fortæller Luboš.

I Vesten bliver civilbefolkningens rolle i Ukraines forsvar sjældent nævnt. Men i en situation med akut våbenmangel har mange civile været nødt til at tage sagen i egen hånd – også ved at deltage i droneproduktionen. Mange er involveret i humanitær bistand, men i situationen, som Ukraine befinder sig i, handler solidaritet i høj grad – og måske endda primært – om støtte til forsvarskampen, dvs. forsyninger af våben og reservedele, både små eller større.

Få mennesker uden for Ukraine har forståelse for, hvor meget det betyder med udstyrsstøtte til individuelle militærenheder.  Solidaritet i krigstider antager former, som vi, der lever i fred, kan have meget svært ved at forestille os.

Komponenter fra Kina

For RSC står og falder indsatsen med at skaffe penge. Dette gør de gennem støttearrangementer såsom koncerter, filmvisninger og foredrag. Disse har også en oplysende funktion, men de konstante indsamlinger og mobilisering af ressourcer er udmattende, og den tjekkiske befolknings vilje til at støtte Ukraine har været aftagende over tid.

At fremstille en enkelt, simpelt udstyret drone koster omkring 7.000–7.500 tjekkiske koruna (ca. 2.200–2.400 danske kroner). I løbet af sommeren 2024 sendte RSC 26 droner til Ukraine. Krigens dynamik betyder dog, at dronernes funktioner konstant må tilpasses, og derfor sendes de ofte i halvfærdig tilstand, så ukrainske piloter selv kan modificere dem efter behov.

”Droneoperatørerne er selv i stand til at lodde, og i modsætning til os frivillige, ved de nøjagtigt, hvad de skal kunne, og hvad de skal udstyres med lige for tiden”, uddyber Anya.

Samtidig er det naturligvis også afgørende at skaffe de korrekte reservedele, hvilket er mere kompliceret, end det lyder. De nødvendige komponenter købes ofte fra kinesiske grossister såsom AliExpress, men på grund af skrappe regler er det umuligt at købe større mængder reservedele på en gang. Desuden holder Kina godt øje med transaktionerne.

”En anden sag er noget, vi alle har mistænkt, men som her er blevet helt åbenlyst i form af udstrakte forbindelser mellem Rusland og Kina. For eksempel vil sælgere ved andengangs-køb begynde med at tjekke os og prøve at opspore, hvad vi har gang i”, fortæller Luboš.

“Når vi køber komponenter, har det også været skræmmende at opleve, når der i kommentarfeltet til produktet skiftevis er anmeldelser fra ukrainere og russere. Folk ved det måske ikke, men i Rusland er der også et stærkt frivilligt netværk, der producerer droner – men til den russiske hær i form af aktiv støtte til invasionen af Ukraine,” siger Luboš.

Endelig kan det tage op til seks uger at få ting transporteret fra Kina til Tjekkiet. ”Turene til posthuse og pakkeshops er endeløse, og nogle gange bliver de bestilte reservedele delt op mellem flere forsendelser. Det er klart den kedeligste del af vores arbejde, og det sluger en masse af vores tid.”

Kritik af initiativet

De færdige droner sendes til Solidarity Collectives, der distribuerer dem til de droneoperatører, der har størst behov, og som så selv modificerer dem til specifikke formål. Der er altid flere anmodninger end droner til rådighed, og det er aldrig let at prioritere.

Selvom de fleste tjekker støtter Ukraines ret til at forsvare sig, har RSC også stødt på modstand – især fra pacifistiske grupper, der fordømmer eller i hvert fald betvivler initiativet.

I østeuropæisk sammenhæng er det min oplevelse fra interviews med studerende og aktivister, at der er stor forskel mellem Tjekkiet og Tyskland, hvad angår våbenstøtte til Ukraine. Mens modstandere af våbenstøtte i Tjekkiet primært findes i de politiske miljøer, der hælder til at støtte den russiske fortælling, eller som er marginale på venstrefløjen, er modstanden langt mere udbredt i Tyskland, hvor den går på tværs af det politiske spektrum.  

“De, der kritiserer os, ignorerer, at vi hjælper civile, der ellers ville blive besat eller dræbt. I fredstid ville ingen ønske, at nogen lærte at lave kampdroner. Men for ukrainerne er der intet alternativ,” siger Luboš.

“Desuden bruges droner ikke kun i direkte kamphandlinger – de kan også f.eks. levere vand og mad til soldater, der er omringet. Med udbredelsen af avancerede krigsteknologier kan fjenden alligevel altid se, hvad der foregår ude i felten, og i den slags situationer er droner det eneste alternativ”, tilføjer Anya.

Teksten er først udgivet på Goethe-Instituttets hjemmeside. Den er oversat fra tysk af Bjarke Friborg og afstemt med den tjekkiske originalversion ved hjælp af ChatGPT.

Artikel blev først udgivet i JÁDU, det tysk-tjekkisk-slovakisk-ukrainske online-magasin fra Goethe-Instituttet. Artiklen blev medfinansieret af EU-Kommissionen som en del af »Perspectives«-projektet.